Nyt projekt - ny inspiration til bloggen

Hejsa.  Hvis der altså stadig er nogen at sige "Hejsa" til efter mit lange fravær.

I går stod jeg plantet midt inde i det, der vist meget godt kan betegnes som et "projekt" - og jeg tænkte, at det ville være fedt at dele det med jer på bloggen. 
Noget nye - ud over den dagligdag vi kører rundt i, og som måske ikke er så blog-indlægs-inspirerende.  Jeg har jo vist de hjemmebagte brød... Marmeladen... Haven...

Bevares... der er da sket en hel, hel masse i mit liv i den laaaange periode, hvor der ikke er kommet indlæg fra min hånd.  Jeg har bare ikke følt mig inspireret til at blogge.

Ikke før nu.  Hvor jeg bobler over af ideer.

Vi har købt en Campingvogn.  Som vi har tænkt os at friske en lille smule op...  Ahem... 

Unikarina har vist os deres omfattende projekt med en total renovering af en ældre campingvogn...  Det inspirerede mig - og da vi ikke lige havde i omegnen af 100.000,- til en nyere model, har vi i set os om efter en ældre campingvogn, der trængte til en opfrisker. 

Egentlig havde vi kun lige snuset lidt til brugtmarkedet - og så gik det hele pludselig stærkt.  Fandt en vogn i den blå avis søndag kl. 17. Ringede til ejeren (som bor omkring en km. fra os) og forhørte os, om vi kunne komme og se vognen. "Så skal det være lige nu, for vi skal i byen om en halv time".
Op på cyklerne. Kigge på vogn og snakke med ejeren.  Og så hjem og "vende" projektet.  Overførte penge kl. 20 - og hentede vognen mandag.
For denne vogn var grundlæggende i fin stand. Ingen fugt. Nyere toilet og vandvarmer. Masser af udstyr.  Slidt og brugt igennem mange år, men elsket, passet og plejet.

Egentlig klar til brug - men... jeg synes den trænger til en lille opfrisker... 

Fordi campingvognproducenter og jeg bare slet, slet ikke er enige om, hvordan en campingvogn "skal" se ud.  Heller ikke de nye til 350.000,-
Fordi jeg ikke er så meget til al den træfarvede indretning, korkgulv, koboltblåt betræk, små ubrugelige skabe på væggene, utilgængelige magasiner til opbevaring... 
Fordi det bliver SJOVT!  En indretningsprojekt. Et helt hus på 10 kvadratmeter. Uh... mulighederne...

Vi tager det første spadestik i weekenden, hvor vi skal lave P-plads inde på grunden.  Der skal fjernes hække. Lægges fliser. Jeg håber ikke, at det regner.

Og så mangler vi et navn til vidunderet. Gode forslag velkomne.

Nu følger så en billedspam fra "Før" projektet bliver skudt i gang.

Emilie har allerede været i gang med at forsøge at fjerne teksten. ;-)
Men det er ikke folie eller klistermærker, så det må vente til vi maler ydersiden... 

Og lige der... 

Nede i højre hjørne på fortovet... 

Der gemmer vores "forårs- og sommerprojekt" sig.  Som I nok skal få lov til at se meget mere til. 

Endnu en gang billedspam er på sin plads  ;-)

 

Hvis du er interesseret i at se nogle af de ideer, jeg har til campingprojektet, kan du finde dem på mit "Camping" board på Pinterest.

Og nu må du have mig undskyldt. Jeg skal lige finde ud af noget med betræk, belysning, gulv, maling, tapet, knager, dørgreb, vandhaner, gryder...  til en campingvogn...  

Klaverfingre

Hele mit liv har jeg fået at vide, at jeg har "klaverfingre".  Lange og tynde.

Og når man nu har klaverfingre...

... så skal man vel også have nogle tangenter at sætte dem på...

Sådan!

Drømmen om et hjem med klaver er opfyldt.

