Krea på overtid

Nu tænkte jeg, at jeg måske liiiiige skulle lave et lille blogindlæg om, hvad det er jeg egentlig går rundt og bruger min fritid på i øjeblikket...

Ser du... Det er sådan, at jeg er kommet til (ahem...) at melde mig til Roskilde Julemarked - hvor jeg lige som sidste år skal dele en bod med Pernille.

Skau og Putz 

Og når man nu har sådan en bod... så er man altså også ligesom nødt til at have nogle varer i den bod, ik'?  Og når man nu ikke rigtigt har nogle varer på lager - i hvert fald ikke nok til at fylde noget der ligner en halv bod - så må man jo kreere et eller andet.

Så jeg har kreeret på overtid på det sidste.  Stort set hvert eneste ledigt øjeblik er der klippet, foldet, limet, klipset, syet og bagt. Pakket ind i cellofan og pakket ned i kasser.

Jeg satser ikke på glasperlerne i år, for sidste år gik jeg temmelig skuffet og desillusioneret hjem fra markedet - med stort set alle mine perler i behold. De fleste af dem er jeg kommet af med efterfølgende, men det er altså ikke perlesmykker jeg satser på at sælge til markedsgæsterne.
De få færdige smykker jeg ligger inde med bliver dog taget med, for det kunne jo være...

Til gengæld har jeg satset stort på julepynt i år.  Jeg har klippet, foldet og limet stjerner og gammeldags kræmmerhuse med blondekant...

... jeg har flettet stjerner og trukket dem på pianotråd - meget stift ståltråd, som holder faconen - til stjernekranse.  Nu mangler de blot en sløjfe...

 ... jeg har foldet Waldorf stjernelygter...

... og jeg har bagt en hel masse småkager, som resten af familien er meget skuffede over. Skuffede fordi de er pakket i cellofanposer, så de ikke kan spise dem.   ;o)

Stofkurve og en hel del hjemmestrikkede lækkerier bliver også pakket ned i kasser og slæbt til Roskilde - så skulle du mangle en julegave, en værtindegave eller bare trænge til at forkæle dig selv, så kig forbi

... og hende der "Skau" har jo også en hel masse lækre varer med, som jeg slet ikke har vist her, ligesom vi har lidt hæklede lækkerier med fra By C Gundersen. 

Jeg glæder mig. Mest af alt til at møde en hel masse af de andre, søde bloggere, der dukker op på markedet. Og til at drikke lækker latte fra Just Coffee. Og shoppe.

Kig forbi og sig endelig hej!

Markedet er åbent lørdag og søndag fra kl. 10-17.  Og tag familien med. Der er skønne, kreative aktiviteter for hele familien.

 

Jeg håber vi ses!

 

Når Verden er ond...

... så smuldrer følelsen af at "intet ondt kan ramme mig" - og man bliver pludselig frygteligt utryg. 

Nogen har stukket et hul i mine børns Bobbel. En Ond Satan. Sådan en som normalt ikke får lov til helt at trænge ind igennem den fine væg af tryghed, som vi har bygget Boblen omkring vores børn op af.

Ind imellem hjælper det ikke at skåne børn fra Verden ved at nægte dem at se de Onde Nyheder.
Ind imellem kommer det onde helt ind i deres hverdag - fordi det pludselig ikke er "de andre" det går ud over. Pludselig er det deres egne venner og veninder, der bliver udsat for det Onde, og man bliver som forælder nødt til at fortælle dem, at der desværre er virkelige Onde Sataner rundt omkring. Også i deres eget nærområde.

Når jeg ser Nyhederne om to små piger på Fyn (laaangt væk) der er blevet voldtaget af en Ond Satan, så får jeg en lille smule ondt i maven. Bliver ked af det på de piger og deres families og venners vegne - og tænker tanker om, at jeg håber det aldrig overgår min egen, jævnaldrende datter eller hendes veninder.

Når jeg modtager en mail fra børnenes skole om, at der er en Ond Satan, der har forsøgt at lokke en lille pige ind i sin bil, så bliver jeg pludselig bange. Så er det pludselig blevet en del af vores eget liv. En reel fare, som kører rundt i mit eget nabolag og forsøger at lokke min egen datter eller hendes veninder ind i sin bil.

Når jeg læser på Facebook, at en af de piger, som den Onde Satan har forsøgt at lokke ind i bilen er Rikkes datter på syv år... En pige som Andreas har gået i børnehave med og hvis familie jeg kender... Så kommer det sgu for tæt på. Så kunne den næste blive Emilie. Eller hendes veninde.

