lørdag den 9. juni 2012

Udflugt med dyr

Dyrskuet i Roskilde var målet for dagens udflugt.
Vi havde ikke været der før, så vi vidste ikke helt, hvad vi kunne forvente. Jeg blev dog på ingen måde skuffet, for det var langt mindre "marked" end jeg havde forestillet mig, og langt mere "Dyrskue".  Masser og masser af dyr, særligt heste og køer - og masser af interessante udstillinger omkring landbrug og danske produkter. Det store Tivoli og de værste markedsområder undgik vi helt bevidst, for de fire timer vi tilbragte i Roskilde var så rigeligt fyldt ud med alt det andet.

Vi så på traktorer. STORE traktorer. Gemalen har indvilliget i at flytte på landet HVIS han får en af de store af slagsen - med giga-hjul.  Så... hvis der er nogen, der har 1,7 millioner danske kroner, de ikke ved hvad de skal gøre med, så kan de bare købe sådan en fætter til ham, så Emilie og hendes mor kan komme ud på landet og få egen hest og egne spælsau-får.   ;o)

Vi så masser af forskellige køer. Og jeg forelskede mig mere end en gang...

Den her ligner mig om morgenen...


Vi så masser og masser af heste - og vi har sikkert ikke hørt det sidste fra Emilie omkring "min egen hest".

Det her føl ligner næsten en girafunge   ;o)   men bliver sikkert en skønhed, når det bliver stort.

Vi så - og lugtede - grise.


Der var geder, får, kaniner og høns - og mens resten af familien så på "kaninhop-konkurrence" gik jeg en rundtur blandt fjerkræet og beundrede en masse af de fine herrer, som sagtens kunne hygge sig med hønsedamerne. Hvis ikke de havde en irriterende uvane med at råbe højt om deres fortræffeligheder på alle tider af døgnet.





Hold da op et... Gedemarked det også var. Der var SORT af mennesker. Med så mange mennesker er det bare med at have et godt tag i børnene, så de ikke forsvinder i mængden - og jeg fik testet min tålmodighed, for ret hurtigt bevæger man sig ikke i den trængsel.

Men hyggeligt var det - og det er bestemt ikke sidste gang vi tager på dyrskue i Roskilde.

Skulle du få lyst til at tage familien med på udflugt, så er der også åbent søndag d. 10. juni frem til klokken 18.

4 kommentarer:

  1. Det ser rigtig hyggeligt ud, sikke en masse skønne dyr. Det lyder som om I har haft en rigtig god dag, selv om der var sort af mennesker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i hvert fald ikke sidste gang vi tager på udflugt til dyrskuet i Roskilde. Næste gang ved vi så også, hvad vi kan forvente os, så vi lidt bedre kan planlægge, hvad vi gerne vil se.

      Slet
  2. Vi var der selv, og ja, et gedemarked er det, det værste er følelsen af alt det vi med sikkerhed gik glip af... Men så er der en god undskyldning for at komme igen. Et tip: skriv mobilnr'et på ungernes arme, det giver en vis tryghed ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ-hæ... ja hvis vi havde husket mobil-telefonen havde vi helt sikkert også gjort det ;o)

      Vi vender tilbage næste år, så vi kan se endnu flere dyr og endnu flere interessante udstillinger. Og næste år skal vi helt sikkert printe et kort over dyrskuepladsen, så vi kan finde frem til de interessante steder.

      Slet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz