Hm... temmelig omskrevet, men det beskriver ganske udmærket, hvad Frau Putz har brugt det meste af dagen på.
Jeg kastede mig nemlig over køkken-alrummet og stuen i dag, og der blev skam gået grundigt til værks. Ikke flere overspringshandlinger her...
Ud over den ualmindeligt grundige rengøring af alting, fik jeg pudset dette tidligere loppefund, som efterhånden var blevet så anløbent, at pynten var gået af det...
Før...
Før...
og efter...
Nu kan jeg igen kigge op på tallerkenrækken uden at blive ramt af "små-irriteret-dårlig-samvittighed-jeg-burde-også-lige-få-det-fad-pudset"...
Det pynter sammen med familiens eneste påskepynt (indtil videre, for når huset først er befriet for støv ved man jo aldrig, om resten af pynten kommer frem...)
Disse tre små dunbolde kom med hjem fra Bahne forleden. De kaldte simpelthen på mig...
Senere i dag kom posten så med en "Operation Påskeglad"-pakke til Frau Putz. Disse små krummelure-høns hænger nu også og pynter på tallerkenrækken.
Tusind tak, H. Winther...
Efter al denne rengøring og oprydning tør jeg godt at vise mit absolutte yndlingshjørne i køkkenet frem.
Kaffehjørnet... hvor jeg tilbringer mange hyggestunder med at brygge en lille egoist-kande med mocca :o)
Øverst i hjørnet kan I måske lige skimte Frau Putz' "køkkenmaskot".
"Tweety med meget stor hammer" har fulgt Frau Putz lige fra det første køkken - og knalder mig én over fingrene, hvis jeg putter noget forkert i maden!
Ungerne har tit plaget om at få lov til at låne ham, men det tør jeg simpelthen ikke... :o)
Han holdt også øje med mig, da jeg lavede årets første portion koldskål i dag.
1 liter kærnemælk
Her i huset spiser vi vores helt egen garanteret salmonellafri koldskål, og du skal få opskriften...
Frau Putz' Koldskål1 liter kærnemælk
½ liter A38/yoghurt naturel
Efter smag og behag tilsmages med
4-5 tsk. vanillesukker
ca. 1 dl. sukker
Citronsaft
Simple as that. Røres/piskes grundigt sammen - og serveres med "Chaimber Junks" og bananer... eller blandet med blendede jordbær... eller med jordbærtern... eller...
Vi fik næsten en følelse af sommer i maven...
Ungerne og kattene var ude det meste af dagen, mens Frau Putz legede Hausfrau...
Kattene har de sidste to dage fået lov til at gå uden snor... Frau Putz er stadig lidt bekymrede for, at de skal stikke af ud til de trafikerede veje, men indtil videre har de mest holdt sig til haven og udestuen. Sidstnævnte er fyldt med junk lige nu, og er derfor det mest herlige sted for nysgerrige katte... Åh, hvor der trænger til at blive ryddet op derude...
Men jeg har haft travlt nok indendørs. Nu mangler kun kælderen... Det går fremad.
Oven på al den friske luft koksede ungerne på sofaen. Andreas holdt efterhånden op med at svare Emilie, når hun spurgte ham om noget...
Forklaringen var enkel...
DR's "Oline" virker åbenbart enormt søvndyssende på en træt lille gut.Og misserne... de koksede helt ud i vindueskarmen i køkkenet...
Ha' en (fortsat?) god påskeferie... og tak fordi du kiggede forbi Frau Putz... :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz