Jeg trænger snart til en weekend, hvor det er "legalt" at sætte sig med et krus kaffe, lidt strik og Netflix. Gør jeg det nu, får jeg bare dårlig samvittighed...
Så... sæt i gang, Frau Putz!
lørdag den 4. maj 2013
Næsten færdige...
... og i dag er det ikke mig, der har hænderne i malingen. (Hurra...)
Jeg trænger snart til en weekend, hvor det er "legalt" at sætte sig med et krus kaffe, lidt strik og Netflix. Gør jeg det nu, får jeg bare dårlig samvittighed...
Så... sæt i gang, Frau Putz!
Jeg trænger snart til en weekend, hvor det er "legalt" at sætte sig med et krus kaffe, lidt strik og Netflix. Gør jeg det nu, får jeg bare dårlig samvittighed...
Så... sæt i gang, Frau Putz!
søndag den 21. april 2013
Mobildingle
Tidlig morgen i selskab med glas og smykkedele - og en ny mobildingle har set dagens lys.
Senere på dagen skifter den ejer, for Emilie skal til fødselsdag, og så kan sådan en dingle godt supplere den købte gave, mener hun.
:o)
Senere på dagen skifter den ejer, for Emilie skal til fødselsdag, og så kan sådan en dingle godt supplere den købte gave, mener hun.
:o)
lørdag den 20. april 2013
Selvbygger
Gemalen har tilbragt en del aftener på værkstedet på det sidste. Før det sad han med hovedet begravet i computeren og grublede over valg og fravalg. Han har modtaget tunge pakker fra udlandet. Været flittig kunde hos de lokale cykelhandlere.
Og nu står den så der - og frister ham på en solskinsdag.
Før han kaster sig ud i de vildeste, mest halsbrækkende ture, har han lige et enkelt marathonløb han skal have gennemført. Han skulle jo nødig få en skade, så alle forberedelserne har været forgæves.
Men så går der vist også vovehals i ham.
Og nu står den så der - og frister ham på en solskinsdag.
Før han kaster sig ud i de vildeste, mest halsbrækkende ture, har han lige et enkelt marathonløb han skal have gennemført. Han skulle jo nødig få en skade, så alle forberedelserne har været forgæves.
Men så går der vist også vovehals i ham.
Fristende...
Udenfor skinner solen. Fuglene kvidrer. Jorden kalder.
Der er visne planter der skal klippes ned. Fliser der skal fejes. En vin der skal graves op.
Indenfor er der (endelig) en dørkarm, der skal monteres. Vægge der skal males. Vasketøj der hober sig op.
Mest fristende er det dog at brygge en ordentlig balje kaffe, finde et sted i solen - og strikke nogle pinde på min nye yndlingscardigan. For det bliver garanteret en yndling. Blød og smuk petroleumsblå Wollmeise DK kombineret med "Dragonflies Jumper".
Det evige dilemma med at vælge...
;o)
Der er visne planter der skal klippes ned. Fliser der skal fejes. En vin der skal graves op.
Indenfor er der (endelig) en dørkarm, der skal monteres. Vægge der skal males. Vasketøj der hober sig op.
Mest fristende er det dog at brygge en ordentlig balje kaffe, finde et sted i solen - og strikke nogle pinde på min nye yndlingscardigan. For det bliver garanteret en yndling. Blød og smuk petroleumsblå Wollmeise DK kombineret med "Dragonflies Jumper".
Det evige dilemma med at vælge...
;o)
søndag den 14. april 2013
Scrollwork til sofaen
Lørdag formiddag blev de sidste sting syet på den nye pude til sofaen.
Kabelmønsteret er taget fra "Scrollwork", som jeg har fundet på Ravelry.
Jeg har allerede strikket både en hue og et halsrør efter mønsteret. To stykker strik jeg dog aldrig har fået vist her på bloggen.
Kabelmønsteret er tilpas udfordrende til at holde interessen fanget - og tilpas let at erindre til at egne sig som sofastrik i kombination med Netflix.
Puden er strikket i blødt merinould købt på lagersalg hos BC-garn for længe siden.
Jeg har allerede kastet mig over den næste strikkede pude. Lidt nyt skal der jo til i den "nye" stue.
