tirsdag den 21. december 2010

Hemmelighedskræmmeri

Jeg beklager den meget sporadiske opdatering her på bloggen. Det skyldes alt sammen hemmelige projekter, som skal være færdige til jul.  Julegaver, der i nogle tilfælde er i sidste øjeblik...

De sidste par uger har jeg kæmpet for at færdiggøre et af de hemmelige projekter. Det holdt hårdt, for der har været meget andet på programmet, men færdig blev den, og jeg skal selvfølgelig nok vise frem på bloggen. Efter jul.  Indtil da må jeg henvise til projekt-info på Ravelry, for her har modtageren nemlig ikke log-in.  Hæ-hæ.

I går - 3 timer før aflevering - blev projektet pakket ind. Efter små-panikpræget arbejde til forholdsvis sent på aftenen i en periode.

Og nu er der så gang i endnu et hemmeligt projekt - eller snarere to projekter, som kører sideløbende. Denne gang er de dog af mindre art, og det skal nok lykkes for mig at få dem færdig til juleaften.  Tror jeg.

Til gengæld bliver det nok ikke til mange indlæg her på bloggen, hvilket jeg beklager.
Men I har nok også gang i så meget, at I slet ikke har tid til at læse blogs alligevel...

;o)

søndag den 19. december 2010

Pakkekalender-leg

I dag var det min tur til at åbne en pakke i "Den kreative julekalender". 

Pakkerne har ligget og lokket i et par dage - og jeg er vildt imponeret over de små vedhæng, som var sat uden på pakkerne. Lavet af bittesmå rørperler - og den til højre fortæller lidt om, hvem jeg har fået gaverne fra. 


De er nemlig fra Trine med bloggen "En søhest".


Inde i den fine, grønne æske fandt jeg disse møbel-håndtag-knopper (Hvad de end hedder?) som Trine har hæklet betræk til. Jeg er vildt imponeret, for jeg bliver nok aldrig god til at hækle, og det må have været et stort arbejde.


Men ikke nok med det. Jeg fik jo to pakker - og den anden indeholdt denne fine uro med to strikkede neonpink julegrise.  Nu skal jeg bare finde et sted at hænge den op, hvor Lizzy ikke kan nå den, for ellers er levetiden nok ikke så lang   ;o)


Tusind tak for gaverne, Trine.

:o)

søndag den 12. december 2010

Wiiiiih!

Jeg har vundet.  I en helt særlig Winter Prize Draw hos Laura Sparling.

Jeg har endda vundet førstepræmien. Et helt sæt af hendes Vinterperler.

(Picture borrowed from "Beads By Laura" I hope it is OK, otherwise let me know and I will remove it)

Perler?  Jamen har jeg ikke allerede perler nok?  Så mange perler, at jeg sælger ud af dem på Perle Putz?

Jow-jow... men derfor kan man jo godt blive helt enormt glad for at vinde fine snehvide iskugle-perler fra en andens hånd.

Laura lever af at lave perler - check hendes hjemmeside, hvis du vil se flere flotte perler og følge med i livet hos en perlemager, som lever af at sælge sine perler...

Thankyou Laura.

fredag den 10. december 2010

Imponeret

En gang imellem falder man altså lige over noget, som er helt specielt imponerende.
I dag var det Klidmosters peberkagehus, som jeg fandt frem til via Baduts jule-love-link-kalender.

Nøøj, hvor er det fint - og jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget arbejde det ville kræve at gøre det efter...

Jeg har efterhånden set flere peberkagehuse rundt omkring i Bloglandia - og næste år tror jeg helt sikkert, at jeg skal prøve at bygge mig et hus. Men helt så fint som Klidmosters bliver det ikke.

I dag har jeg til gengæld lavet dej til peberkager efter Sif Støbejernskasserolles opskrift, så i morgen skal ungerne og jeg lege peberkagebagere. Det bliver dog mest i form af hjerter, grise, træer og stjerner, eller hvad vi ellers har af udstiksforme.  Huse bliver det nok ikke til i år. Selv om jeg er fristet...