Til gengæld må jeg konstatere, at det godtnok er læææænge siden, jeg sidst har klimpret på sådan et.
I får derfor IKKE nogen live demonstration af alle det digitale klavers fortræffeligheder. Så bliver det i hvert fald, mens jeg spiller med hovedtelefoner på.   ;o)

Et helt rigtigt klaver er det jo ikke. Sådan et kan nemlig ikke flyttes rundt efter forgodtbefindende, men kræver stemning, tempererede forhold og hvad har vi... Et rigtigt klaver fylder og vejer langt mere - og så kan man ikke spille "lydløst" om aftenen, sådan som man kan med dette.
Det er vel også lidt en fordel, at man kan give ungerne hovedtelefoner på, når de klimprer...

;o)

Og hey...  Det er hvidt!  Så jeg behøver ikke at støve det af hver eneste dag.

(Men skulle nogen have lyst til at forære mig et blankt, sort flygel (med tilhørende tilbygning til huset!) - så er jeg da klar til at støve det af dagligt!

:o)

Going back...

Jeg er næppe den første i Bloglandia, der viser denne. Verdens bedste reklame. 
Men jeg elsker den. Og da jeg så den, tænkte jeg "Lige præcis derfor har vi nu haven fuld af høns, køkkenhave og drivhus..."

Totally oldschool, måske.  Men "Urban Farming" vinder frem i stor stil, og jeg har det godt med at gøre min lille bitte del på min lille bitte stump jord.

:o)

Det tager kun 5 minutter...

... at plante en bakke jordbærplanter.

Til gengæld tager det temmelig mange timer at gøre et bed klar til jordbær, når udgangspunktet er dette:

Køkkenhave var egentlig ikke en del af årets "plan" for haven.

Jeg/vi havde planer om, at høns var årets eneste nye tiltag. Resten af året skulle vi så for første gang i mange år ikke lave de helt store anlægsarbejder i haven.

En havesæson, hvor vi bare skulle slappe af, luge lidt ukrudt og drikke kaffe. 

Sådan blev det så ikke, for tanken om en køkkenhave dukkede pludselig op i forbindelse med anlæggelsen af hønsegården.

Tanker blev tænkt. Planer blev lagt. Nye tanker blev tænkt. Andre planer lagt. Nogle haveplaner blev droppet til fordel for andre. En trampolin blev flyttet. Og pludselig var der sat mikadopinde i jorden og trukket snore.   

"Vi tager den med ro. Vi har alligevel hele sommeren til at gøre klar. Det er sikkert alligevel for sent at så noget, når vi endelig engang er klar med køkkenhaven, så..."   En kombination af drømmen om afslappende havesommer og anlæggelse af køkkenhave.

Og så stod den pludselig der.  En stor pose med jordbærplanter. En foræring fra en sød nabo.

 Og så måtte vi jo pludselig revidere en smule i tidsplanen. Få rubbet neglene og få jord under dem i en vis fart.
Så se lige resultatet er af en hel, lang, hård dag i haven... 



Jorden er ryddet. Omkring en tredjedel af mulden er gravet grundigt igennem, løsnet og renset for rødder.
For god ordens skyld vil jeg lige sige, at Gemalen har hjulpet med at fjerne græstørven.
Resten af arbejdet i køkkenhaven har jeg stort set klaret alene... dog godt assisteret af Andreas, som har slået jordklumper i stykker og fanget regnorme.
Bare så I ikke sidder der og tror, at jeg har drukket kaffe, strikket og kigget på, mens Gemalen har knoklet.  Næh-nej...  Han har været på cykeltur sammen med jordbær-leverandør-naboen, mens jeg løsnede jorden, kultiverede og fjernede rødder.

Til gengæld hjalp Gemalen med at plante og vande jordbærrene. Det tog overraskende nok ikke særligt lang tid, da forarbejdet var gjort.

