fredag den 31. juli 2009
Huller på hjernen...
Huller mig her...
... og der...
... og sandelig også her...
Gad vide, om det er en dille???
onsdag den 29. juli 2009
Det bedste rum - med appendix...
Dette køkken har et fantastisk appendix - viktualierummet.
I forbindelse med ombygningen blev et stykke af den tidligere fordelingsgang inddraget til dette formål, og det er klart et af de bedste påfund fra "arkitekten" Frau Putz.
Her gemmer vi alt - og jeg mener ALT.
I forbindelse med, at Agnes blev en del af familien, blev der flyttet lidt rundt, så hun kunne få plads - og der blev også ryddet lidt op.
Derfor er rummet nu så præsentabelt, at det fortjener at blive vist på bloggen.
Måske kan det tjene til inspiration for andre, der har lidt u-udnyttet plads i nærheden af køkkenet...
Her er utroligt mange hyldemetre - og de rummer alt fra store dejfade til små glas med kapers...
5 rækker med brede hylder fylder rummets to sider...
... og praktiske stænger til ophængning af bl.a. de tunge støbejernsgryder er skruet på den sidste væg.
Stænger og metalkurve er fra IKEA.
På gulvet står et par hjemmegjorte "hunde" til tunge ting som f.eks. ølkasser.
Så kan de let flyttes, når gulvet skal rengøres. Krydsfiner med voksdug - og hjul fra IKEA.
Og Agnes? Hun har da fået plads på Første Række, Midt For.
Der er skam også plads til Familieguffen i rummet. Som du måske kan se på beholdningen af julemænd og påskeæg her i juli, er det ikke meget slik vi spiser ;o)
En anden lille praktisk detalje fra køkkenet, som jeg gerne vil vise til inspiration, er denne skabsindretning.
Skabet går helt til loftet - og de øverste hylder ville være "død" plads, fordi man ikke kan nå tingene.
Inspireret af en indretningsbog, hvor en dygtig snedker havde lavet en stor, dyb skuffe med lodrette skillerum til bageplader o.lign., fandt jeg på dette...
Lodrette skillerum i den øverste halvdel af skabet gør det til en leg at få fat i bageplader, muffinsforme osv.
Hvor mange steder har jeg ikke set hylder eller ovnskuffer med bageplader o.lign i totalt uhåndterlige stabler???
Det er Gemalen, der er hus-snedkeren.
For at kunne udnytte pladsen ved siden af ovnen byggede han en vinreol i hele rummets højde...
Det man ikke kan se på billedet er, at alle de små hylder har forskellig bredde.
Huset er bygget i 1952 og takket være en (beruset?) Murersvend er væggene "en smule" skæve her i huset.
På hylderne ligger dyre vine fra fine, franske vinhuse. Not!
Men de billigere vine fra Føtex kan jo også godt hygge sig her ;o)
Ej altså...
Lad os zoome lidt ind på den overskrift...
Nåh... de tager forbehold...
Familien Putz tilhører bare ikke gruppen af "de fleste familier"...
Det er nu rart at være lidt "speciel" :o)
tirsdag den 28. juli 2009
Lad mig præsentere...
mandag den 27. juli 2009
Godt brugt weekend...
Den første uge efter ferien led Frau Putz af en "Post-ferie"-depression.
Det hele var bare noget møg...
Punkteret cykel... Busser på "sommerferiekøreplan"... Emilies luseoverfald (YRK!)... Darcys døde mus leveret i fodenden af min seng (YAIKS!)... Overrumplende tordenskyl på vej på arbejde - på cykel uden regntøj... Manglende energi, manglende overskud, manglende inspiration og dårligt humør...
Og set på "udefra" totalt latterlige småproblemer! Det kan selv jeg se. Nu!
Nå... men det blev da endelig fredag. Jeg "overlevede" min første arbejdsuge efter ferien - og min post-ferie-depression er nu jaget på flugt... ;o)
Lørdag hjalp vi hende her og familien med at flytte fra deres idylliske, gamle hus.
De flyttede til et større, gammelt hus, som engang sikkert bliver lige så idyllisk.
Efter en arbejdsindsats man kun kan tage hatten af for!
Jeg glæder mig til at følge projektet!
Søndag havde jeg forestillet mig skulle tilbringes på sofaen - med et par sokker på pindene og en kop kaffe indenfor rækkevidde. Absolut flad ovenpå flytning - men det blev ikke tilfældet.
Inspireret af hende her havde jeg nemlig bedt Gemalen om at kigge efter billige cherrytomater på indkøbsturen - så jeg kunne lade inspirationen blive forvandlet til virkelighed.
Nu fandt Gemalen så ikke just billige tomater. 12,- kroner for 250 g. er sgu noget nær ÅGER i min verden, for lige nu er det jo højsæson for tomater, og jeg har set TV-indslag om, hvordan gartnere må kassere grøntsager i tonsvis, fordi Supermarkederne ikke vil købe dem...
Hallo! Det vil jeg godt!!!
Gemalen havde dog alligevel købt 4 bakker, "... for du ville jo så gerne prøve det med de tørrede tomater"... :o)
De blev så skyllet, skåret over, drysset med Sydesalt fra Læsø og rosmarin - og så røg de ellers i ovnen. 75 grader og varmluft - og så var det bare at vente.
Imens tomaterne tørrede trodsede jeg den truende regn - og plukkede stikkelsbær.
Røde stikkelsbær...
... og gule stikkelsbær.
Jeg skal love for, at der skal klip-klip-klip-klip-klip-klippes mange gange for at gøre sådan en portion stikkelsbær klar.
Jeg plukkede og klippede af to omgange, alt imens tomaterne tørrede og tørrede.
Fire timer senere havde jeg plukket, klippet og skyllet 1350 g. gule (grønne?) og 3500 g. røde stikkelsbær.
De fleste blev frosset ned, mens en del af de røde blev forvandlet til stikkelsbærgrød.
Det krævede mere sukker end forventet at trylle de syrlige bær om til lækker grød.
Her i min Mormors gamle skål, som er min yndlings! Melanin go home!
Og tomaterne...
De gik fra dette...
... til dette på fire timer.
Så skoldede jeg glas - og så endte de her sammen med olivenolie. Jeg glæder mig til at smage.
Da jeg nu havde kogt vand til at skolde glas kunne jeg jo liiiige...
...og så endte jeg her. Sammen med de forventede sokker.
Det varede dog ikke længe, for der var nogle drabelige ridderslag, der kaldte. Sikken' Søndag.
Syv Ridderslag
Kapperne blev forstærket med noget meget kraftig og meget stift (!) denim, jeg engang har fundet i Mors kælder. Stammer vist tilbage fra de glade halvfjerdsere, hvor Mor syede tøj. Det kan ikke have været særlig behageligt at gå rundt med...
fredag den 24. juli 2009
"Hvad lavede I så???"
(Well... ud over at spise 3 daglige måltider på kroen, altså...)
Vi gik tur i idylliske omgivelser...
... hvor vi shoppede og spiste frokost...
Mon den er til salg?
Cirkus Baldoni havde en enkelt forestilling på Orø i denne sæson - og så var det da ganske heldigt, at det lige var i den uge, hvor Familien Putz var på besøg :o)
Det var VARMT - og der blev drukket mere saftevand...
Ellers løb vi nærmest livet af os (Hm... rettelse... Emilie, Andreas og Gemalen løb nærmest livet af sig) for at sætte drager op i den totale mangel på vind.
Farfar havde ikke helt så meget held med at fange vinden - men sjovt var det! Hvornår har du sidst fløjet med drage?
Eller spillet ring-spil med succes?