Æblechutney

Det er sæson for æbler i lange baner, og hjemme hos os forvandles en stor del af den nedfaldne frugt til æblechutney.
Det smager fantastisk ovenpå hjemmebagt brød.  (Og sikkert også fantastisk, hvis du køber dit brød...)

Hvis du skulle få lyst til at lave din egen version er her en slags opskrift. Der er aldrig to portioner, der bliver helt ens. Det hele afhænger af dine præferencer, mængden af de enkelte krydderier  - og hvad du har i krydderiskuffen.

Æblechutney.

Æbler

Skrællede og skåret i mindre stykker. Det går som en drøm, når man har en "Moster Hulda".

 

 

Yep. Gryden er "beskidt". 
Det er nemlig dagens anden kæmpe portion, og hvorfor skrubbe gryden, når det er det samme, der skal i? 
Yep. Vi elsker æblechutney. Meget...

Krydderihylden hen

F.eks.

Hele krydderier:

Vanillestænger

Stjerneanis

Groft knust chili

Stødte krydderier:

Kanel (rigeligt)

Kardemomme

Ingefær

Nellike (Ikke for meget - smager ret dominerende)

Koriander

Spidskommen

Allehånde

 

 

 

 Alt koges sammen til æblerne er møre. Pureres igennem en sigte - og tilsættes sukker efter smag.

 

Varmes op til kogepunktet under omrøring og hældes på skoldede glas.

Simple as that.   God fornøjelse.

:o)

Sprittet frugt

Det er lige nu, at havens buske kaster lækkerier i nakken af os.  Marmelade i lange baner bliver kogt - men der er så meget andet spændende, man kan bruge frugten til.

Igennem længere tid havde jeg haft lyst til at prøve mig med en omgang Rumtopf - og da der endelig blev fremskaffet en rom med en høj nok promille, kastede jeg mig ud i det.

Så skal jeg bare røre/ryste nogle gange til sukkeret er opløst, lade det stå i nogle måneder (jeg sætter det i køleskabet, da det er det eneste mørke og kølige sted i vores hus) - og supplere med flere brombær, efterhånden som de modner. 

Jeg glæder mig til vinterens isdesserter  

;o)

Omelet af påskeæg

Endnu et par æglæggere har fundet vej til matriklen. 

Lad mig præsentere:  Tante Grøn og Sirius Black

De er såkaldte "grønlæggere" - og hvorfor nu det? 

Fordi de lægger de fineste, pastelgrønne æg. Næsten samme farve som de sukkerovertrukne marcipanpåskeæg...

Fordi de lægger grønne æg, skulle de "selvfølgelig" hedde noget med grøn...  Altså blev Tante Grøn udtænkt, mens vi sad i bilen på vej for at hente de bestilte hønniker.  Det andet "grønne" navn var straks en større udfordring...  (HULKEN er måske ikke så høneagtigt...)  En udfordring, som dog straks forsvandt, da vi så den smukke sorte farve på den ene høne.  Sirius Black er en af yndlingsfigurerne fra Harry Potter, så selvfølgelig...

De er vokset en del siden vi fik dem. Der er kommet mere farve og størrelse på kammen, og de er efterhånden faldet til, selv om de stadig er "de små" i hønsegården - og ind imellem behandles temmelig hårdhændet af de gamle, sure madammer.

Til gengæld har de stort set hele hønsegården for sig selv. "De store" foretrækker nemlig at tilbringe tiden i Fun Parken...  det store indhegnede stykke have, som ligger på den anden side af hønsehuset, og som de stort set har ribbet for alt grønt siden indvielsen...

  ... når Gemalen da ikke forbarmer sig over dem og lukker dem ud, så de kan rende frit rundt i haven, skrabe i ukrudtet, tømme bedene for bunddækkende bark, spise solbærrene, skide på græsplænen og skræmme livet af kattene...  eller stikke af igennem hækken ind til naboen, som åbenbart har grønnere græs...

Og nej... jeg er skam slet ikke imod den løsning... 

