søndag den 28. februar 2010

Forår på pinden og sommer i glas

Det hele ser lidt gråt og trist ud udenfor. Sneen smelter - men til gengæld betyder det jo, at det endelig er ved at blive forår, fuldstændig som kalenderen dikterer.

Inspireret af de tulipaner jeg fik fra Svigerforældrene, "kom jeg til" at starte endnu et strikkeprojekt.
Ja-ja, jeg ved godt, at jeg har gang i "en del" projekter allerede, men jeg trængte altså til noget TV-strik!

Garnet blev købt i Norge i forbindelse med skiferien - og det har nøjagtig samme farve som tulipanbladene.


8 nøgler Sandnes Smart Superwash skal blive til en trøje til Andreas. Tankerne rumsterer omkring raglan ærmer og måske en hætte, afhængig af garnets rækkevidde.

Efter forår kommer sommer - og forleden fiskede jeg lidt sommer op ad fryseren.

Stikkelsbær, jordbær og brombær - og så lige ½ stang vanille og et skvæt sukker.


Så nu har vi smagen af sommer på glas, indtil den virkelige sommer kommer.


Jeg håber I alle har haft en dejlig weekend. Her har vi haft travlt med at klistre med maling - billeder af resultatet kommer senere ;o)

fredag den 26. februar 2010

Til alle Austen-fans...


Jeg elsker Jane Austen - og særligt selvfølgelig "Pride and Prejudice" i den fantastiske udgave fra BBC. Den med Colin Firth, selvfølgelig...

Lige præcis den bog og film har altid stået øverst på listen - og der er da også en grund til at vores katte fik navnene Darcy og Lizzy ;o)

Nu er der så lavet en fin lille "What if..." serie, baseret på denne historie.
Hvem har ikke drømt om at være med i historien, bytte plads med Lizzie, prøve kjolerne, danse med Darcy...
What if... en pige fra "vores tid" kunne komme tilbage til den tid.
What if... hendes blotte tilstedeværelse ændrede alting...


Jeg har for et stykke tid siden set denne serie på TV. Fik ved et tilfælde zappet over, ligesom de annoncerede den - temmelig heldigt. Forleden fik jeg den så på DVD af Gemalen og ungerne.

Det er en herlig lille fortælling, som fik mig til at grine flere gange. Den kræver dog et forhåndskendskab til hele historien - hvis du ikke allerede er fan kan den sikkert lånes på biblioteket. Vælg endelig BBC-versionen. Bedre bliver det ikke!

torsdag den 25. februar 2010

Reminiscens


En dejlig fødselsdag lever stadig...
3D-brillerne ligger fremme fra gårdagens tur i biografen. Hvornår var det lige, at Gemalen og jeg sidst var i biografen - SAMMEN?
Svage erindringer om en tempelridderfilm... Engang i 2007, vistnok...
Avatar blev nydt. Hold da lige op for en fantastisk film. Jeg er fristet til at tage ind til et gensyn. Hvornår får man igen mulighed for at se den i 3D???
Resten af lagkagen... Man burde i virkeligheden lave dobbelt mængde lagkage hver gang, for den smager bare så meget bedre dag 2...
Fødselsdagsflaget som stadig troner på bordet. Sammen med tulipanerne fra Svigerforældrene...
Om lidt skal jeg drømme lidt om, hvad jeg skal strikke ud af det lysegrå Alpakka-garn min mor forærede mig, da vi var i Norge...
... og hvad jeg skal strikke af det sokkegarn, som kollegerne gav mig...
... og ikke mindst, hvad jeg skal strikke af det garn som Emilie næsten egenhændigt havde købt til mig (sammen med Farmor og Farfar i Tiger i vinterferien)...
... og som jeg fik sammen med resten af hendes LOMMEPENGE. Alle dem hun havde tilbage. Kr. 93,- hårdt sammensparede danske grunker. De kommer dog nok tilbage i form af bonus-udbetaling til tøsebarnet i weekenden...
Først skal jeg dog lige spise lidt lasagne...
... mens jeg mindes den fantastiske BØF jeg fik på "A Hereford Beefstouw" i går...
... og så kan det være, at jeg sumper foran TV'et med en af de to DVD-film, som jeg fik fra Gemalen og ungerne...
Ah... helt skidt er det nu alligevel ikke at blive gammel - og man kan sagtens strække nydelsen en lille smule
;o)

onsdag den 24. februar 2010

Jeg er blevet gammel...

