Når Verden er ond...

... så smuldrer følelsen af at "intet ondt kan ramme mig" - og man bliver pludselig frygteligt utryg. 

Nogen har stukket et hul i mine børns Bobbel. En Ond Satan. Sådan en som normalt ikke får lov til helt at trænge ind igennem den fine væg af tryghed, som vi har bygget Boblen omkring vores børn op af.

Ind imellem hjælper det ikke at skåne børn fra Verden ved at nægte dem at se de Onde Nyheder.
Ind imellem kommer det onde helt ind i deres hverdag - fordi det pludselig ikke er "de andre" det går ud over. Pludselig er det deres egne venner og veninder, der bliver udsat for det Onde, og man bliver som forælder nødt til at fortælle dem, at der desværre er virkelige Onde Sataner rundt omkring. Også i deres eget nærområde.

Når jeg ser Nyhederne om to små piger på Fyn (laaangt væk) der er blevet voldtaget af en Ond Satan, så får jeg en lille smule ondt i maven. Bliver ked af det på de piger og deres families og venners vegne - og tænker tanker om, at jeg håber det aldrig overgår min egen, jævnaldrende datter eller hendes veninder.

Når jeg modtager en mail fra børnenes skole om, at der er en Ond Satan, der har forsøgt at lokke en lille pige ind i sin bil, så bliver jeg pludselig bange. Så er det pludselig blevet en del af vores eget liv. En reel fare, som kører rundt i mit eget nabolag og forsøger at lokke min egen datter eller hendes veninder ind i sin bil.

Når jeg læser på Facebook, at en af de piger, som den Onde Satan har forsøgt at lokke ind i bilen er Rikkes datter på syv år... En pige som Andreas har gået i børnehave med og hvis familie jeg kender... Så kommer det sgu for tæt på. Så kunne den næste blive Emilie. Eller hendes veninde.

Derfor er der prikket hul på boblen, som jeg har forsøgt at bygge op omkring mine børn. De ved, at der er farer rundt omkring, men jeg er af den personlige mening, at de ikke behøver at kende til alt det Onde i hele Verden, fordi det trods alt kun er en lille del af den Verden, der vedrører dem selv.
Og hvorfor så gøre dem utrygge og kede af det ved at lade dem se de Onde Nyheder? Hvorfor skal de kende til krig, mord, voldtægter, hjemløse stofmisbrugere, sexmisbrug af børn, hustruvold og alt det andet Onde som Verden af fuld af? 
Emilie er totalt uden "det påvirker i virkeligheden ikke mit liv"-filter - og bliver dybt utryg og ulykkelig, når hun ser nogle af de forfærdelige skæbner, der toner frem på skærmen. Derfor føler jeg et vist behov for at skåne hende ved at være tilbageholdende med Nyhederne om aftenen, som typisk er fulde af Onde historier. Hele Verdens Ondskab samlet på 15 minutters Nyheder. Efterfulgt af Sporten. Godt så. Sikke et nuanceret billede de får af Verden... 

Men man kan ikke skåne dem mod Virkeligheden. Som i øjeblikket kører rundt i vores nærområde og forsøger at lokke små piger ind i bilen. 

For Emilie er det dog kun den yderste Bobbel den Onde Satan har formået at prikke hul på. (Indtil videre, hvisker en Ond stemme inden i mig).  Hun glæder sig til de fanger den Onde Satan, for så bliver alt godt igen. Trygt. Sikkert.
Det er kun fordi hun ikke ved - eller nægter at tro på - at den Onde Satan kun er én ud af en flok. Nægter at tro på, at det ikke er den samme Onde Satan fra Fyn, der er kørt over Storebæltsbroen.

Og lige præcis dén onde sandhed om Verden har jeg faktisk forsøgt at fortælle hende om - men jeg har svært ved at trænge igennem.

Måske er hendes naive fornægtelse af Ondskaben nødvendig for hende. For hvem kan i virkeligheden bære at skulle leve med den angst hele tiden, som lige nu har ramt børn og forældre i mit nærområde (og på Fyn).

:o(