Derfor er der prikket hul på boblen, som jeg har forsøgt at bygge op omkring mine børn. De ved, at der er farer rundt omkring, men jeg er af den personlige mening, at de ikke behøver at kende til alt det Onde i hele Verden, fordi det trods alt kun er en lille del af den Verden, der vedrører dem selv.
Og hvorfor så gøre dem utrygge og kede af det ved at lade dem se de Onde Nyheder? Hvorfor skal de kende til krig, mord, voldtægter, hjemløse stofmisbrugere, sexmisbrug af børn, hustruvold og alt det andet Onde som Verden af fuld af? 
Emilie er totalt uden "det påvirker i virkeligheden ikke mit liv"-filter - og bliver dybt utryg og ulykkelig, når hun ser nogle af de forfærdelige skæbner, der toner frem på skærmen. Derfor føler jeg et vist behov for at skåne hende ved at være tilbageholdende med Nyhederne om aftenen, som typisk er fulde af Onde historier. Hele Verdens Ondskab samlet på 15 minutters Nyheder. Efterfulgt af Sporten. Godt så. Sikke et nuanceret billede de får af Verden... 

Men man kan ikke skåne dem mod Virkeligheden. Som i øjeblikket kører rundt i vores nærområde og forsøger at lokke små piger ind i bilen. 

For Emilie er det dog kun den yderste Bobbel den Onde Satan har formået at prikke hul på. (Indtil videre, hvisker en Ond stemme inden i mig).  Hun glæder sig til de fanger den Onde Satan, for så bliver alt godt igen. Trygt. Sikkert.
Det er kun fordi hun ikke ved - eller nægter at tro på - at den Onde Satan kun er én ud af en flok. Nægter at tro på, at det ikke er den samme Onde Satan fra Fyn, der er kørt over Storebæltsbroen.

Og lige præcis dén onde sandhed om Verden har jeg faktisk forsøgt at fortælle hende om - men jeg har svært ved at trænge igennem.

Måske er hendes naive fornægtelse af Ondskaben nødvendig for hende. For hvem kan i virkeligheden bære at skulle leve med den angst hele tiden, som lige nu har ramt børn og forældre i mit nærområde (og på Fyn).

:o(

En flue på væggen

Helt tilbage i efterårsferien - med ungerne godt underholdt af bedsteforældrene - tog Gemalen og jeg på miniferie. 

Vi tog ikke langt væk. To dage levner ikke plads til lang transporttid, så målet blev noget ganske nærliggende - Malmö.  

En hurtig tur over broen, og så havde vi to dage for os selv.

Der blev sightseet. Skoene blev slidt ned og fødderne ligeså - og vi fik set mangt og meget. Et par timer blev tilbragt i den bagende sol på dækket af en af de fladbundede både til kanalrundfart, hvilket viste nye sider af den by, der ligger så tæt på København, men alligevel er så meget anderledes.

Og vi fik shoppet. En ganske lille smule, for det var ikke shopping der var på programmet. 

Der blev kigget meget på kunsthåndværk, for den slags lader sig bedst gøre uden nervesammenbrud, når der ikke er børn med i selskabet.

I "Gustus" var der rigtigt mange fine ting af glas. Jeg forelskede mig straks i nogle spøjse fluer og guldsmede. En forelskelse Gemalen delte - og da vi sjældent kan finde noget til væggene (eller lamper for den sags skyld) som vi begge kan lide, var der ikke lang betænkningstid.  Sådan en flue eller guldsmed skulle vi da have.  Men hvor skulle den så hænge, når den blev pakket ud i Hvidovre?

Da der blev fundet en løsning på det problem var det bare et spørgsmål om at vælge - og det var altså ikke let.

Guldsmed eller flue?

Kraftigt farvet glas eller diskret?

Brune eller isblå øjne?

Vi fik endda lov til at komme med ud på butikkens lager, for at se om der skulle være lige den kombination vi gerne ville have. 

Jeg ønskede mig mest af alt en guldsmed med vinger i blåt og grønt glas og med isblå øjne, men lige præcis den kombination fandtes ikke.

De isblå øjne vandt, og se lige en smuksak vi fik med hjem...



Jeg er vildt fascineret af alle de detaljer denne fine glaskunst har. Det fine trådarbejde i vingerne. De tynde ben.
Sikke et arbejde!
Og nu sidder den så her. På den store, tomme væg i tilbygningen.
Der er flere der har bemærket, at den ser lidt ensom ud. Det er der heldigvis råd for, men det kræver endnu en tur til Malmö.

Jeg ville gerne have linket til kunstneren bag de fine insekter, men da jeg sidst forsøgte, kunne jeg ikke finde en hjemmeside. Og i dag har jeg tilmed glemt navnet...  Suk.

Til sidst et billede af den guldsmed, der næsten kom med hjem i stedet. Hvis den altså bare havde haft isblå øjne.    ;o)

Men... måske findes den kombination næste gang vi kommer forbi Malmö.

En "Golden Oldie" skifter stil

Et storskraldsfund - af den ikke-antikke slags...

Sikkert et spejl af den type, som man kan finde i Bilka og lignende butikker. 

Før kærlig behandling...

Under kærlig behandling...

Spejlet fik acrylmaling påført i 2-3 lag med blød pensel. Stukket ind under kanten ses et ituklippet plastic-chartek, så det var begrænset hvor meget der skulle skrabes af med barberbladet efterfølgende.

Og nu hænger det så her. På Emilies nye værelse.  Som jeg nok snart skal vise jer flere billeder fra.  Der mangler dog lidt, før vi er helt færdige. F.eks. mangler jeg stadig noget betræk til den nye sofaseng...