Sådan lige med et...

Vækket med morgensang og viftende flag, skønne og betænksomme gaver, morgenmad og familiehygge.

Sindsygt hyggeligt og dejligt, men...

... jeg er jo blevet et år ældre. Lige fra den ene dag til den anden, nærmest.
I går 37 år gammel - i dag 38.

I dag er jeg tættere på 40 end på 35...

... og jeg har faktisk været ude i lidt af en krise over det.
Det lyder helt vildt latterligt, og alderen plejer ikke at være noget jeg går op i eller tænker særligt meget over, men lige pludselig slog det mig, at jeg sgu da er ved at blive en af "de gamle på 40"...

Sjovt som grænserne flytter sig.

Da jeg var 8 var dem på 12 "de store" - og dem på 18 var "helt vildt gamle"...

Da jeg blev teenager var dem over 20 "gamle"...

Da jeg blev 20 var det "forældrene", dem med små børn, der var "voksne" - og dem over 30 var "gamle"...

Som nybagt mor på 30 var "de gamle" dem over 40... og det har det så været lige siden.
Jeg var jo ikke gammel, for jeg var jo tættere på 35 end på 40...

Lige indtil i dag, hvor den sandhed ikke gælder længere.

Jeg ved jo godt, at jeg ikke er alene om at tænke sådan. Der er masser af unge på 31 der vil give mig ret i, at nu er jeg godtnok ved at blive gammel. Tæt på de 40...

Suk!

Jeg ved også godt, at "man ikke er ældre, end man selv føler sig"...

... men indrøm det bare: Det er sgu kun de gamle, der siger sådan noget!

;o)

mandag den 22. februar 2010

Fesne sokker

Herr Putz - min junior-bror - havde ønsket sig et par hjemmestrikkede sokker som afløser for de monogramsokker han og PH fik for laaang tid siden.

Nu er jeg jo så sød (!) at jeg skam gerne kaster mig ud i endnu et par hjemmestrikkede sokker... og hvad sker der så?

De bliver skam dissed med ordene "fesne sokker"...

Hm... Frau Putz vælger dog at tro på, at han fortrød ordene, så snart de røg ud af munden på ham. De faldt nemlig i forbindelse med en temmelig frustreret ordveksling omkring et "fesent bål"...


Jeg giver ham så evigt ret. Bålet VAR fesent. Til gengæld osede det ikke så meget som det bål han præsterede et par aftener forinden.

Meeen... navnet hang ved sokkerne, så de er og bliver de "fesne sokker"

;o)

søndag den 21. februar 2010

Mens vi venter


Liiiiiiige om et øjeblik... starter fastelavnsfesten her hos os.
Bedre sent end aldrig, ik' ?

lørdag den 20. februar 2010

Et glimt

Her er et lille glimt af det projekt vi har brugt hele lørdag eftermiddag på...


Hvis du læste mit tidligere indlæg om soveværelset vil du kunne se, at vi da trods alt er nået et stykke vej - og jeg kan da helt klart se lys for enden.

Nu har jeg bare ikke nogen deadline for projekt soveværelse længere. Det gør helt klart også "tidsplanen" lettere at følge...
;o)

Jeg håber I andre ikke har helt så ondt i gluteus maximus som Frau Putz. Det er altså en temmelig uvandt stilling man står i, når man vasker, tørrer, vasker og tørrer klinker, uden at kunne ligge på knæ...

Måske man skulle gøre det lidt oftere. En meget praktisk udgave af Charlotte Bircow...

torsdag den 18. februar 2010

I KEA uden at købe noget

Kan man det?

Tage I KEA uden at bruge penge? Vil der ikke altid ryge et eller andet ned i en af de gule poser? En enkelt pakke servietter? Et stykke "dims"? Et bloklys?

Jeg er i hvert fald aldrig gået tomhændet derfra.


Og det gjorde jeg da heller ikke i tirsdags. Derfor står denne vase (?) nu og lyser op lige der i vindueskarmen. Midt i alt det nyfaldendende sne... (Det fortsætter ufortrødent!)

