Mmmmm... mad

Gemalen havde fødselsdag onsdag - men et spejderarrangement kom i vejen, så vi udsatte den gode middag til torsdag aften i stedet.

Med begge børn hos bedsteforældre i hver sin del af landet, var der jo mulighed for noget helt specielt - ingen krav om børnemenu eller lignende. 

Det blev til et gensyn med "SPUNTINO" på Vesterbrogade. En af CoFoCo's restauranter, hvor konceptet er få valgmuligheder på menukortet, men til gengæld meget rimelige priser.  Og når mulighederne så er så fantastisk fantasifulde og velsmagende, som det er tilfældet, er det helt ok at menukortet er smalt.
Det var 3K-klubben (Kathrine, Katrine og Karina - studiekammerater fra de tidlige år i København) som først introducerede mig for de små, hyggelige restauranter med smal menu. Nu har vi efterhånden været en del steder, og hver gang har jeg spist lækker mad, som man ikke sådan lige kan eftergøre hjemme i køkkenet. 

Uh, hvor vi hyggede os. Og som sædvanlig blev vi enige om, at "det bør vi gøre noget oftere".  Ja, ja... lad os nu se   ;-)

Æg gået i kage

Hønsedamerne lægger nu et æg hver næsten hver eneste dag. Eneste undtagelse er "Søren Pind", som har præsteret et par vindæg (æg uden skal) og så lidt småskidt ud i et par dage. Han Hun har det dog fint igen, men der var et par dage, hvor vi var bange for, at det skulle ende med øksen. Lidende dyr skal vi ikke have noget af i vores hønsegård.

Med 4 æg hver dag... så drukner vi nærmest i æg ind imellem. De første mange, mange æg blev brugt til "tak-for-hjælpen-med-at-flytte-det-tunge-hønsehus"-gaver og til lagkagebunde og andre kager til festen - men den sidste uges tid har vi ikke rigtigt kunnet følge med. Det ene hårdkogte æg Andreas får med i madpakken batter ligesom ikke noget i den sammenhæng.

Der er naboer nok, der vil aftage, men i går fik de nu ikke nogen æg. Vi knækkede nemlig en hel uges æghøst i et par skåle, blandede grønt i den ene (voksenskålen) - og lavede æggekage.
Med bacontern, purløg fra haven og store, saftige stilktomater i skiver. Og med groft rugbrød til...

MUMS!  (Og så ikke et ord om kolesterol og lignende, tak!) 
Det er faktisk flere år siden vi har spist æggekage. Hvis man lige skal smutte ud og købe 20 øko-æg bliver man jo nærmest ruineret...  Her føles det som gratis glæder, selv om det selvfølgelig koster en lille smule at fodre hønsene.

De små damer hygger sig fortsat i hønsegården. De vil dog meget, meget gerne ud, og de har totalt mistet respekten for de tobenede, så ind imellem kan man se Frau Putz eller Gemalen rende rundt ude i haven på jagt efter en græs-syg høne... 
De er ude af hønsegården på et splitsekund - og kan være ganske svære at lokke ind igen.  Med mindre man kommer med en skål med ris eller pasta - eller resterne af en halvspist burger. Så ser de til gengæld ud som om de ikke har fået mad i flere uger...

:o)

Den tid igen... Take two...

Koldskål indtaget i aftensolen i udestuen...

Så mangler vi kun hyldeblomstsaft og solvarme jordbær fra egen have. Så kan jeg sætte hak ved alle de kulinariske oplevelser, som hører sommeren til. 
Stor kulinarisk kunst er det egentlig ikke.
Jeg er nemlig ikke den, der står og sveder i køkkenet over hjemmebagte "Chamber Junks".
Hatten af for dem, der gør det. Min gode veninde Karen har bagt mine - og suppleret med bananer er det nu ikke så ringe endda.   (Opskriften på vores hjemmelavede, garanteret salmonellafri koldskål kan du finde et godt stykke nede i dette indlæg. )

Og nu er det så også den tid igen, hvor ungerne skal i bad hver eneste aften... 

:o)

Hjerneføde

Aftensmaden i dag bestod af en helt særlig salat og stegt andebryst - og jeg vil gerne dele opskriften med jer.