Køkkenhaven er dog langt fra færdiganlagt. I morgen skal Gemalen ud og købe stolper, træ og hønsenet... og så skal hele herligheden rammes ind.  Inspireret af disse billeder, som jeg har fundet på Pinterest...  (Desværre er der intet link til oprindelsen af disse billeder, da de er hentet til Pinterest fra Google)

 Og måske... kun måske... bliver stien i køkkenhaven belagt med mosaik med store støbte bladsten imellem. Igen inspireret af Pinterest. Stedet hvor drømme skabes!

Regnormene, som Andreas fangede...  De vakte skam glæde, da de blev smidt ind i hønsegården. Og meget apropos...  Så vender jeg snart tilbage med en lille præsentation af de nye, hyggelige beboere her på matriklen.

Lige nu vil jeg lave mig en kop kaffe og finde strikketøjet frem. Hvile lidt på laurbærrene oven på jordbærrene...

Et par streger på et papir

Planerne for skuret har været lagt længe. Lukket skur på det gamle, støbte betonfundament - overdækket halvtag over resten af arealet bag huset. 

God plads til det hele. 

Måske for god plads, begyndte jeg at tænke.  For har vi virkelig brug for små 40 kvadratmeter under tag, når vi nu ikke har barnevogn og klapvogn mere?  Hvad skal vi dog bruge så stort et overdækket areal til?  

Der har været diskuteret frem og tilbage - og der blev forleden indgået et kompromis, som indskrænkede det overdækkede areal en smule.

Men så faldt det gamle skur... og jeg stod og kiggede ud af køkkenvinduet og NØD, at udsynet ikke var spærret af et grimt skurtag. NØD lyset og luften omkring huset.

Og så tænkte jeg igen...  Puslede lidt med en tanke...  Og drømte lidt...

Om et åbent område lige udenfor køkkenvinduet. Om et mindre skur med en anden placering. Om et gårdmiljø bag huset. Om en kop kaffe ved et havebord i skyggen på en varm sommerdag. Om plads til flere grøntsager - og måske også blomster. Om klatreplanter op ad væggen - og et lille blommetræ, som tager udsigten til naboens farvestrålende rod i baghaven. 

Og så satte jeg et par streger på et stykke papir...  Og tænkte, at jeg hellere måtte farvelægge det hele lidt, så jeg virkelig kunne sælge ideen til Gemalen.

For jeg ved jo godt, at det ikke er mig, der skal fjerne det 10-15 cm. tykke, tunge støbte betonfundament fra det gamle skur...  9 kvadratmeter beton, som sikkert er lige så modstandsdygtigt, som de tyske bunkers ved Vesterhavet...

Det var heller ikke mig, der lagde 10 kvadratmeter fliser sidste sommer. Fliser som indgik i den tidligere plan, men som ifølge mine streger nu skal ligge et andet sted...

Men jeg lover, at jeg nok skal lave den kop kaffe, han kan nyde lige der i skyggen...  Der følger endda en muffin eller to med...

;o)

Kom nu, kom nu, kom nuuuuuu....

Ej, hvor kan man (jeg) nogen gange blive utålmodig...

Nu sker der heldigvis endelig noget! Min pakke er lige nu "Forwarded for export" - og så kan jeg jo kun håbe, at der ikke er problemer med flytrafikken...

- og hvad er det så, jeg venter på?

Jamen det er jo glas. Røde, gule og orange nuancer - og en genopfyldning af nogle af de blå/grønne/lilla "prøvefarver" jeg købte i mine mix-pakker i første omgang.

Og bladsølv i så rå mængder, at jeg tror det grænser til grådighed. Og 20 fod sølvtråd. Og en grafitplade til min brænder og flere mandriller - som er de metalpinde, man vikler det smeltede glas omkring.

Jamen altså...

De røde, gule og orange nuancer er egentlig lidt underligt. Først ville jeg slet ikke købe gul, rød og orange, for det er ikke lige mine farver... Men da jeg så sad dernede i kælderen og legede... Så manglede de simpelthen.

