Huller på hjernen...

Lige siden jeg strikkede min Möbius har jeg haft huller på hjernen...




Huller mig her...


... og der...



... og sandelig også her...




Gad vide, om det er en dille???

Det bedste rum - med appendix...

I Familien Putz' hus er køkkenet nok det rum, vi opholder os mest i - når vi er vågne.

Dette køkken har et fantastisk appendix - viktualierummet.

I forbindelse med ombygningen blev et stykke af den tidligere fordelingsgang inddraget til dette formål, og det er klart et af de bedste påfund fra "arkitekten" Frau Putz.

Her gemmer vi alt - og jeg mener ALT.

I forbindelse med, at Agnes blev en del af familien, blev der flyttet lidt rundt, så hun kunne få plads - og der blev også ryddet lidt op.
Derfor er rummet nu så præsentabelt, at det fortjener at blive vist på bloggen.
Måske kan det tjene til inspiration for andre, der har lidt u-udnyttet plads i nærheden af køkkenet...

Her er utroligt mange hyldemetre - og de rummer alt fra store dejfade til små glas med kapers...


5 rækker med brede hylder fylder rummets to sider...


... og praktiske stænger til ophængning af bl.a. de tunge støbejernsgryder er skruet på den sidste væg.
Stænger og metalkurve er fra IKEA.


På gulvet står et par hjemmegjorte "hunde" til tunge ting som f.eks. ølkasser.
Så kan de let flyttes, når gulvet skal rengøres. Krydsfiner med voksdug - og hjul fra IKEA.


Og Agnes? Hun har da fået plads på Første Række, Midt For.


Der er skam også plads til Familieguffen i rummet. Som du måske kan se på beholdningen af julemænd og påskeæg her i juli, er det ikke meget slik vi spiser ;o)


En anden lille praktisk detalje fra køkkenet, som jeg gerne vil vise til inspiration, er denne skabsindretning.
Skabet går helt til loftet - og de øverste hylder ville være "død" plads, fordi man ikke kan nå tingene.
Inspireret af en indretningsbog, hvor en dygtig snedker havde lavet en stor, dyb skuffe med lodrette skillerum til bageplader o.lign., fandt jeg på dette...


Lodrette skillerum i den øverste halvdel af skabet gør det til en leg at få fat i bageplader, muffinsforme osv.
Hvor mange steder har jeg ikke set hylder eller ovnskuffer med bageplader o.lign i totalt uhåndterlige stabler???

Det er Gemalen, der er hus-snedkeren.
For at kunne udnytte pladsen ved siden af ovnen byggede han en vinreol i hele rummets højde...

Det man ikke kan se på billedet er, at alle de små hylder har forskellig bredde.
Huset er bygget i 1952 og takket være en (beruset?) Murersvend er væggene "en smule" skæve her i huset.

På hylderne ligger dyre vine fra fine, franske vinhuse. Not!

Men de billigere vine fra Føtex kan jo også godt hygge sig her ;o)

Ej altså...

Dette er altså noget sludder...



Lad os zoome lidt ind på den overskrift...

"En enkelt stikkelsbærbusk er nok til en hel familie."

Hvordan kan de dog sige det???

Nåh... de tager forbehold...

"... og en enkelt fuldvoksen busk er nok til at dække de fleste familiers forbrug i et helt år".

Familien Putz tilhører bare ikke gruppen af "de fleste familier"...

Det er nu rart at være lidt "speciel" :o)

Lad mig præsentere...

...Agnes



Vores nye Husassistent

Som selvfølgelig er opkaldt efter hende her

Agnes er allerede sat i arbejde - så om lidt er her friskbagte boller. Helt uden ømme overarme til Frau Putz. Ah...

Godt brugt weekend...

... og nu er det så mandag. Igen...