Synes også det er vildt hyggeligt at rende rundt med lommelygte i naboernes haver og lede efter en brun høne mellem kl. 22 og 23... 
Ikke spor lusket overhovedet... 
For så at måtte opgive at finde krapylet... sove uroligt om natten... frygte det værste... for så næste morgen at finde ud af, at den s.... høne slet ikke var væk, men havde gemt sig et eller andet sted inde i hønsehuset...

Det er SÅ HYGGELIGT med fritgående høns...

... så længe de er bag hegn.

;o)

Life is goooood!

Bær og børnearbejde

Efter 14 dage på Kreta var haven ved at eksplodere.  Jordbærrene var stort set færdige - på opfordring plukket og spist af katte- og hønsepasseren.  Til gengæld var ribs og solbær klar, og mens Gemalen fik tæmmet hækken, plukkede jeg bær i lange baner. Til dels assisteret af Emilie. Bærplukning er keeeedeligt, så busken var hurtigt "tom".

Jeg synes til gengæld at arbejdet med at skylle og fjerne stilke er keeedeligt - og efter arbejdet med 1200 gram ribs var jeg hurtig til at slå til, da ungerne efterlyste en mulighed for at tjene "point".

"Point" som her i huset enten kan konverteres til biograftur, shoppingtur eller tur på McDonalds - eller til rede kontanter.

Så nu er der dømt børnearbejde...

... mens jeg har travlt med at forvandle bær til marmelade.  Ribsmarmelade m. vanille, solbærmarmelade og de sidste jordbær kombineret med ribs og solbær - også med en stang vanille til at give det sidste pift.

Sommer på glas.

Når jeg altså får skoldet glas - hvilket er det keeeedelige ved at lave marmelade, men nok ikke lige noget, der egner sig til børnearbejde.

;o)

Sommerfest i roligt tempo

Sidste år til Skt. Hans holdt vi 2 x 40 års fødselsdag. Med regnbuetema, telt i haven, mange gæster og en masse hyggelige, men også tidkrævende forberedelser (uden en masse søde hjælpere, var det aldrig gået - jeg fik ikke engang hektiske røde pletter på kinderne...).

I år er der tid til kaffe og strik. Maden er delt ud på alle gæsterne, som hver især bidrager til den fælles grillbuffet - og vis står for nogle pølser, snobrød ala Thinkingspace, skumfiduser - og så alt det der med borddækning, grill, bål, heks og "lidt" oprydning og rengøring. Loppetjans med andre ord. 

Og jeg har strøget flagrankerne fra sidste år. 

Nu mangler jeg bare lige at danse en grim anti-regndans...

;o)

Så mangler jeg kun brødet...

... for nu er der vist marmelade nok til et stykke tid!

Dette års høst (indtil videre) omsat til marmelade.

Ribsene blev til marmelade i stedet for gele - fordi det bare måtte prøves, og fordi det er begrænset hvor mange glas ribsgele vi spiser på et år.   Det smager rigtigt godt - og absolut ikke sidste gang de små røde rubiner bliver lavet om til marmelade.  Kogt med vanille - MUMS!

Solbærmarmeladen er som sædvanlig utroligt drøj. Tror jeg måske næste år skal efterligne producenterne af "Marmelade-i-spand" - og tynde marmeladen lidt med noget vand, så den bliver knap så kraftig.

Stikkelsbærrene...  Min absolutte yndlingsmarmelade, når den bliver kogt med en vanillestang.  I år blev de lavet på den franske måde...  og ved en enkelt lejlighed blev gryden glemt, marmeladen brændte på - og da jeg smagte på den i dag, måtte jeg lige gå en tur i haven for at sunde mig.  En hel formiddag og en masse rifter på armene på at plukke bærrene. En hel eftermiddag på at klippe blomst og stilk af - og en hel masse dage med opkog.  Og så... et øjebliks uopmærksomhed... med en småbrændt bismag til følge.
Gemalen har normalt en småskidt lugtesans - og med en sommerforkølelse oveni er den tydeligvis helt forsvundet, for han kunne ikke smage det.  Han protesterede kraftigt, da jeg ville følge min første indskydelse - at den bare skulle hældes ud. 
Hm...  Måske skal jeg bare tvinge mig selv til at lære at spise rygeost. Så kan man vel ikke smage, at marmeladen ovenpå er lidt småbranket...

