tirsdag den 30. august 2011

Undskyld vi roder...

Nogen har fået lejlighed, og så blev der pludselig flyttet ting - MAAAANGE TING - ud af min kælder.
Det gav nyt syn på, hvor meget plads der egentlig er i syrummet...

Plads nok til et klippebord, måske...

Sådan et, der faktisk kan ligge et stykke almindeligt stof på, uden at det skal foldes alt for meget sammen, eller hænge ud over kanten...   Så jeg slipper for at stå bøjet over dybfryseren og bande tale mindre pænt, når stoffet falder ned bag den...

Så jeg flyttede lidt rundt...
Målte lidt op...
Gemalen gik ned på værkstedet... og lidt senere kom han op med en bordplade, som han havde limet ekstra dybde i. Godt med sådan et værksted, som man kan trylle ting frem fra...


Det er (selvfølgelig) tanken, at bordpladen skal have noget kulørt voksdub klipset på, så den bliver sjovere og hyggeligere at se på...

Men indtil videre fungerer den rå udgave helt fantastisk.

Og jeg har tegnet mønstre, klippet og klippet i noget af det nyindkøbte stof og syet en lille smule...  Måske får I også lov til at kigge nærmere på de færdige resultater...
Når de engang foreligger. Lige nu roder jeg bare.

;o)

lørdag den 27. august 2011

Stofoholic

Her var det så min intention, at der skulle komme et indlæg med billeder af alt det stof, jeg har købt i Stof og Stil i dag. Og det par bukser jeg liiiige havde syet efter hjemkomsten...

Jeg var nemlig så heldig, at det kunne lade sig gøre at hele syklubben kunne følges til Roskilde til lidt stofindkøb. Samtidig tog Gemalen så ungerne med ud til svigerfamilien - og jeg ville have huset for mig selv hele eftermiddagen.
Så var jeg til gengæld også så "heldig", at jeg ikke skænkede hjemkomsten til tomt hus andre tanker end "Nøj, hvor skal der klippes og sys af alt det nyindkøbte"...

Så der stod jeg uden nøgler til hoveddøren...

Jeg har derfor tilbragt hele eftermiddagen hos sy-veninden...  Meget hyggeligt, men altså ikke lige den kreative udnyttelse af tiden, som jeg havde håbet på...

Nu vil jeg til gengæld tage revanche... og gå under jorden resten af aftenen.

C-Ya...

torsdag den 25. august 2011

Så bliver ungerne glade

For første gang har jeg kunnet plukke mere end et par hindbær ude i haven.
De har ellers skrantet, de der buske - og ikke givet mere end et par bær hvert år. Sidste år flyttede vi så hindbærrene væk fra de grådige brombær, og så tog pokker ved dem, og de voksede og voksede...

Og se så her:


En lille, bitte portion hindbær, som straks blev kogt til marmelade, for ungerne elsker hindbærmarmelade...

Det er ikke verdens største portion marmelade...  men der er stadig masser af bær på vej ude i haven, så der er basis for mere.


Mens hindbærmængden ikke er overvældende, har vi til gengæld masser af brombær. Hver anden dag kan jeg plukke en portion på 7-800 gram. Med de svimlende priser, der er på friske brombær i butikkerne, får det mig til at føle mig som lidt af en millionær...  Sort guld.


:o)

Vil du se min nye fladskærm?

Det er efterhånden blevet ganske normalt, at man har et stort fladskærms-TV hængende i stuen.
Det har vi bare ikke.
Da vi flyttede ind i huset for 10 år siden (WOW... vi har boet her i 10 år...) fik vi et fjernsyn i indflyttergave af mine forældre. Det fungerer stadigvæk, selv om det måtte suppleres med en digital dekoder for et par år siden...

Meeeen...  Set fra min sædvanlige plads i sofaen er skærmen jo ikke blandt de største...


... og efterhånden som flere og flere får store fladskærme, bliver det et større og større problem, for der er flere og flere ting, der reguleres, for at passe til skærmene.
Vi kan f.eks. ikke se stillingen, hvis vi kommer ind midt i en fodboldkamp...  Tallene er simpelthen for små. Det samme gælder nogle af de "efterskrifter", der står efter f.eks. dokumentarudsendelser.

Så vi besluttede, at NU måtte vi hellere bruge af opsparingen til en større fladskærm...  At vi for en gangs skyld ville prioritere at købe et fjernsyn...  Fremfor nogle af de sædvanlige "byggematerialer-til-renovering-af-hus-eller-planter-til-haven"-ting, som pengene som regel er gået til.

Vil du se?

Her hænger den:

Flot hvid finish.  Og vi fik tilmed vores helt egen pejsevideo med i købet...

;o)

Hm...  Måske ikke lige den model jeg havde drømt om...  Men jeg bliver sikkert taknemmelig, når temperaturerne udenfor nærmer sig frysepunktet, selv om jeg lige nu er liiiiiidt ærgerlig over, at vi blev tvunget til at prioriterede, at opsparingen gik til udskiftning af defekt brænder og en varmeveksler, der sprang læk...

Men hey...  Måske bliver pejsevideoer pludselig det hotteste...

:o)

onsdag den 24. august 2011

Når mor ikke gider...

Årlig vejfest...  Kagebagningskonkurrence... Igen-igen... og oven i alle de andre aktiviteter, jeg skulle være med til at arrangere...
Jeg kunne ikke rigtigt finde min kagebagningsentusiasme frem, og erklærede, at der altså ikke blev nogen kage fra min hånd i år...

