tirsdag den 6. december 2011

Var han lige den pæneste?

Jeg har været på jagt efter et mønster på en strikketrøje til min Svoger - til afløsning for en ganske-slidt-i-laser fisketrøje han har. 
Kigger selvfølgelig på Ravelry - og falder over denne sweaters mønsterstrik...




... men hvad er det lige med den der pasform?
Der er da alt, alt for meget "stof" under armene...  og de der skuldre hænger jo helt nede midt på overarmen...

Der er ikke mange andre Ravelers, der har strikket Drops-modellen, men her er et par billeder af for- og bagstykke fra de to, der har gjort det...


















Her er der jo flere gentagelser af mønsteret - flere snoninger på forstykket...

Garnstudio har vist strikket modellen op i en str. XXL og har så forsøgt at få den til at sidde pænt på deres str. M model ved hjælp af ½ million knappenåle på ryggen...   Den "løsning" er de efter min mening ikke sluppet så heldigt fra    ;o)

Det havde måske solgt strikketrøjen bedre, hvis man havde valgt en lidt større mandlig model.

Men jeg tror alligevel godt, at jeg tør kaste mig ud i at strikke den. Bare i en størrelse, der passer min "model".