Opskriften på salaten har jeg fra glaspusteren Henrik - og han kalder den Brainfood. Den indeholder efter sigende alt det man har brug for at overleve, så spis bare løs.
Men helt ærligt...  Det er altså ikke salaten, jeg råber højt hurra for. Det er dressingen, der kan få selv den styggeste gang rå hvidkål til at glide ned.  (Nej... jeg er ikke nogen stor fan af hvidkål...  Har vist fået lidt for meget "råkost" som barn...  Rå, groftrevet hvidkål med appelsinstykker...  Føj!  Undskyld Mor...)

Henrik har opskriften fra projektet "Sund By Ebeltoft" - og jeg har fået den ved flere lejligheder i forbindelse med glasperlekurser hos Louisa og Henrik.  Serveret med Henriks langtidsstegte and er det en fantastisk oplevelse!

Nå... men her er opskriften:

Brainfood - 4-6 personer   (I parantes har jeg angivet de mængder jeg har brugt i dagens salat)

Løg, porre eller forårsløg.  (50 g.)
Rød peber.  (2 stk)
Hvidkål  - eller allerhelst spidskål, men det havde butikkerne ikke i dag.  (500 g.)
Broccoli.  1 bundt.  Skræl stokken og skær den i mindre stykker. Den kan sagtens spises også.
Cherrytomater.  (250 g)
Kidneybønner - ok med dem fra dåse.  (1 ds.)

Broccolien deles i mindre buketter og blancheres 2 minutter i kogende vand. Køles umiddelbart efter af i iskoldt vand. Resten snittes og blandes sammen i en stor skål.  

Dressing    -  Der er til flere måltider i sådan en portion.

5 dl. olivenolie
1 dl. hvid balsamico
1 spsk. sennep
1½ presset hvidløg     - og du læser rigtigt...  Halvandet hvidløg.  Ikke 1½ fed hvidløg...  
1 spsk. salt
Friskkværnet peber
½ tsk. sukker.

Ryst eller rør dressingen sammen.  Vend den et par gange inden serveringen.  Opbevares i køleskab.

Bon appetit
 

Bowling Balle

Hey... er jeg den eneste, der kender følelsen af Bowling Balle???  Den der ømhed, man kan mærke, når man har forsøgt at tage kegler...

Det var et stort hit, da vi overraskede Emilie med en omgang bowling på fødselsdagen. Farmor og Farfar, Emilie og Andreas... ingen af dem anede, hvad vi skulle, da vi kørte mod Valby.  I looooove surprices   ;o)

Det var herligt med lidt grin og bevægelse, midt i al den mad og kage, der så typisk hører sådan en fødselsdag til...  (Hvorfor er det egentlig, at vi spiser og spiser og spiser, når vi skal fejre et eller andet...  Hm...)

På Emilies fødselsdag sprang vi let og elefant frokosten over - og fik i stedet tidlig eftermiddagskaffe, så der kunne blive tid til bowlingen.

Vanilleboller...

Høøøøøj lagkage... (Mindre end 5 bunde og 4 lag fyld = 9 lag kan vel ikke gøre det, når man bliver 9 år...)

og til aftensmad:  Hjemmelavede byg-selv-burgere...

... efterfulgt af is med pærer og chokoladesauce - og hjemmebrygget, iskold brombærlikør.

Isen er der ikke noget billede af, for den blev spist, før kameraet kom frem   ;o)

Vist meget godt, at vi fik bowlet - også selv om jeg tillagde mig en Bowling Balle

;o)

Gem lidt af det grønne til den grå tid...

Lige nu skifter vejret og lyset i en grad, så jeg ikke rigtigt kan ignorere, at sommeren er på vej til at være overstået.
Nogle af de grønne krydderurter fra haven overlever ikke vinterens fremmarch - og jeg har derfor valgt at gemme lidt af dem til vinter. Nogle af dem er frosset ned - og nogle af dem har jeg lavet til kryddersalt.

Jeg har høstet af alle krydderurterne i haven og blendet dem med groft salt.

Salvie, Oregano, Timian, Citrontimian, Persille, Mynte, Rosmarin, Citronmelisse, Lavendelblomster...

Måske en mystisk blanding, men det dufter fantastisk, og så kan det vel ikke være helt galt...

:o)

Rødglødende pizzasnegle

Jamen jeg burde jo vide det:  Hold dig ude af køkkenet, Frau Putz.  Du har mistet dit husmoder-touch!

Hvis blot man kunne omsætte rødglødende raseri til noget fornuftigt, så havde jeg ikke behøvet at tænde ovnen for at bage dagens pizza-snegle...