"Aiij, moar..." muggede Emilie

"Jamen så kan du selv bage en kage..."  erklærede jeg - og det gjorde hun så.

Herligt at hun er blevet så stor, at hun selv kan klare det. Helt alene.
(OK, jeg smeltede margarinen i microovnen og hældte dejen i formen, men resten klarede hun selv!)

Og når det så er en konkurrence, hvor der bliver givet point for både udseende og smag, så må man jo gøre sig umage med at pynte... Og er der nogen, der går op i at pynte, så er det vist børn...
;o)


Der blev med rund håndt spredt små sukkerblomster (fra Cupcakefabrikken, købt på forårsmarkedet på Fyn...), sukkerkugler og en hel masse krymmel ud over chokoladeglasuren...

... og så var hun klar med sit bidrag til konkurrencen



Det bedste var, at hendes chokoladekage VANDT konkurrencen. UDEN at de voksne dommere vidste, at det var Emilie selv, der havde bagt kagen, så hun fik ikke nogen "ej-hvor-er-det-fint-det-er-et-barn-der-selv-har-bagt-den"-sympatipoint...

Liiiiiidt stolt var hun da...

:o)

Mød Denise

Min svoger Dennis blev 40 - og holdt fest - og så skal der jo være noget kage, ik'?

Nu er han sådan en lidt mærkelig fisk(er)...  En SPORTS-fisker...  Hvis du ikke ved, hvad det er, så er det en person, der venter i timevis på at fange en fisk... helst en stor, grim karpe med underbid... tager et billede af kalorius... og derefter sætter den ud i vandet igen, så han kan fange den igen i næste uge...

Hm...

Jeg har altså en svoger, der har et spændende (...) fotoalbum med en hel masse billeder af grimme karper... og ham selv i mere eller mindre søvndrukken tilstand...

Festen skulle selvfølgelig holdes i sportsfiskerklubbens lokaler (som har udstoppede gedder på væggen...) - og så skulle kagen jo selvfølgelig passe til...

Lad mig derfor præsentere:  Denise


Denise er en hidtil ukendt underart af slægten Cyprinus carpio. Hun går meget op i pleje af sine grønne pletter, og bruger udelukkende makeup-produkter fra Lakshmi Naturprodukter.  ;o)

Kys fisken...


 :o)

tirsdag den 23. august 2011

Og så kom hun tilbage, hende Frau Putz...

Hvordan tager man tråden op igen, når man har været væk fra Bloglandia i så lang tid?
Hvor skal jeg begynde og ende?

Jeg har småcirklet omkring computeren i det sidste par uger...  uden rigtigt at kunne finde svaret på spørgsmålene...

Jeg har stadig ikke fundet svar - men tænkte, at jeg måske hellere må starte med at forsikre jer om, at der ikke er sket noget alvorligt, som har holdt mig fra Bloggen. Har skam fået et par venlige og lettere bekymrede forespørgsler, men der er altså ikke noget galt.
Der var bare lige en ferie... som var fyldt med en hel masse aktiviteter... og nogle film... og et par bøger eller otte...  Og så...
Så var der en skolestart... et par fester eller tre... nogle jobansøgninger, der skulle skrives... noget strikketøj... og en hel masse cirklen omkring computeren...

Og... så var der terror. Både i Norge... og i Bloglandia.
Der er vist ingen, der er i tvivl om, at terroristen i Norge ikke passer ind i den "normale virkelighed", som de fleste af os færdes i, på hver vores måde.
Terroristen i Bloglandia ved jeg ikke, hvordan jeg skal karakterisere. Jeg ved intet om vedkommendes "virkelighed". Jeg må blot konstatere, at vedkommende i hvert fald ikke har haft nogen, der som min mormor fortalte mig, at "hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man tie stille" - og "man skal være mod andre, som man gerne vil have dem til at være mod en selv".
Bloglandia har været ramt af personhetz af værste skuffe. Ondskabsfulde angreb på mennesket bag bloggen... og det har helt ærligt også været medvirkende til al min cirklen... Ikke fordi den har ramt mig personligt, men fordi den har ramt en hel masse af de bloggere, som jeg holder af at besøge i den del af deres liv, som de vælger at dele med os andre.

For mig er Bloglandia et sted fyldt med inspiration og glæde. Mennesker med helt almindelige liv, helt almindelige jobs, helt almindelige hverdage... som formår at dele noget af den hverdag med os andre almindelige mennesker, så vi kan se, at det "almindelige" måske ikke er så "almindeligt" alligevel. For min hverdag er så meget anderledes end den hverdag, som leves lige henne om hjørnet... og mit verdensbillede er blevet så meget mere nuanceret af min færden rundt i Bloglandia.
Nogen læser om de kendte i kulørte ugeblade. Jeg vil hellere læse om de ukendte - og om deres måde at indrette sig i det helt almindelige liv, som på overfladen ligner mit... men som alligevel er så meget anderledes.

Nå... men i mangel på noget "Great Return of the Frau Putz"-indlæg... kommer der her et billede af en lille strikkeprøve, jeg legede med i går...

Måske bliver den til et nyt projekt... måske ikke.


Men nu er jeg i hvert fald tilbage.  Jeg har savnet jer

:o)