Efter den bet krævede det altså temmelig megen trækken mig selv op ved hårrødderne for at få blommemarmeladen hældt i skoldede glas.  Til gengæld smager den dejligt - og jeg skylder Gemalen at sige, at det var ham, der høstede blommerne og udstenede dem. Havde han ikke gjort det, var der ikke blevet lavet blommemarmelade i år.

Og om lidt er der flere brombær i haven...
Den første store portion blev foræret væk. Overskudsdeling - eller underskudsdeling?  Jeg orkede simpelthen ikke at lave mere marmelade lige den dag, og bær har vi nok af, i modsætning til modtageren, som ikke har de store muligheder for at dyrke brombær i altankasserne.

:o)

Hønsemor af hankøn

Hvem siger, at det kun er kvinder, der kan være hønsemødre?

Og hvad er der lige "galt" med dette billede?

"Nogen" har lavet en lille - endnu ikke permanent - trådindhegning, så Poulet Putz, Søren Pind, Doofenschmirtz og Mimi kan komme ud og spise al min oregano og støvbade under solbærbuskene. Det var jo søøøøøønd, at de skulle nøjes med at få afklippet græs bragt ind i hønsegården...

Nu har vi så haven fuld af hønserumper - på vej igennem hækken. For der er sikkert noget mere spændende på den anden side...

"Hey!  Lad være med at glo på min hønserumpe!"

Lige i øjeblikket har de derfor adgang til dette grønne område. Gad vide, hvor længe det bliver ved med at være grønt?

Og gad vide, hvor lang tid der går før de andre følger udbryderhønen Poulet Putz over indhegningen?  Hun har luret, at der er grønnere grøntsager på den anden side af hegnet...

;o)

Plantet dybt i jorden...

Gemalen har været i gang med et projekt.
Længe.
Det nærmer sig efterhånden sin afslutning - men jeg vil ikke vise det færdige resultat, før det er helt færdigt.
Til gengæld kan jeg vist godt vise præcis hvor dybt, det er plantet i jorden...

Andreas STÅR OP nede i det "diskrete hul", Gemalen har gravet til projektet...

- og som sædvanlig er der en kat, der lige lister sig med på billedet. Linselusen Pelle...

:o)

Dream Team



Disse to skønne mennesker har i dag arbejdet hårdt sammen med mig - og de har helt klart kvalificeret sig til OL i 100 m. hæk. 

Jeg er meget heldig med mine svigerforældre. Tænk dig engang... De kom og tilbød mig at hjælpe til med at klippe hækken, så den kan være fin til sommerfesten. Tilmed som en overraskelse for Gemalen, der skulle på arbejde.
Han blev glædeligt overrasket - og svigerforældrene fik jordbærkage som afslutning på en hård arbejdsdag.  Meget velfortjent.

:o)

Ahrmen... der er ikke et øje tørt... eller en legemsdel uden smerter...

Hele dagen... HELE dagen har jeg knoklet, men nu er jeg til gengæld færdig.

F.Æ.R.D.I.G, sagde jeg!

Og se da lige, hvor fint det ser ud nu.  (Hm... kan godt se, at jeg burde have revet gruset i halvcirkler ligesom i de japanske haver...  Undskyld!  ;o)   Jeg gør det næste gang...)

Krydderurterne er plantet - og der er sået bredbladet persille - og i morgen får jeg måske overskuddet til at lægge nogle af de andre frø i jorden.

Lige nu er jeg bare knoklet helt ned til sokkeholderne. Tror ikke engang, at jeg kan løfte armene højt nok til at kunne drikke en kop kaffe...

Og jo!  Der er endda billeddokumentation der viser, at jeg helt selv har klaret det. Stort set uden hjælp fra Gemalen. 

 Han har til gengæld brugt et par dage som "Murerarbejdsmand" - hans første større udfordring udi den disciplin - og har forvandlet vores "dødsfælde" af et trappegelænder til noget langt mindre farligt.