For når jeg nu ikke kan vise jer det færdige stueprojekt pga. den uendelige "dør-føljeton", skrevet og instrueret af det lokale byggecenter, der først lover en leveringstid på 7 dage og alligevel først kan levere 4 uger senere - og desuden har fejlbestilt en dørkarm, som så ikke passer til den leverede dør, så vi nu må vente endnu en gang... så må jeg jo kaste mig ud i at vise detaljerne.
:o)
Ti år - og en dag - som spejder
Andreas er startet som "Bæver" hos den lokale gruppe af KFUM-spejderne - og i dag var der familiedag, hvor forældre og søskende kunne komme med og deltage i spejderaktiviteter.
Tro det eller ej, men Frau Putz har faktisk været spejder i ti år - fra 2. klasse og til sidst i gymnasiet. De sidste år som spejderleder for en flok store spejdere.
Dem der kender mig nu - hvor jeg helst tilbringer mine søndage indendørs, i sofaen med strikketøj og varm kaffe - og dem der har hørt mit brok over nætter på hårde gulve eller på et liggeunderlag i en fugtig sovepose i et telt - vil have svært ved at tro på, at jeg faktisk har været spejder engang - og endda i flere år.
At jeg har været glad for at færdes udendørs. Har overnattet i telt fra tidligt forår til sent efterår. Har badet i iskoldt vand i de svenske søer og selv gravet mit toilet med en feltspade. Har vandret rundt i landskabet iført aflagte militærbukser og tung rygsæk. Har plukket og renset nyslagtede kyllinger, før de blev spidstegt (det der med øksen overlod jeg dog til nogle andre... bytte-bytte... Økse eller indvolde...) og har hygget mig med at lave mad over bål, også i regnvejr.
Når jeg kigger på mig selv i dag og tænker tilbage kan jeg godt se, at der er sket en vis udvikling. Og måske ikke ligefrem til det bedre...
Det er rundt regnet 22 år siden jeg sidst havde en spejderskjorte på - og i dag til familiedag kunne jeg pludselig igen mærke, hvorfor jeg egentlig var så glad for at være spejder. Den gang.
I dag var Familien Putz Blå Bande. (I disse bandekrigstider burde de måske finde en anden betegnelse for deres grupper...)
Vi var på løb - og fik i undervejs fuldført aktiviteter svarende til "1. stjerneprøven" som var en "duelighedsprøve" man havde for omkring 50 år siden, "da farfar var spejder".
Der var mange af de gamle spejderaktiviteter, der bragte erindringer frem - og til min store overraskelse kunne jeg stadig huske den sang, vi sang som ulveunger for endnu flere år siden. Hvorfor sætter sådan noget sig fast i ens erindring i den grad?
Andreas fik også et knobreb - og se lige, hvad jeg også stadig kan...
Overnatning i telt i en fugtig sovepose på et tyndt liggeunderlag får dog lov til at vente et stykke tid endnu... Jeg har taget min del af den type overnatninger.
;o)
Tro det eller ej, men Frau Putz har faktisk været spejder i ti år - fra 2. klasse og til sidst i gymnasiet. De sidste år som spejderleder for en flok store spejdere.
Dem der kender mig nu - hvor jeg helst tilbringer mine søndage indendørs, i sofaen med strikketøj og varm kaffe - og dem der har hørt mit brok over nætter på hårde gulve eller på et liggeunderlag i en fugtig sovepose i et telt - vil have svært ved at tro på, at jeg faktisk har været spejder engang - og endda i flere år.
At jeg har været glad for at færdes udendørs. Har overnattet i telt fra tidligt forår til sent efterår. Har badet i iskoldt vand i de svenske søer og selv gravet mit toilet med en feltspade. Har vandret rundt i landskabet iført aflagte militærbukser og tung rygsæk. Har plukket og renset nyslagtede kyllinger, før de blev spidstegt (det der med øksen overlod jeg dog til nogle andre... bytte-bytte... Økse eller indvolde...) og har hygget mig med at lave mad over bål, også i regnvejr.
Når jeg kigger på mig selv i dag og tænker tilbage kan jeg godt se, at der er sket en vis udvikling. Og måske ikke ligefrem til det bedre...
Det er rundt regnet 22 år siden jeg sidst havde en spejderskjorte på - og i dag til familiedag kunne jeg pludselig igen mærke, hvorfor jeg egentlig var så glad for at være spejder. Den gang.