En klassefest med sammenskuds-buffet...  Pizzasnegle...  Det tror jeg lige, at jeg har energi til - og kan klare uden ekstra indkøbstur...   Hvad har vi lige på lager til det???   Skinke... Naah den er frossen, er der noget andet...  Hm...  Ah... Bacon i skiver... Den snupper vi...
Så noget tomatsauce på bunden... revet ost... majs... bacon i skiver... rulle dejen sammen om fyldet og skære i skiver...

Prøv selv lige at skære blød pizzadej med revet ost, tomatsauce, majs og seeeeej bacon i skiver...  og prøv så at gøre det uden at fare totalt i flint og ende som en rødglødende furie!

Godt jeg var alene hjemme...

Så mine pizzasnegle så sådan ud, før de i mentalt småsveden tilstand røg i ovnen...

(Anyone?  Yikes!)

Men heldigvis kan lidt varmegrader og noget smeltende ost klare det meste, så i takt med at mit temperament kølede af, kom de da til at se spiselige ud - og der var hurtigt ryddet på buffeten, da de nåede dertil.

Hold da op, som sådan en flok 7-8 årige kan spise!

Og så ikke et ord om forleden, hvor jeg satte kylling i forvarmet ovn - og da jeg kiggede til den igen efter en time, havde den stået med ovnlyset som eneste "varmekilde"...  Chicken Sushi...  Nice one, Frau Putz...
Mon man kan leve af take-away uden at blive ruineret?

;o)

Har man sagt jA, må man også sige B...

Det der oprindeligt var tænkt som en lørdag med afslapning, lidt syning og en hel masse hygge, endte med at indeholde et par timers ikke-planlagt omorganisering og slæb.

Jeg har jo tilbudt opbevaring af bl.a. Vanløse Lokal Bibliotek - og da vejret denne vinter alligevel ikke egner sig til opbevaring af bøger i en uopvarmet udestue, måtte de flyttes indenfor. Jeg kunne ligesom ikke være andet bekendt...
Der BLEV plads til dem i pulterrummet... 

... og jeg fik da heldigvis også tid til at klippe det, der engang bliver til et par bukser til undertegnede.

En enkelt kop kaffe - og så i gang med aftensmaden. Gra-Tang...  Med "alt godt fra køleskabet"...  Broccoli, blomkål, gulerødder og skinke i tern.

Og så et par timer på sofaen med de uendeligt mange vrangmasker...

Måske søndagen bliver fyldt med det, der oprindeligt var tiltænkt lørdagen ?  Jeg skal i hvert fald gøre mit bedste.

:o)

Gode ben

Her i den kolde vintertid er det ikke salat og kolde supper, der lokker. 

Det er solide retter med saft og kraft -  og da Emilie forleden snakkede varmt for "de der ben, som man skal gnave kødet af", ja så var der ikke langt fra ide til handling. 

Det bedste ved sådan en portion "Gode ben" er faktisk ikke engang kødet...  Det er sovsen.

Dejlig vintermad

:o)

Stegte Marsmænd

... eller noget.  Ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal kalde dette...

Aftensmad jo-jo... men fiskefrikadeller var det altså ikke helt i min verden. 

Sådan nogen er jo let lysegule i midten, og ikke syregrønne...

Der var endnu en gang røget et bundt porrer ned i Gemalens indkøbskurv. Det sker gang på gang på gang...  Jeg tror det er farven, der frister ham.  Ind imellem er vi derfor ved at drukne i porrer - og nu fandt han så på, at man vel kunne erstatte løg med porrer i farsen til fiskefrikadellerne...

Syregrøn fars - og syregrønne frikadeller. 

Måske vi bare skulle spise porretærte lidt oftere...

;o)

Bare fordi...

... at jeg har friheden til det.

Og fordi det er torsdag.

Og fordi frugtskålen indeholdt et par af de hårde, grønne pærer, der var blevet gule.

Flere undskyldninger behøvede jeg ikke...

Og så blev Emilie simpelthen så glad, at hun lovede at lave aftensmad - og det har hun gjort, mens jeg har været Underground med mit glas - og mens husets lokale Varmemester har mikket med nogle rør og et par radiatorer...

Så nu er der snart "sunde pandekager" (Burritos) med alt godt fra fadeburet. En god måde at tømme køleskabet for grønt - og en fantastisk måde at få børn til at spise det grønne, helt uden brok

:o)

Pumpkin & Pie

Some people just looooooove pumpkins...

(Picture borrowed from Earthy Crafty Mummy. Let me know if you want me to remove it from my blog. I was just so impressed (gobsmacked) with the number of pumpkins you've got...)