Selvfølgelig (!) kunne jeg da ikke bare gå forbi noget i DEN farve.
;o)

Sammen med den pink(ish) orkide bringer det lidt farve ind i alt det hvide. Skønt!

Yay!

Gemalen har for læææææææænge siden søgt sin drømmestilling, men han hørte aldrig noget...

I dag ringede han så pludselig til mig og fortalte, at han er blevet kaldt til samtale.

De havde modtaget omkring 200 ansøgninger (andre drenge drømmer åbenbart også) - og det havde taget lang tid at komme igennem dem og vælge kandidater ud.

Hey... hvor stort er det lige at blive valgt ud blandt 200 andre???


Og hvad har det så med Tintin at gøre?
Drømmejobbet har noget med Dansk Rumfart at gøre (- og ja, sådan noget gør Danmark sig også i!)
Jeg sagde jo, at det var drømmestillingen for drenge...
Så kryds lige fingre på onsdag, hva'...

tirsdag den 16. februar 2010

Aldrig nok


Efter en uges vinterferie i Norge må jeg endnu endnu engang konstatere... Det er aldrig nok.


Jeg tror aldrig, at jeg får for meget af Norge - og må erkende en smule misundelse på de norske bloggere (og andre nordmænd :o) ...) - for de får lov til at bo der, mens jeg kun kommer på et årligt besøg

;o)

Da jeg læste på universitetet besluttede jeg mig for, at jeg ville flytte til Norge efter studierne. Måtte bare op til fjeldene og de mørke skove.
Som med så meget andet her i livet blev alt ikke som planlagt. Jeg stødte ind i den mand, som senere blev til "Gemalen" - og planerne blev ændret.
Jeg græder ingen tårer over det - men kan godt mærke, at Norge stadig trækker i mig. Hver eneste år, når jeg kører igennem fjeldlandskabet klædt i sne og is, får jeg lyst til at pakke alt mit habengut og flytte derop. På trods af at sne og kulde absolut ikke er mit element

;o)


Well... i år var ingen undtagelse. For f... hvor er det bare smukt og vildt....


Nå... sneen har vi da for en gangs skyld også i Danmark - omend efterhånden i lettere smattet udgave - men hvor er dette land bare FLAAAAAADT at vende tilbage til efter en tur iblandt Norges fjelde.


Til gengæld har Gemalen indvilliget i, at vi skal holde vores sommerferie i Norge i år. Jeg glæder mig til at se fjeldene i en grønnere og lunere udgave.

søndag den 14. februar 2010

Sweet Valentine


Kære Frau Putz


Please Be My Valentine...


Kærlig hilsen

Frau Putz




Ja, ja... Jeg er efterhånden holdt (næsten) op med at håbe på Gemalen udi de fænomener, som KUNNE involvere blomster eller chokolade...

Så i år har jeg selv købt mig en gave. En hjertelanterne. Fundet i en butik meget længere mod nord, end jeg har givet indtryk af på bloggen...

;o)

Jeg har nemlig udgivet den sidste uges indlæg vha. "planlagt udgivelsestidspunkt" - for jeg har slet ikke været hjemme. Af hensyn til risikoen for indbrud (?) annoncerer jeg ikke ligefrem afrejsetidspunkt... så nu er vi hjemme igen efter en skøn, skøn uge i Telemarken, Norge. Jeg vender tilbage til turen senere.

Lige nu har jeg tændt et duftlys med navnet "Relax" - og det er lige præcis det jeg trænger til.

En afslappende tur rundt på besøg hos alle mine venner i Bloglandia. Jeg har savnet jer.

På gensyn!

fredag den 12. februar 2010

Kamp om de sidste krummer...

Ja, ja... jeg ved det godt. Denne blog er snart kun fyldt med kager og strik... Sorry!

Men... I skal da ikke snydes for opskriften på denne skønne appelsinkage, som min mor altid bager til jul. Den kan dog sagtens bages på andre tidspunkter af året - og kan også sagtens bages i muffinsforme ;o)



Appelsinkage med chokolade

250 g. blødgjort margarine
250 g. sukker

4 æg

Fint revet skal og saft af 2 økologiske appelsiner.
(Fint revet skal af 1 økologisk citron)

250 g. mel
1 ½ tsk. bagepulver

100 - 200 g. mørk chokolade i tern.