Den første uge efter ferien led Frau Putz af en "Post-ferie"-depression.
Det hele var bare noget møg...
Punkteret cykel... Busser på "sommerferiekøreplan"... Emilies luseoverfald (YRK!)... Darcys døde mus leveret i fodenden af min seng (YAIKS!)... Overrumplende tordenskyl på vej på arbejde - på cykel uden regntøj... Manglende energi, manglende overskud, manglende inspiration og dårligt humør...
Og set på "udefra" totalt latterlige småproblemer! Det kan selv jeg se. Nu!

Nå... men det blev da endelig fredag. Jeg "overlevede" min første arbejdsuge efter ferien - og min post-ferie-depression er nu jaget på flugt... ;o)

Lørdag hjalp vi hende her og familien med at flytte fra deres idylliske, gamle hus.
De flyttede til et større, gammelt hus, som engang sikkert bliver lige så idyllisk.
Efter en arbejdsindsats man kun kan tage hatten af for!
Jeg glæder mig til at følge projektet!

Søndag havde jeg forestillet mig skulle tilbringes på sofaen - med et par sokker på pindene og en kop kaffe indenfor rækkevidde. Absolut flad ovenpå flytning - men det blev ikke tilfældet.

Inspireret af hende her havde jeg nemlig bedt Gemalen om at kigge efter billige cherrytomater på indkøbsturen - så jeg kunne lade inspirationen blive forvandlet til virkelighed.

Nu fandt Gemalen så ikke just billige tomater. 12,- kroner for 250 g. er sgu noget nær ÅGER i min verden, for lige nu er det jo højsæson for tomater, og jeg har set TV-indslag om, hvordan gartnere må kassere grøntsager i tonsvis, fordi Supermarkederne ikke vil købe dem...
Hallo! Det vil jeg godt!!!
Gemalen havde dog alligevel købt 4 bakker, "... for du ville jo så gerne prøve det med de tørrede tomater"... :o)

De blev så skyllet, skåret over, drysset med Sydesalt fra Læsø og rosmarin - og så røg de ellers i ovnen. 75 grader og varmluft - og så var det bare at vente.

Imens tomaterne tørrede trodsede jeg den truende regn - og plukkede stikkelsbær.
Røde stikkelsbær...

... og gule stikkelsbær.

Jeg skal love for, at der skal klip-klip-klip-klip-klip-klippes mange gange for at gøre sådan en portion stikkelsbær klar.
Jeg plukkede og klippede af to omgange, alt imens tomaterne tørrede og tørrede.
Fire timer senere havde jeg plukket, klippet og skyllet 1350 g. gule (grønne?) og 3500 g. røde stikkelsbær.
De fleste blev frosset ned, mens en del af de røde blev forvandlet til stikkelsbærgrød.

Det krævede mere sukker end forventet at trylle de syrlige bær om til lækker grød.
Her i min Mormors gamle skål, som er min yndlings! Melanin go home!
Og tomaterne...
De gik fra dette...

... til dette på fire timer.
Så skoldede jeg glas - og så endte de her sammen med olivenolie. Jeg glæder mig til at smage.


Da jeg nu havde kogt vand til at skolde glas kunne jeg jo liiiige...

...og så endte jeg her. Sammen med de forventede sokker.

Det varede dog ikke længe, for der var nogle drabelige ridderslag, der kaldte. Sikken' Søndag.

Syv Ridderslag

Engang imellem bliver jeg forvandlet fra sofa-strikker til kælder-syerske :o)

Det sker også engang imellem, at jeg kaster mig over et projekt, som er sådan rigtigt Overskuds- og SuperMom-agtigt... ;o)

Siden vi kom tilbage fra sommerferie har de haft "Riddertema" i børnehaven - noget der lige passer Andreas, som ELSKER at lege "Ridder".

De efterlyste kulørt stof til ridderkapper og tyl til prinsesse-slør, og først tænkte jeg, at jeg da sikkert kunne grave nogle kulørte rester frem fra lageret.