I dag var Familien Putz Blå Bande. (I disse bandekrigstider burde de måske finde en anden betegnelse for deres grupper...)
Vi var på løb - og fik i undervejs fuldført aktiviteter svarende til "1. stjerneprøven" som var en "duelighedsprøve" man havde for omkring 50 år siden, "da farfar var spejder".
Der var mange af de gamle spejderaktiviteter, der bragte erindringer frem - og til min store overraskelse kunne jeg stadig huske den sang, vi sang som ulveunger for endnu flere år siden. Hvorfor sætter sådan noget sig fast i ens erindring i den grad?
Andreas fik også et knobreb - og se lige, hvad jeg også stadig kan...
Overnatning i telt i en fugtig sovepose på et tyndt liggeunderlag får dog lov til at vente et stykke tid endnu... Jeg har taget min del af den type overnatninger.
;o)
lørdag den 13. april 2013
Tror nok, vi finder et andet byggemarked fremover...
Gad vide, hvor mange uger vi så skal vente på en karm, der passer til den dør, som de var fire uger om at levere - i stedet for de lovede syv dage...
Jeg har ærlig talt lyst til at skrige højt og hysterisk ind i hovedet på den medarbejder, der står bag denne "service".
Godt det er Gemalen, der tager turen til byggemarkedet nu.
:o(
Jeg har ærlig talt lyst til at skrige højt og hysterisk ind i hovedet på den medarbejder, der står bag denne "service".
Godt det er Gemalen, der tager turen til byggemarkedet nu.
:o(
Early bird
Nogen elsker at vågne tidligt og have huset for sig selv.
Jeg tror at jeg er nødt til at lære at sætte pris på det, for de sidste par år er jeg begyndt at vågne tidligt. Meget tidligt. Alt for tidligt, hvis du spørger mig, for jeg er nemlig ikke god til at gå tilsvarende tidligt i seng - og så bliver jeg altså en smule træt og irriteret, når jeg vågner halv seks på en fridag...
Efter en time som roterende grillkylling kapitulerer jeg som regel og står op.
Resten af familien forventer jeg dukker op om en time eller to.
Indtil da vil jeg forsøge at nyde det. Kaffe i kruset og min "yndlingsbeskæftigelse": montering. Jeg mangler kun at sy en halv side, finde passende fyld - og derefter lukke den sidste side med nydelige sting. Så er der ny pude til sofaen. Lækkerblød merino med "scrollwork" mønster. Mums.
Godt at have lidt til at lægge hovedet på, hvis jeg skulle få brug for en lille "mormor" engang i eftermiddag.
:o)
Jeg tror at jeg er nødt til at lære at sætte pris på det, for de sidste par år er jeg begyndt at vågne tidligt. Meget tidligt. Alt for tidligt, hvis du spørger mig, for jeg er nemlig ikke god til at gå tilsvarende tidligt i seng - og så bliver jeg altså en smule træt og irriteret, når jeg vågner halv seks på en fridag...
Efter en time som roterende grillkylling kapitulerer jeg som regel og står op.
Resten af familien forventer jeg dukker op om en time eller to.
Indtil da vil jeg forsøge at nyde det. Kaffe i kruset og min "yndlingsbeskæftigelse": montering. Jeg mangler kun at sy en halv side, finde passende fyld - og derefter lukke den sidste side med nydelige sting. Så er der ny pude til sofaen. Lækkerblød merino med "scrollwork" mønster. Mums.
Godt at have lidt til at lægge hovedet på, hvis jeg skulle få brug for en lille "mormor" engang i eftermiddag.
:o)
fredag den 12. april 2013
Hej. Mit navn er Frau Putz - og jeg er Wollmeiseafhængig
 |
| Billede lånt hos Wollmeise shoppen. |
Men da jeg for et par uger siden modtog min sidste sending Wollmeise med 6 forskellige farver af den "nye" tykke Wollmeise DK forelskede jeg mig i særdeleshed i en af farverne - Fritzi Frizzante.
Åh... Havde jeg dog blot købt flere nøgler af den, for så kunne jeg strikke den smukkeste cardigan/sweater til mig selv...
Men hvorfor sukke længselsfuldt, når man kan sukke henført??