Cool, ik'?  Jeg synes selv den sorte version er fantastisk flot, og Emilie er heldigvis enig.

:o)

Prrrrr....

De matcher ret godt - hestepigen og Ingar. Yndlingshesten over alle, vistnok, selv om han ind imellem må skiftes ud med nogle af de andre firbenede på rideskolen, fordi der også er andre piger, der er vilde med den cremefarvede.

Han er nu også ret rap med sin nye punkerfrisure...

Det er så dejligt at Emilie har fundet en interesse. Og jeg synes det er så dejligt, at Gemalen stadig deler den med hende hver eneste tirsdag.
Nogle af pigerne på rideholdet er blevet "passere" for deres yndlingshest. De dukker op som frivillig arbejdskraft på bestemte ugedage og muger ud, renser hove og hvad man nu skal med sådan en blødmulet yndlings.
Det bliver helt sikkert også en del af Emilies ugeplan på et tidspunkt.
Hun skal bare lige have fysikken til at løfte baghoven med den ene arm/hånd, mens hun bruger den anden til hovrenseren. 
Ikke nogen nem øvelse, hvis du spørger mig (- men jeg er jo heller ikke heste-pige!)

Simple markeringer

Pernille inspirerede... 

Jeg legede copycat - for der er nu noget smart over små, glatte maskemarkører, som ikke hænger i ens strik - og som ikke lyder som et klokkespil, når de uvægerligt støder sammen.

Ingredienserne...



Kombineret med ca. 10 minutters arbejdsindsats...

Kombineret med...

... endnu et af mine (mange) igangværende strikkeprojekter.  Det har igennem en periode ligget stille - men nu MANGLER jeg simpelthen denne cardigan, så nu skal den gøres færdig!

Dejligt med små, overskuelige kreaprojekter.

:o)

 

Heldigvis var hun ikke vokset fra den...

Endnu et stykke strik, som i færdig tilstand har ligget og ventet på at blive afleveret...

Et medlem af løbeklubben (Gemalens løbeklub, hvis nogen skulle være i tvivl!) blev far for anden gang i begydelsen af august.  Og faktisk har denne lille blommefarvede sag ligget helt færdig i en pose igennem længere tid... Vi manglede bare lige tiden til at kigge forbi den lille familie.

Forleden kom den forholdsvis nybagte mor så på visit hos os - og jeg skyndte mig derfor at tage billeder, før den blev foræret væk. 
UHA, som det tidlige aftenmørke giver udfordringer udi fotografering. Blitz-billeder var en katastrofe, og de to billeder herunder - med spisebordets lamper skruet op på max. var de to bedste...  SUK.

Til gengæld blev modtagerens mor glad - og mente bestemt, at den lille Ida stadig kan passe strikketrøjen. 

Strikket i en rest Arwetta ultra fine merino (ikke strømpegarnet)  og med fine perlemorsblomsterknapper.

Mønsteret... direkte ud af hovedet.  1-1 rib i drejet ret. Kubemønsteret er en pind vrang - og en maske løst af (drejet på retsiden) over 4 pinde glat. Noget i den stil...

Så blev det endelig afleveret

For efterhånden lang tid siden slog jeg masker op til mit andet "Leftie"-tørklæde.

Længe har det ligget færdigt - klar til at blive givet til min veninde Kat, som havde fødselsdag for snart lææænge siden.
Og så endelig skulle vi mødes og gaven kunne overrækkes.

Selvfølgelig blev det hele også først foreviget, lige før indpakning og afgang.  Men foreviget blev det - og jeg kunne jo under alle omstændigheder først vise det frem her, når modtageren havde modtaget.

Tørklædet er strikket i et bundt af mit "svært-at-få-fingrene-i-Wollmeise" merino i farven "Chim-Chim-Chimney" - og sort Arwetta.  Farver der passer utroligt godt til min veninde med det sorteste, sorte hår.

Jeg har modificeret det oprindelige mønster i denne omgang.
En smule utilfreds med den manglende symmetri i det oprindelige - "vingerne" er ikke lige lange - regnede jeg en smule på antallet af masker og korrigerede mønsteret i den anden udgave, så jeg endte med et tørklæde, hvor begge sider er så godt som lige lange.

Pernille har strikket et Leftie til sin mor i en heftig farvekombination, som jeg er bange for at jeg bliver nødt til også at forsøge mig med.  Den mangefarvede Zauberball er allerede købt. Nu mangler jeg bare at gå på lageret og finde noget mørkegråt, der kan agere bund for farveorgiet.  Jeg har allerede fundet ud af hvem der skal have det færdige resultat slynget om halsen, men hvis jeg nu holder tæt og kun strikker til og fra arbejde, så opdager hun det slet ikke!

;o)

He's done it again...

Verdens Sødeste "Næsten Nabo"...  

Derfor får søndag aften nu et sukkersødt skær - for den her har jeg nemlig tænkt mig at kombinere med filmen "Midnight in Paris".   Uh... og så en kop kaffe. Selvfølgelig!

:o)