Det er spændende at følge helt almindelige familier på den anden side af kloden. En af dem jeg følger er Michelle fra New England - og hun elsker altså græskar, som det tydeligt fremgår af billedet herover.

Forleden var der på hendes blog et indlæg om Pumpkin Love - og en vejledning til at fremstille Pumpkin Bread ud fra et græskar. Yummy...

Nu havde jeg jo tilfældigvis et enormt græskar (Jack-o-lantern-style), som ikke var endt som lanterne - så jeg har kastet mig ud i projekt Pumpkin Bread.

- og har da også ristet græskarkernerne, som dog ikke er så sprøde som jeg forventede...

"Brødet" bliver nok først færdigt engang i morgen - for lige nu er græskarret i ovnen, før det skal pureres og ende i dejen. I ovnen er også dagens tærte, som godtnok ikke er Pumpkin Pie - men takket være Gemalens kreativitet har porretærten alligevel lidt Halloween over sig.

;o)

Underholdning for de ikke-ferieramte

Søndag var vi i TIVOLI til Halloween.
Antallet af græskar er voldsomt, og Andreas var meget begejstret, da jeg lovede ham, at vi skulle prøve at skære græskarhoveder selv.

Storesøster er nemlig på efterårsferie hos kusinen i Jylland - og så må man jo forsøge at finde på lidt særlig underholdning til den del af familien, som ikke er ferieramt...

Efter arbejde tog jeg derfor på græskarjagt - og den lokale grønthandler havde heldigvis 2 store, orange græskar tilbage.
De blev transporteret hjem på cyklen - og efter en kop kaffe kastede vi os ud i opgaven.


Resultatet står nu udendørs. Meeeeen... Billeder må I vente med til i morgen, for jeg orker ikke at gå udendørs, tænde lysene igen og tage billeder. Det er også koooooldt... Wuss... I know.

Græskarkødet kunne man jo passende trylle om til græskarsuppe. Ikke at jeg nogen sinde har fået det før, men det burde jo forsøges, når man havde alt det græskarkød...
Jeg diskuterede lidt med mig selv. Kunne og Burde... Om jeg orkede at være "Hausfrau" - eller om jeg bare skulle satse på de rester, som stod i køleskabet. Nysgerrigheden vandt. "Gad vide, hvordan sådan noget græskarsuppe smager?"


Well... efter en forholdsvis minimal arbejdsindsats havde vi en stor portion lysegul græskarsuppe, lavet efter denne opskrift.
Dommen over den var, at den efter alles mening savnede et "pift", så den halvdel af suppen, der ikke blev spist i dag, får nok et drys brødcroutoner og et rundhåndet drys sprøde bacon-tern, når den bliver serveret.
Hvorefter den er TOTALT usund, når man også medregner det generøse skvæt piskefløde, der blev tilsat.


Andreas brød sig ikke om suppen - men var til gengæld meget begejstret for at lave græskarhoveder.
Gad vide, hvad vi finder på resten af efterårs"ferien"...

:o)

Cooking mojo

Jeg har igennem en længere periode været totalt uinspireret og uengageret i mit køkken.

I lost my cooking mojo.

Nu er det heldigvis ved at komme tilbage. Jeg har igen så småt lyst til at lave mad og bage.

Både fredag og søndag blev stort set brugt i køkkenet. Fredag var det Gemalens fødselsdag med dertil hørende kage-orgie og besøg af madklubben til en gigantisk omgang lasagne (incl. en portion produceret til fryseren) - og søndag kastede jeg mig ud i storproduktion af boller og fiskefrikadeller (og en omgang ovnrengøring, som ikke hører til det mest spændende køkkenarbejde...)

Nu er fryseren derfor fyldt med 75 boller af 2 varianter. Rugkerner, rugmel, øl og kardemomme giver karakter til de mørke - hvedekerner, speltmel, hørfrø og koriander til de lyse.

Fiskefrikadeller af 2 kg fisk resulterede i ca. en halv million fiskefrikadeller. Der var derfor til 5 gange aftensmad, hvoraf de fire ligger i fryseren. Hvis jeg igen skulle miste min madlavnings mojo...

I dag står den dog også på mad-med-en-indsats. Karrykyllingen står og snurrer under låg - og spreder en fantastisk duft i hele huset.

Forhåbentlig er det alt sammen tegn på, at min mojo er tilbage.

:o)

Hjemmelavet pasta. Kom nu...