Jamen det kunne da se fedt ud med en svagt lysegul prik lige her... og det her hjerte mangler simpelthen noget af den der striking red... og hvor kunne det se fedt ud med det her retromønster i rød, gul, hvid og orange... og måske en smule turkis...

Hæ-hæ... Den indre dialog har så resulteret i bestillingen af en vis mængde glas - og det vælter heldigvis ikke budgettet, når man kan få en lille pakke med 7-8 stænger i en farve for små 25,- gode danske kroner. Så kan man godt få råd til hele 4 røde nuancer, 2 orange og 2 gule, ik'?

Det er egentlig ikke meget jeg befinder mig over jorden i dagtimerne. Efter min underskuds-periode, hvor jeg ikke orkede at gå i kælderen for at lave glas, har jeg nu tilbragt mere end halvdelen af mine dag-timer bag min brænder.

Ind imellem har det resulteret i "stirre-for-længe-på-detaljer"-hovedpine. Jeg er ved at få hård hud på venstre hånds pegefinger af at dreje mandrillen - og jeg er svært bange for, at denne besættelse er kommet for at blive. Den vil rigtigt gerne blive til mere. Meget mere end bare en kælder-hobby.

Åh nej. Nu sagde jeg det jo højt. Bare ikke ham Nemesis hørte det. Oh shit...

Luftkastel eller ej...

Hvor er I søde!

Det er indtil videre kun Gemalen, der har erklæret mig FULDSTÆNDIGT SINDSYG efter at jeg kastede min kærlighed på det der sted...



Jeg ved godt, at det sikkert er et eller andet akademiker-romantik. Drømmen om at bo på landet, være selvforsynende i en grad, som vores lille frimærke af en have ikke tillader, med sunde, økologiske grøntsager, æg fra egne høns og mælk fra naboens gård.

Bæredygtighed. Typisk for sådan nogle byboere at drømme om det idylliske liv på landet...

Drømmen handler også om at få plads nok - mere end plads nok. Med træer og luft omkring. Højt til himlen og muligheder.
Kunne opfylde Emilies drøm om egen hest - også selv om jeg får blæver-knæ, når jeg kommer for tæt på...

Med plads nok til at åbne den der garnbutik m. strikkecafé - B&B - kombineret med weekendkurser for kreative sjæle - julestuen - gavebutikken - kaffe og kage-caféen...

Et helt andet arbejdsliv, hvor to dage ikke er ens - og hvor kreativiteten får mulighed for at blive en del af arbejdet i en eller anden udstrækning.

Den har bare efterhånden spøgt i nogle år - den drøm. Gemalen drømmer også lidt med - men havde nok ikke forestillet sig, at det ville blive et sted med 20 mandsårs arbejde med renovering, jeg ville falde for.

Bagsiden af medaljen er jo ikke en del af drømmen - men modsat hvad jeg som oftest giver udtryk for her på bloggen, så er jeg faktisk vældig god til at være sortseer og pessimist i stor stil - og jeg ved da godt, at der kommer masser af frustrationer og dårlige dage, måske kokser alting og drømmene ender i nederlag og fiasko.

Det bliver et slid - nej, et vanvittigt slid - at gøre den gård beboelig og bibringe den lidt moderne bekvemmeligheder.
236 kvadratmeter beboelse, der har stået tomt igennem et stykke tid - og hvor det originale køkken er med brændekomfur...


Bonderøven ville elske det - men jeg er nu ganske godt tilfreds med mit elektriske...

Uisoleret... Gamle vinduer... Puds der falder ned af væggene...



Når det så er ordnet (Støn!), så er der lige 1700 kvadratmeter "udhus" man kan kaste sin arbejdsiver over. Hvis der er mere tilbage.



Og hvad med indtægterne?

Måske er der ingen, der gider at kigge forbi en gård langt ude på landet for at gå en tur omkring søen og derefter drikke kaffe med hjemmebagte kager til - måske er der ingen, der gider at købe garn eller gaveartikler eller hjemmebagte julesmåkager eller kryddersalt...