Bages i springform ca. 1 time ved 200 grader Celcius. Pas på den ikke bliver for mørk. Dæk evt. med alufolie det sidste stykke af bagetiden.

Pas også på, at kampen om de sidste krummer ikke bliver alt for blodig ;o)

tirsdag den 9. februar 2010

Hjemmebagt "knæk"brød


Ha!

Så skulle man da lige prøve det også. At lave hjemmebagt knækbrød.

Jeg fandt indtil flere opskrifter på internettet - og da de alle var stort set enslydende og alle priste resultatet i høje toner, kastede jeg mig ud i projektet.

Resultatet er egentlig ikke et blogindlæg værd - og jeg bager i hvert fald IKKE en portion mere.

Skulle der til gengæld være en eller anden i Bloglandia, som ligger inde med en fantastisk god opskrift på SPRØDE knækbrød, så vil jeg da meget gerne have en kopi, så jeg kan gøre endnu et forsøg...

søndag den 7. februar 2010

Hvederugbrød


Vi bager efterhånden alt vores brød selv. Gider simpelthen ikke det købte brød, som mange gange er en skuffelse - og i hvert fald sjældent er de 23-27 kroner værd, som "Deres Håndværks Bager" mener at kunne forlange for et "brød-mix-tilsat-vand-og-kastet-i-en-form"-brød.
Efter at Agnes kom ind i familien har brødbagningen ikke krævet de store armbevægelser, og vi bager mange brød - og så var det jo lige, at jeg fik lyst til at prøve at bage rugbrød også.
Min mor bagte selv rugbrød i en periode (hvorfor holdt hun mon op med det?) - og jeg fandt hendes opskrift frem fra gemmerne.
Surdejen blev hevet frem fra hjørnet i køleskabet og genoplivet over et par dage, og Gemalen blev sendt i byen for at købe rugkerner og rugmel.
Men... de knækkede rugkerner viste sig at være af hvede... og der stod jeg med alle mine talenter og de fleste ingredienser i skålen...
What to do? I med hvedekernerne. Sådan. Det kan vel ikke gå helt galt...
Det gjorde det heller ikke. Efter 15 timers hævning, yderligere vand og rugmel tilsat, 2 timers efterhævning i formene og 2 timer i ovnen fik vi ganske udmærket rugbrød ud af det. Jeg vil endda gå så langt som til at påstå, at man ikke kan smage, at der ikke er rugkerner i...

lørdag den 6. februar 2010

Chokolade skader aldrig, vel?


Familien Putz elsker kage.

Det er vist ikke nogen hemmelighed... og Frau Putz bager da også ganske mange kager, det indrømmer jeg gerne.
Familien Putz elsker også chokolade.
- og tilsætter man chokolade til en kage...
Som her, hvor der liiiiige er tilsat en pose chokolade-knapper til en banankage. Mums!

Opskriften finder du her. Spar endelig ikke på chokoladen...
;o)

torsdag den 4. februar 2010

Laf mig lige en luf'

Well, well... måske er det bare mig, men kan man faktisk finde nogle luffer til ungerne, som bare er nogenlunde vandtætte og varme?

Jeg har i hvert fald ikke rigtigt haft held med den mission - og det "næsten varme" par jeg endelig fandt til Andreas (kostede tilmed en mindre formue), blev "forvekslet" nede i børnehaven, så der lå et par elendige lorteluffer på hans plads en dag, jeg skulle hente ham :o(

Nå... men med nært forestående vinterferie i iskolde Norge, er man jo nødt til at finde nogle varme luffer - og så var det lige, at jeg tænkte, at jeg da selv kunne sy ham et par.

Sådan et par med regnstof yderst, kogt uld som varmelag og blød fleece mod huden.


Jeg har en gang, da Andreas var ganske lille og skulle sidde stille på en kælk på årets skiferie, syet et par luffer til ham med kaninpels i, men dem nægtede han simpelthen at tage på.
Han gik nærmest i panik, når han fik fingrene ned til pelsen og brød sig tydeligvis ikke om at kæle for en død kanin...

;o)

Nå... det var de nutidige luffer vi kom fra.

