Go to Check out

Yippie!

Ahrmen hvor heldig har man lov til at være? 

Og hvor mange "jeg-skal-ikke-købe-mere-garn"-løfter kan man bryde på et splitsekund?

Lige i dag føler jeg mig ualmindeligt heldig!  Og har egentlig ikke brudt mit ikke-mere-garn-løfte... 

Alle der har forsøgt at købe garn fra Wollmeise ved, at der kun er garn til salg fredag kl. 8:00 og 17:00 - og at det lynhurtigt bliver udsolgt. 

Der er kun udvalgte farver - og det er absolut ikke sikkert, at den farve du lige har lyst til at købe kommer i butikken i en laaaang periode.

Eller at du når at få fat i garnet, hvis det rent faktisk kommer...  Eller når ud af butikken uden at nogen andre snupper garnet op af din kurv og når at betale det før du gør...  (Meget mystisk shopping-system.  Virtuelle rundsave på albuerne...)

Jeg har tidligere købt to bundter Wollmeise Twin i farven Mistelzweig. 

Da jeg kiggede efter garn på lageret i kælderen, var det selvfølgelig denne farve der passede bedst sammen med min blå kjole - og selvfølgelig (Hello Murphy!) var der ikke nok i de 300 gram/930 meter til at strikke en "Minnie" cardigan med lange eller halvlange ærmer. 

Måske ville der være nok til at strikke den med korte ærmer...  ? 

Så jeg slog op i går aftes. Strikkede løs - og tænkte, at det måtte briste eller bære.

Og i morges kl. 8:17 (mens jeg ventede på den fælles morgenmad på arbejdet) prøvede jeg så efter en pludselig indskydelse at gå ind i Wollmeises shop for at se, om der måske skulle være et lille bitte bundt ekstra garn i samme farve.

Det var der utroligt nok - og jeg nåede hele vejen igennem systemet med to nøgler i kurven. 

Se det er held!   (Jeg håber så bare, at de to indfarvninger ikke er alt for forskellige, men i så fald må jeg lave en "fortynding" med en pind af den gamle og en pind af den nye på ærmerne)

Nu kan jeg strikke lange ærmer til min cardigan og "stå under misteltenen" til brylluppet. 

Og eftersom garnet ikke er købt til lager "bare fordi jeg må eje det", men faktisk er købt til et projekt som jeg er i gang med... så har jeg ikke rigtigt brudt mit løfte.   

(Hey... det er min lov, og jeg kender alle smuthullerne i den!)

:o)

Hys

Jeg er skam ingen Hystarella.

Nej-nej.  Tålmodig og engleblid...

Og så alligevel...

For når jeg vågner med sådan et hår hver eneste morgen...   !!!
(Og hey... lad venligst være med at se de sorte rande under øjnene og hænge dig i dårlig billedkvalitet!  Jeg var knap vågen, da jeg sikrede mig dokumentation...)

Så er det jeg bliver en lille smule "Hys". Og hvis ikke det hele skal ende med en omgang småhysterisk selvklip...

... er jeg nødt til  (igen-igen) at opgive planerne om at få langt hår og bestille en tid hos Jørgen, så jeg kan få fjernet mit strit  (hvis du siger det er krøller pynter du bare på fakta!  Det er strit!)
Og jeg ved godt, at det bare er en "fase", men den fase er jeg så alligevel ikke blid og tålmodig nok til at gennemgå!

Så nu ender det igen med det ultrakorte.  Og drømmen om fransk fletning bliver ved drømmen.

Og hey...  Jeg ser jo også gladere (og tyndere) ud med kort hår. Og har ingen sorte rande under øjnene...

Hvor var det nu jeg lagde telefonnummeret til Jørgen...  og kan han mon finde en tid i dag? 

;o)

Trækker på skuldrene

Argh...

Jeg er på jagt efter et skuldertræk, eller som det hedder på engelsk:  Shrug. 

Alt sammen for ikke at få træk på skuldrene, når jeg om små tre uger skal til bryllup iført ærmeløs kjole.  (Ja det bliver genbrug, men jeg har altså kun haft den på en gang før...)

Jeg har ledt højt og lavt på Ravelry.  Og endelig fundet det...



Minnie af Louisa Harding.

Som jeg faktisk gerne vil strikke, selv om lacekanten er SYET på til sidst. En disciplin jeg absolut ikke holder af. 

Kan nogen så fortælle mig, hvorfor Murphys Lov altid skal gælde.
Den af Murphys Love, som siger, at det strikkemønstre du ønsker dig allermest kun er tilgængeligt i dyre strikkebøger, som skal sendes fra udlandet? 

Hvis du skulle kende til et lignende mønster (kort cardigan med rund kant forneden og ærmer), som kan downloades, hører jeg meget gerne fra dig i kommentarfeltet. For med den korte tid jeg har til rådighed, er der vist ikke tid til alt for mange eksperimenter med hjemmekomponerede mønstre...

Pyyyh...

Det var den ferieuge. I smukke, kolde, snedækkede Norge.   Og så kom jeg tilbage til denne i morges...

Egentlig lidt sjovt med sådan et rundt tal...

Og jeg nåede igennem dem i løbet af dagen. 

Nu mangler jeg bare at pakke det sidste ud, vaske mindst 3 maskiner tøj og pakke halvdelen ned igen til næste uge, hvor ungerne har vinterferie - igen - og skal tilbringe et par dage hos Farmor og Farfar, mens Gemalen og jeg selv skal på arbejde.

Godt at mine batterier er ladet helt op.

:o)