Gider jeg virkelig at bage kager hele tiden (Hm... ja...) men jeg mener hele tiden?
Og kan man overhovedet leve af det?

Får vi råd til at købe tøj til ungerne?

Og hvad med skoleskift? Hvad nu, hvis ungerne ikke falder til og får nye venner? (Grusomste scenario!)

Får jeg overhovedet tid til at strikke - eller lave perler - eller sidde på sofaen med computeren i skødet og blogge? Bare en gang imellem...

Så er vi bundet til et sted ude på Lars Tyndskids Mark, som vi ikke kan sælge - og hvor det regner hele tiden. Kommer til at hade hinanden...

Godt så. Det var sortseeren, der fik lov til at komme bare en lille smule til orde. Og hun holder altså lidt med Gemalen.

Hende der Frau Putz... hun er sgu FULDSTÆNDIGT SINDSYG!

Luftkastel?

Drømmer om dette


... mens Gemalen er lidt mere realistisk og siger, at jeg er FULDSTÆNDIGT SINDSYG. Der er minimum 20 mandeårs arbejde med at renovere stedet, argumenterer han.

Jamen hvis jeg nu bager bollerne, klapper hønsene, dyrker gulerødderne, hjælper Emilie med at passe hestene og ikke mindst pynter det juletræ, der skal stå lige midt på parketgulvet i den der fine stue...


;o)

Den der elv...

... den spøger stadig.





Brusende afsted efter (endnu) en regnvejrsdag.
Vild og uhæmmet. Utæmmet natur.
Men samtidig fredfyldt midt i al vildskaben.

Og de klipper der... Med mos og lav og krybende blåbær...


Kan du også se trolden? Lige der...



Eller er det en Rumpenisse?
Har de overhovedet Rumpenisser i Norge?

Ro

Der har været lidt stille fra min side igennem den sidste uge.
Vi har været bortrejst - og i disse indbrudstider er det jo ikke ligefrem noget jeg udbasunerer på bloggen, før vi er vel hjemme igen.
De tre vagt-katte er nemlig ikke meget bevendt, hvis der kommer ubudne gæster.

;o)

Her er lidt Zen til dig.
Et lille klip hjembragt fra familien Putz' sommerferieuge i Norge.

Fossenes land.

Troldenes land.

Jeg kunne sidde ved den fos endnu...

Nøøj, hvor jeg glæder mig...

Jeg griner med hos Anne i Undreland. Her er virkelig en kvinde, der forstår at vinkle hverdagens oplevelser - og jeg har ind imellem moret mig hjerteligt over hendes beskrivelser af alle de genkendelige ting.

For nylig havde Anne fødselsdag - og i den anledning fik hun en gave af familien, som var lidt ud over det sædvanlige.

Hun fik et perlekursus. Og så efterlyste hun perlevenner via bloggen.


Perlekursus? Kan man virkelig komme på kursus og lære at lave sine egne glasperler?

Wow! Har altid haft en lille glaspuster i maven. Der er intet mere fascinerende end at komme ind på et arbejdende værksted hos en glaspuster - særligt på en kold vinterdag, mens det om sommeren kan være lidt vel lunt, selv for Frau Putz.


Her er muligheden så for selv at arbejde med glas - omend i lille skala.

Så jeg kastede straks en kommentar hos Anne (Hvem vil ikke gerne være perlevenner med hende?) - og meldte mig på et kursus. Og så fik jeg altså sommerfugle i maven, selv om det først er i juni jeg skal på kursus.

Ind imellem falder jeg over en aktivitet, som jeg i den grad glæder mig til at deltage i - og dette kursus er sådan en aktivitet.


Billederne i dette indlæg er lånt hos Moeslund Glas i Ebeltoft, hvor kurset afholdes. Læs mere her... Der er stadig flere pladser, hvis du også vil med