De nævnte tre lag blev klippet og syet sammen - og så måtte jeg ty til Emilie for at få skidtet samlet, for jeg kunne simpelthen ikke få min hånd ned i handskerne og sætte foret på plads.
Viola... et par varme luffer.


Men ak... den erfarne mor vil med det samme kunne se, at der ikke er helt nok plads i skaftet til let og ubesværet at kunne trække lufferne op over jakkens ærmer...

Men de er varme... og så må vi altså døje lidt - eller give ham dem på under jakken, for jeg kan altså ikke nå at sy dem om...


Næste gang jeg syr luffer har jeg så endnu en erfaring at trække på - ud over den med kaninpelsen.

:o)

Safety first...

.....

onsdag den 3. februar 2010

Frau Kvajeblæk

Med fare for at blive sat i samme bås som de sure, gamle mænd, der fylder avisen med røde markeringer og sender dem til redaktøren...

Disse skilte er alle sammen fundet på Hvidovre Hospital.

Måske har de valgt at spare på bogstaverne i stedet for at nedlægge sengepladser...


Skulle operationen gå rent galt ender man måske her... Hvis ellers portøren kan finde vej...




Den sidste her, er sgu da for sød...



Well... Hvis skiltemageren på Hvidovre læser med, kan han/hun jo altid spørge efter en pyskolog, hvis han skulle ende med at blive deprimeret over mit angreb med kvajeblæk...


... og så kan jeg desværre ikke vise dem af jer, der ikke har kørt med S-tog i Københavnsområdet for nylig den reklame for "Fri Internet", som er klistret op i alle vinduer... Den er GRUM! (Bliver helt fristet til at køre lidt frem og tilbage med S-toget, bare for alligevel at kunne vise den på bloggen!)


Hvis JEG skulle lave en plakat, som skulle trykkes i... noget der minder om 5000 eksemplarer... så tror jeg liiiiige, at jeg fik en kollega til at sætte lidt røde markeringer, før jeg sendte den i trykken...

;o)

tirsdag den 2. februar 2010

Ik' så ring' endda...

Jeg erkender blankt, at Frau Putz ikke altid er nok til stede i hverdagen.

Frau Putz er den Hausfrau, der sørger for sund aftensmad tilberedt med stor omhu. Frau Putz laver en fin madplan og holder den. Frau Putz husker at tage kød op ad fryseren, og er derfor ikke nødt til at ty til nødoptøning i microovn eller vandbad. Frau Putz kunne ikke drømme om at ty til nødløsninger som f.eks. Uncle Benz. Frau Putz serverer ikke aftensmad, som har været 30 minutter undervejs fra fryser til bord.

Nu er jeg ikke Frau Putz. Ikke altid i hvert fald
;o)

Ind imellem ender det dog med totalt lækker mad selv på en tirsdag.

F.eks. gammeldags grydestegt oksesteg med ovnstegte selleri-klodser, kogte kartofler og gulerødder - og totalt überlækker sovs. (Og det ærgrer "der-skal-helst-være-lidt-af-hver-farve-på-tallerkenen-før-det-ser-rigtigt-lækkert-ud"-Frau Putz, at der ikke er noget grønt, f.eks. grønne bønner, men sådan blev det altså...)

Men hvorfor nu det? Havde vi noget, vi skulle fejre?

Det er altså ikke normalen med så lækker og tidskrævende mad på en tirsdag. Det planlagte aftensmåltid var Kalkuntern med et glas "Uncle Benz" og kogte ris. I know.... Jeg er ikke Frau Putz...
Sandheden er, at jeg i går aftes fik en halv-desperat opringning fra venner på vejen. Deres fryser var brudt sammen - og havde vi evt. plads til nogle frostvarer? Jow-jow.
De havde så også lige 5 rugbrød, der var tøet op - og sådan et fik jeg med hjem.
Men ikke nok med det, for de havde jo også liiiiiige et par oksestege eller 3, der var tøet. Om jeg også ville have sådan en? Jamen man siger da ikke nej til sådan et tilbud
:o)
Så derfor får vi oksesteg på en helt almindelig, småkedelig tirsdag, hvor "Årets Værste Snestorm" stadig lader vente på sig her i Hvidovre.