Så onsdag eller torsdag forventer jeg at modtage ikke mindre end 4 nøgler (800 g) af denne lækkerhed.
Måske bliver det forvandlet til den fine Dragonflies Jumper - som jeg måske kommer til at forvandle lidt til en cardigan... Mønsteret er købt for længe siden og har blot ventet på det rette garn - og tiden.
Hvis der er nogen, der kender til en hjemmeside, hvor man kan købe mere strikketid... så sig lige til.
:o)
torsdag den 11. april 2013
Cupcakes - Lucky in Love
Endelig et indlæg om cupcakes - og så har jeg ikke engang selv bagt dem.
Det har to personer, som jeg holder meget af. To personer, som betegner sig som
Disse cupcakes udgjorde bryllupskagen til et ganske særligt bryllup - og jeg tillader mig at bringe billeder af dem, så I også kan se, hvorfor jeg for en gang skyld havde svært ved at tage den første bid af en cupcake. Det var jo en skam at ødelægge den...
Da jeg endelig satte gaflen i kagen, glemte jeg alt om at tage billeder.
I får derfor ikke noget billede af den tunge chokoladebund - eller det bløde lag af hvid chokoladesnask, som var hældt over den tunge chokoladebund - og heller ikke noget billede af mine tænder smurt ind i den skønne chokoladefrosting (hvilket nok også er et syn, I gerne vil være foruden).
Det hele smagte nemlig vidunderligt! Og jeg glemte alt om kamera og billeder.
Og apropos kamera og billeder, så er det altså en ufed oplevelse at gennemgå de billeder, jeg tog under brylluppet - og opdage, at de stort set alle sammen er uskarpe. Ude af fokus. Grynede og elendige. Specielt fordi jeg var blevet bedt om at tage billeder, når den hyrede (enormt dygtige) fotograf var gået hjem.
Konklusionen på den billedserie blev, at kameraet står til udskiftning. Der er sket et eller andet med optikken/autofocus under ikke-optimale-lysforhold (og manuelt fokus magter jeg ikke!) - og sådan noget lader sig nok ikke reparere for småpenge.
Det har to personer, som jeg holder meget af. To personer, som betegner sig som
Lucky in Love
Disse cupcakes udgjorde bryllupskagen til et ganske særligt bryllup - og jeg tillader mig at bringe billeder af dem, så I også kan se, hvorfor jeg for en gang skyld havde svært ved at tage den første bid af en cupcake. Det var jo en skam at ødelægge den...
Da jeg endelig satte gaflen i kagen, glemte jeg alt om at tage billeder.
I får derfor ikke noget billede af den tunge chokoladebund - eller det bløde lag af hvid chokoladesnask, som var hældt over den tunge chokoladebund - og heller ikke noget billede af mine tænder smurt ind i den skønne chokoladefrosting (hvilket nok også er et syn, I gerne vil være foruden).
Det hele smagte nemlig vidunderligt! Og jeg glemte alt om kamera og billeder.
Og apropos kamera og billeder, så er det altså en ufed oplevelse at gennemgå de billeder, jeg tog under brylluppet - og opdage, at de stort set alle sammen er uskarpe. Ude af fokus. Grynede og elendige. Specielt fordi jeg var blevet bedt om at tage billeder, når den hyrede (enormt dygtige) fotograf var gået hjem.
Konklusionen på den billedserie blev, at kameraet står til udskiftning. Der er sket et eller andet med optikken/autofocus under ikke-optimale-lysforhold (og manuelt fokus magter jeg ikke!) - og sådan noget lader sig nok ikke reparere for småpenge.
Det kræver næsten en trøstekage, ik'? Så jeg tror lige, at jeg bliver nødt til at kontakte bagmændende og få en opskrift på det der hvide chokoladesnask, som fik mig til at glemme virkeligheden i et par minutter...
Men mine cupcakes bliver nok ikke pyntet med en halv million fine, hjemmegjorte blomster.
:o)
tirsdag den 9. april 2013
Nu (forhåbentlig) på Bloglovin...
Jeg er en smule frustreret over alt det besvær der følger med Googles beslutning om at lukke Google Reader. Jeg er ikke den største fan af at skulle finde ud af nye systemer, oprette mig hist og pist og alle vegne... Men nu er jeg på Bloglovin - og jeg håber du fortsat har lyst til at følge mig.