 

Planen er, at udestuen på et tidspunkt skal rives ned og erstattes af noget kønnere og mere helårs-anvendeligt. Men indtil det engang sker, er det da rart, at vi igen kan gå op og ned - og lade mindreårige gæster gøre det samme - uden at bekymre os om at få en mursten i hovedet.

Mon vi nogen sinde lærer at tage den med ro?  Mon vi nogen sinde finder ud af, at man godt kan holde en fridag - eller flere i træk - uden at lave noget hele tiden? 
Det er vi godtnok ikke ret gode til.  At holde helt fri. Lave ingenting eller lave noget "upraktisk".
Glimtvis sker det da, men sådan en hel weekend uden noget på programmet... så ender vi med at gå rundt i cirkler - indtil vi alligevel finder på et eller andet.

Er vi de eneste?   

Vejrlig

Når regnen begynder at løbe ned i nakken og mudderet klistrer sammen under skoene i en mængde, der bringer minder om træskostøvler i tøsne... 

... så er der dømt vejrlig.
Jeg nåede da et stykke - og Emilie har allerede sået Rucola i en del af det gennemarbejdede jord.

Nu er det tid til et "lille diskret krus" kaffe...

... og lidt planlægning af den Sct. Hans aften, der i år bliver en del mere festlig end ellers. Der er nemlig inviteret til 2 x 40 års fødselsdagsfest også.

Jeg har kigget på Pinterest... og vi er vist ude i noget regnbuefarvet. 

Hestefold eller fårehold i baghaven

Så er den bygget færdig. Indhegningen i vores baghave. Som jeg indrømmer ligner en fold til dyrehold. 

Det lykkedes os da også næsten (!) at overbevise Emilie om, at hendes elskede hest "Ingar" skulle bo der - og ellers kunne der da sagtens bo et par Spælsaufår...

Men det er jo i virkeligheden vores køkkenhave, der endelig er blevet indhegnet.
12 stolper er blevet gravet ned i en dybde af 60 cm - igennem et tykt lag ler! - og jeg har knoklet med at sætte sten rundt langs kanten.
De er pinedød tunge sådan nogle 20 x 40 betonfliser, når man skal have dem op og ned et par gange hver og rette dem af med grus og hvad har vi...   Varmt var det også, for de blev sat dengang det var sommerligt...  Pyyh!

Efterfølgende har vi monteret planker på stolperne. Tanken var oprindeligt, at der skulle sættes hønsehegn op også, så vi kan have vores grøntsager i fred for de fritgående høns.



De fritgående høns bliver dog ikke helt fritgående alligevel. De er nemlig temmeligt gode til at flyve - og skide - og det ender med, at de i stedet får bragt alt det grønne ind i hønsegården. 
Påkørte høns, høns i nabohaverne og hønselort overalt er ikke en del af drømmen om æg fra glade havehøns...
Delvist fritgående høns kan heller ikke lade sig gøre, har vi ladet os fortælle. Høns, der en gang har fået lov til at fise rundt i nabolaget, bliver frustrerede, når de igen bliver lukket inde i en hønsegård - og frustrerede høns vil vi jo helst ikke have.

De små pyller forsøger ihærdigt at stikke af, hver eneste gang lågen bliver åbnet - og sender nogle hvasse blikke mod det irriterende menneske, der holder dem tilbage. Indtil videre er det lykkedes for os at genne dem ind igen, meeeeen...  en dag lykkes Søren Pind sikkert med sit udbryderforsøg, og så har vi misæren...

Nå, men køkkenhaven skal altså ikke hegnes ind med hønsetråd alligevel - men lidt maling på træværket skal der jo til, så det står på to-do-listen, sammen med den der fine, mosaikbelagte sti... 

Men først til det vigtigste.  Resten af jorden skal graves igennem (py-yh), kultiveres og renses for rødder - og så skal der såes. Sæsonen starter lidt sent i år, men mon ikke vi kan nå at høste lidt gulerødder, ærter og rødbeder og en hel masse salat alligevel.

Parasol?  Jamen selvfølgelig har vi da en parasol i køkkenhaven! Til de stakkels små sol-slatne jordbærplanter...

:o)