Jamen altså... Det er altså ikke så svært eller eksklusivt, som det ser ud.
Jeg kan kun anbefale, at du prøver det - og du vil indse, at den friske pasta fra supermarkedet er en elendig erstatning...

Du skal selvfølgelig bruge en pastamaskine - med mindre du selvfølgelig har tænkt dig at bruge pastadejen som din helt personlige fitness-træning. Det skulle give nogle gode overarme og sved på panden, har jeg hørt...
Måske har du den allerede stående i kælderen, men har du ikke en, så prøv lige at spørge din mor, din søster, din nabo eller din veninde, før du går ud og investerer. Utroligt mange mennesker har (som jeg) engang i et øjebliks entusiasme købt sig sådan en...
(Den står sikkert samme sted som ismaskinen, saftcentrifugen, chokoladesmelteren, vaffeljernet og æbleskivepanden...)

Når du har lokaliseret en pastamaskine laver du en dej.
Jeg plejer at beregne ca. 100 g. mel og 1 æg pr. person. Lidt mere, hvis det er store, granvoksne mænd...
Dagens portion blev lavet af 3 æg, 200 g. hvedemel og 100 g. durummel - og en lille bitte smule salt. Og så valgte jeg at tilsætte 2-3 spsk. fint hakkede, blandede krydderurter fra haven og 1 fed presset hvidløg til dagens portion. Eksperimenter! Revet parmasan. Tomatpuré. Blæksprutteblæk. Fint revet citronskal. Chili. Anything goes.

Du behøver ikke at bruge durumhvede, hvis du ikke har det. Andre igen bruger en langt større andel durum end hvedemel - og det er sikkert en hel videnskab, hvis man vil gøre det til det...

Hæld melen i en skål (stor nok til at kunne ælte), lav en fordybning og hæld æg, salt og evt. krydderurter eller andet "dims" heri.

Rør æggene sammen med en gaffel - og rør så meget mel ind i æggeblandingen, at du kan få fingrene ned i.


Ælt. Du skulle gerne ende med at få en tør klump, som kun knap hænger sammen (se billedet). Vil det overhovedet ikke hænge sammen, så prøv at tilsætte en spiseskefuld vand eller to. Dejen må ikke blive klistret. Så skal du tilsætte lidt ekstra mel. Ellers klistrer den fast på valserne i pastamaskinen.

Det er lidt op til dig, hvor meget energi du vil lægge i æltningen.
Jeg er doven... så jeg foretrækker at bruge pastamaskinen til at "ælte" for mig.

Del dejen i rimelige stykker. Indstil pastamaskinen på den groveste indstilling. Min går fra 1 til 10 - og jeg "ælter" på 1.

Kør dejen igennem pastamaskinen. Fold den sammen og kør den igennem igen. I dag talte jeg for sjov, hvor mange gange jeg kørte hver klump igennem i ælte-fasen. 15 gange - og så endte den med at få den silkeglatte struktur. Langt lettere end at ælte, synes jeg.

Jeg tror ikke, at du vil være i tvivl om, hvornår det er nok. Dejen bliver mere og mere glat, jævn og elastisk.

Nu folder du dejen til en rimelig firkant - gerne lidt smallere end pastamaskinen og kører den igennem en gang på den groveste indstilling.

Stil herefter pastamaskinen på finere og finere indstilling og kører igennem en gang på hvert trin. Træk lidt i dejen, hvis den bliver for bred til valserne. Den er rimeligt elastisk.

Hvis dejen begynder at klistre sammen, tager du en lille bitte smule hvedemel og "smører" ud over pastapladen med hænderne.

Bliver pastastykket for langt til at håndtere, skærer du det blot over og kører videre med hver del for sig.

Eller allier dig med en, der tager fra, når pastaen kommer ud af valserne. Smadder hyggeligt - og sjovt at se, hvor lang pasta man kan få.

Når du har trillet pastapladen fint nok ud (Jeg sluttede på indstilling 8 ud af 10), kan du vælge at bruge den som den er (lasagne) - eller skære den i strimler af ønsket bredde.

Hæng pastaen til tørre på et rent viskestykke, mens du laver resten af din portion. Enten som her over en skabslåge - eller over en stoleryg.

Koges i letsaltet vand i ganske kort tid. 2-4 minutter, afhængig af tykkelsen.

Enjoy!

Hvis nogen hopper med på vognen med hjemmelavet pasta, så læg gerne en kommentar og et link herunder. Jeg vil gerne se jeres varianter.

Spise med Putzie II

Det er endnu ikke endt med Kinagrillen i denne uge - på trods af perler på hjernen.

