Laf mig lige en luf'

Well, well... måske er det bare mig, men kan man faktisk finde nogle luffer til ungerne, som bare er nogenlunde vandtætte og varme?

Jeg har i hvert fald ikke rigtigt haft held med den mission - og det "næsten varme" par jeg endelig fandt til Andreas (kostede tilmed en mindre formue), blev "forvekslet" nede i børnehaven, så der lå et par elendige lorteluffer på hans plads en dag, jeg skulle hente ham :o(

Nå... men med nært forestående vinterferie i iskolde Norge, er man jo nødt til at finde nogle varme luffer - og så var det lige, at jeg tænkte, at jeg da selv kunne sy ham et par.

Sådan et par med regnstof yderst, kogt uld som varmelag og blød fleece mod huden.


Jeg har en gang, da Andreas var ganske lille og skulle sidde stille på en kælk på årets skiferie, syet et par luffer til ham med kaninpels i, men dem nægtede han simpelthen at tage på.
Han gik nærmest i panik, når han fik fingrene ned til pelsen og brød sig tydeligvis ikke om at kæle for en død kanin...

;o)

Nå... det var de nutidige luffer vi kom fra.

De nævnte tre lag blev klippet og syet sammen - og så måtte jeg ty til Emilie for at få skidtet samlet, for jeg kunne simpelthen ikke få min hånd ned i handskerne og sætte foret på plads.
Viola... et par varme luffer.


Men ak... den erfarne mor vil med det samme kunne se, at der ikke er helt nok plads i skaftet til let og ubesværet at kunne trække lufferne op over jakkens ærmer...

Men de er varme... og så må vi altså døje lidt - eller give ham dem på under jakken, for jeg kan altså ikke nå at sy dem om...


Næste gang jeg syr luffer har jeg så endnu en erfaring at trække på - ud over den med kaninpelsen.

:o)