Man er jo ikke "posedame med et stofmisbrug" (Gemalens betegnelse!) for ingenting :o)

Da jeg så kom ned i kælderen og kiggede i lageret var det lidt skuffende. Ikke et eneste helt stykke stof i primærfarver, men snarere en del underlige rester... og så var det at Krea-Mom kom op i mig.

Jeg kunne da lige sy et par kapper...

Børnehavens personale ville i hvert fald ikke umiddelbart kunne anvende stumperne

- og hvor meget tid har de også lige til den slags, når de også skal passe børn?

Altså... Frem med stofrester, saks osv... og så blev der ellers klippet. Til min overraskelse lykkedes det at klippe SYV kapper af de to koboltblå "stumper" - og så gik det ellers over stok og sten på symaskinen.

De to første kapper blev afleveret fredag - og søndag blev de sidste fem tryllet frem. I alt syv kapper til de tapre riddere, hvis Ridderborg i børnehaven er omgivet af ildsprudlende drager og har krokodiller i voldgraven...

Kapperne blev forstærket med noget meget kraftig og meget stift (!) denim, jeg engang har fundet i Mors kælder. Stammer vist tilbage fra de glade halvfjerdsere, hvor Mor syede tøj. Det kan ikke have været særlig behageligt at gå rundt med...

Til forstærkning af skulderpladerne samt stropper og trykknapper var det dog fortrinligt.

Mønsteret blev "lånt" fra denne ridderkappe, som Andreas har fra LEGO.

Nu håber jeg bare, at der er nogen, der gider at lege "Ridder" med Andreas nede i børnehaven.

"Hvad lavede I så???"

Det spørgsmål har vi fået fra flere siden opholdet på Orø...

(Well... ud over at spise 3 daglige måltider på kroen, altså...)


Vi gik tur i idylliske omgivelser...

Vi tog færgen til Holbæk...

... hvor vi shoppede og spiste frokost...

Dagens mest spændende butik... Gad vide hvorfor?

Nååh...
Mon den er til salg?

... og så fik vi kaffe i haven hos Farmor og Farfar, før vi cyklede og sejlede tilbage til Orø.

Vi var en tur på Orø Camping og deres legeplads...

... og på stranden lige ved siden af campingpladsen.

Cirkus Baldoni havde en enkelt forestilling på Orø i denne sæson - og så var det da ganske heldigt, at det lige var i den uge, hvor Familien Putz var på besøg :o)

Orøs natur blev besøgt - hovedsageligt på cykel pga. varmen, men en enkelt længere travetur på en af "Orø's trampestier" blev det da til. Alt for lang, i henhold til Emilie. Hele 5 km...... Sikke nogle elendige og onde forældre vi er!

Der blev holdt pause i heden... (og ja! De smilede da til fotografen!)

... og så gik vi ellers videre langs vandet.

Frau Putz tog masser af billeder... af blomster...

... og kom bagud. Langt bagud! Hvor der også var mindre brok over turens længde og varmen... :o)

Det var VARMT - og der blev drukket mere saftevand...

Så fik vi nye venner...

Denne søde fugl kom fra Orø strand naturskole/Dyrepark, som vi også besøgte. Dagen efter gåturen...

Hjemme bag kroen var der også "dyrevenner" som blev besøgt flittigt.

Ellers løb vi nærmest livet af os (Hm... rettelse... Emilie, Andreas og Gemalen løb nærmest livet af sig) for at sætte drager op i den totale mangel på vind.

Frau Putz forsøgte sig også - og den sidste eftermiddag lykkedes det da også ganske fint.

Farfar havde ikke helt så meget held med at fange vinden - men sjovt var det! Hvornår har du sidst fløjet med drage?


Eller spillet ring-spil med succes?

Selv om Orø ikke rummer de store seværdigheder kan man sagtens holde en uges fantastisk ferie med familien ;o)