Og jo. Jeg fik indfriet løftet til mig selv om hjemmelavet pasta med krydderurter og umanerligt syndig flødesauce. Vi fik også ovnstegt kylling med krydderurter til, men hvidvinen... Hm... Havde ikke lige husket at lægge hvidvinen på køl.

Det er lidt ligesom i filmen "Groundhog Day"... Jeg er nødt til at blive ved med at prøve, indtil det bliver HELT perfekt en dag.

Måske jeg ikke skal stille pastamaskinen alt for langt væk...

:o)

Spise med Putzie

Min bror - Herr Putz - har i flere år gået på et aftenskolehold, hvor han har leget med gourmetmad.

Da jeg en dag - lidt undskyldende - puttede et skvæt piskefløde i en sovs (!), fortalte han, at det da var ingenting. Han havde engang på gourmetkurset reduceret piskefløde til en sauce. (Hedder det vel, når nu det er gourmetmad?)

Godt så. Jeg lovede jo mig selv endnu en gang hjemmelavet pasta - og med en syndig omgang flødesauce.

Så I må have mig undskyldt. Jeg er ved at reducere...

:o)

Hausfrauen tryller fortsat...

Den hjemmelavede pasta-pesto blev ikke den eneste "inspirerede" aftensmad i denne uge.
Dagen efter tryllede vi nemlig med hjemmebagte burgerboller...



Jamen se da lige... Hvad skal det ikke ende med? Ordentlig aftensmad to dage i træk...

Tre dage faktisk, men søndagens aftensmad blev indtaget hos Farmor og Farfar, så den tager jeg altså ikke æren for.

;o)

Så gør det nok ikke så meget, at denne uge formodentlig kommer til at stå på take-away, frost-pizza og havregrød...

En sjælden gæst

Det er meget langt fra altid at vi får "inspireret" aftensmad her i huset.
Alt, alt for mange gange ender det med hurtige løsninger - mad som helst ikke kræver mere end en halv time at tilberede, og ikke mindst: en minimal indsats fra "kokken".

Jeg kan faktisk rigtigt godt lide at lave mad, men der er lange perioder, hvor al inspiration og lyst til madlavning forsvinder. Eller hvor energien efter en lang arbejdsdag ikke er til kulinariske udfoldelser.

Det kom derfor nærmest bag på mig selv, da jeg i dag pludselig fik lyst til at lave pasta fra bunden.
En sjælden gæst blev derfor inviteret fra viktualierummet og ind på køkkenbordet.

Sjovt, som jeg hver eneste gang nyder at lave pasta. At mærke dejen skifte struktur, efterhånden som den bliver rullet igen og igen, for til sidst at ende som silkeglat pasta. Jeg bruger nemlig også pastamaskinen til at "ælte" dejen, for det kræver næsten umenneskelige kræfter at ælte det helt glat i hånden.
Kører det i stedet igennem maskinen på den groveste indstilling. Folder det sammen og kører igennem. Folder og kører. Folder og ... i noget, der kan forekomme som en uendelighed.
Til sidst får det den fantastiske struktur og så køres det igennem på en stadig finere indstilling - for til sidst at blive skåret i tynde strimler.

Det kræver lidt øvelse at dreje håndsvinget med den ene hånd - og styre pastaen med den anden, men jeg har efterhånden fået fat i den lange ende.

Efterfølgende blev der hentet basilikum i drivhuset - som blev tryllet om til pesto. 4 portioner til fryseren - og en til dagens aftensmad.

Ah... Hjemmelavt pasta og pesto. Mums... Og så på en fredag aften. Efter en lang, varm dag på arbejdet.

Så skulle man jo tro, at det blev serveret sammen med... lidt godt kød... eller en laksebøf... eller lidt kylling... og selvfølgelig med et glas køligt hvidvin.

Men nu vokser træerne som bekendt ikke ind i himlen...

Hæ-hæ.

Og så har jeg lovet mig selv - som jeg gør hver eneste gang pastamaskinen er på besøg - at jeg meget snart skal lave frisk pasta igen. Det er jo slet ikke besværligt - og det tager heller ikke så lang tid.

Jeg håber mit løfte rent faktisk bliver holdt - denne gang. Kunne godt tænke mig at lave frisk pasta med hakkede krydderurter fra haven. Og så med en vanvittigt syndig omgang flødesauce... og noget lidt mere lødigt kød... og helt sikkert kølig hvidvin!

:o)