Nu hvor alt det "tekniske" forhåbentlig er overstået kan jeg da fortælle, at vi næsten er færdige med alt arbejdet på at friske stuen op.
Vi mangler stadig at få den dør leveret, som satte gang i det hele (vi siger "mange tak" til byggemarkedet, som lovede en leveringstid på 7 dage - men efterfølgende ændrede det til mere end en måned...) - men væggen er muret op, der er tapetseret og malet, jeg har syet nyt gardin, det gamle skab har fået en overhaling, der er nye puder på vej, vi har købt lampe og og og... Jeg trænger faktisk til ferie ovenpå den omgang påske"ferie" med efterfølgende hverdage og arbejdsweekend...
Men først skulle vi gerne få en dør leveret og monteret, så den kommende weekend er allerede booket til endnu mere arbejde. Med mindre byggemarkedet snyder os endnu en gang... I så fald er jeg bange for, at de kommer til at opleve mig i en tilstand, som minder om ophidset kalkun...
torsdag den 28. marts 2013
En ny farve truer...
Fra Cappucino - over flødeskum - til lys karamelrand. (Hey... Blev du også lige lækkersulten?)
Før dagen er omme skulle hovedparten af den nye spand maling gerne være fordelt på lodrette flader - og mine arme bliver sikkert ikke mindre ømme end de er nu...
Heldigvis er det sjovere at male med topfarven end det var at fordele grundmalingen. Det er altid rart at se resultatet frem for noget midlertidigt.
Vi ses på den anden side.
:o)
Før dagen er omme skulle hovedparten af den nye spand maling gerne være fordelt på lodrette flader - og mine arme bliver sikkert ikke mindre ømme end de er nu...
Heldigvis er det sjovere at male med topfarven end det var at fordele grundmalingen. Det er altid rart at se resultatet frem for noget midlertidigt.
Vi ses på den anden side.
:o)
onsdag den 27. marts 2013
tirsdag den 26. marts 2013
Bigfoot eller Den afskyelige Snemand?
Er der nogen, der har et bud?
Og hvis nogen skulle kede sig bravt... Så er det absolut tilladt at kigge forbi til lidt Spring Cleaning.
;o)
Og hvis nogen skulle kede sig bravt... Så er det absolut tilladt at kigge forbi til lidt Spring Cleaning.
;o)
lørdag den 23. marts 2013
Lidt Royal har man da lov at være
I dag legede vi porcelænsmalere hos Royal Copenhagen. Det var sjovt. Og temmelig svært. Shaking Hands Syndrome var den største udfordring, og så det faktum at "underlaget" ikke er fladt men riflet, hvilket bestemt ikke gør lange, tynde striber lettere. Godt det var MEGA Mussel og ikke de oprindelige Musselmalede tallerkener, vi skulle forsøge at gøre efter.
Til gengæld viser billederne, at jeg ikke var den eneste, der koncentrerede mig dyyyybt om at male efter stregerne (briller er måske ved at være aktuelle, ahem...). Knap en time efter ankomst havde Emilie og jeg malet hver vores helt egen, personlige MEGA Mussel spisetallerken - som nu efter alle kunstens regler bliver glaseret og brændt, så de kan tåle at indgå i vores dagligdag.
Jeg tror helt sikkert ikke, at det er sidste gang vi deltager på Malerskole hos Royal Copenhagen. Andreas var med som tilskuer, men var også ualmindeligt interesseret, så måske skal samlingen af personligt porcelæn udvides med endnu flere dele næste år - og mon ikke Gemalen kunne lokkes til at male, hvis alle andre deltager...
Er man seriøs nok (som en af de mandlige deltagere på holdet, som havde købt billet til indtil flere kurser i dag og de følgende dage...) så kan man da få sig et helt personligt spisestel. Endda til en rimelig pris. 250,- for din helt personlige MEGA Mussel spisetallerken. Normalpris for en professionelt udført tallerken er 599,-
Nu venter vi bare på besked om, at vores tallerkener er klar til afhentning - og så skal vi vist finde på noget fancy aftensmad, som passer til indvielsen af de royale tallerkener... Det skal nok ikke være pasta pesto første gang...
;o)
Abonner på:
Indlæg (Atom)