- og så fandt jeg også en fantastisk sød lille kat på Klidmosters blog. Dens legesyge lillebror er derfor flyttet ind i min sidebar. Den ligner Pelle "Pelsen" en lille smule - og den får mig til at smile...

onsdag den 8. december 2010

Expedit expedut

Jeg kan jo ikke ha' siddende på mig, at Herr Putz fryser om ørerne...  Så på nul komma dut har jeg strikket hans hue - for 4. gang.

Fotograferet uden "fyld" kan man bedre se strukturen i det strikkede. Biser langs kanten for neden, "vaffelmønster" i midtersektionen og biser rundt og rundt på toppen.




Det hele flader lidt ud, når der kommer et hoved ind i huen.  Her er det Emilie, der agerer Herr Putz - men lige om lidt ryger den med posten til det høje Nord.


Nu tror jeg til gengæld også, at jeg kan strikke den næsten i søvne.

;o)

tirsdag den 7. december 2010

Perle Putz - Grand Opening

Så er jeg i luften.

De første perler er fotograferet og sat til salg på min nye blog Perle Putz.


Jeg håber du vil tage godt imod den.


Her finder du indtil videre et stort udvalg af mine håndlavede perler - og der kommer flere til, efterhånden som jeg får lagt dem ind.


Kig en tur indenfor - og ned over siden. Der er mange forskellige perler til salg. Måske er der også en du bare må eje - eller måske finder du lige præcis den julegave, du står og mangler til din veninde, din søster, svigerinde, mor, svigermor...


Kommentarer eller forslag til udformningen af min nye blog modtages gerne - er der f.eks. oplysninger, du mangler om perlerne? Giv mig endelig besked.

Du er også mere end velkommen til at snuppe mit lille "banner" øverst i dette indlæg og sætte det på din blog. Jeg vil sætte stor pris på lidt hjælp med at få spredt budskabet om "Perle Putz".


Kærlig hilsen
Karina aka Frau Putz - og nu "Perle Putz".


mandag den 6. december 2010

Hjertegave

Jeg har været i perlebunken for at finde et bidrag til "Hjerternes Fest".

Mit bidrag er denne perle i klart blåt glas med små, hvide blomster indfældet.


Den er samtidig med til at markere min "Grand Opening" af salg af perler fra "Perle Putz".

Det kommer der SELVFØLGELIG meget, meget mere om lige her på bloggen. I morgen. For lige nu er jeg totalt udkørt.

C-Ya tomorrow.

:o)

søndag den 5. december 2010

Det er processen. Det er processen. Det er...

Jeg er nødt til at mumle mit "Når alt går galt med mit strikkeprojekt"-mantra om og om igen i dag. "Det er processen".

Andreas og Gemalen bruger nu flittigt hue 1 og hue 2 - men Herr Putz har stadig iskolde ører, så nu skulle det være! Hue 3 til Herr Putz blev strikket i weekenden. Med et par proces-stoppere undervejs.
Der blev først trævlet 1/3 hue op, fordi der var et problem med kanten. Strikkede videre. Trævlede igen lidt op, for den virkede lidt lang. Undrede mig, men strikkede videre - og hvad sker der så, da jeg prøver den næsten færdige hue?

Hvordan F*** kan den være blevet så stor? Mumle, mumle... Skumle, skumle.
Kontrollerede mine "noter" på Ravelry - og opdagede, at jeg har strikket denne hue på pind 4, mens de tidligere huer er strikket på pind 3½.
Godt så. Jamen så starter jeg da bare forfra. Igen. På pind 3½.

Det er processen.

Det er processen.

Det er!

Det ER processen.


Herr Putz... Jeg beklager, at din hue ikke som lovet er at finde i postkassen på tirsdag.
Jeg har liiiiige lidt strikkeprocesser, jeg skal igennem! Noget med lidt optrævling og en frygtelig masse kaffe for at skylle den her ned!

;o)

fredag den 3. december 2010

Hjerternes Fest

Så er den i luften.

Bloggen, hvis primære formål er at samle penge ind til Mødrehjælpen. Så vi kan hjælpe nogle af dem, der mangler penge til at fejre en god jul sammen med deres børn.

Til gengæld for en donation på 50,- til Mødrehjælpen får du et lod i en konkurrence om en masse lækre præmier.

Præmierne er fordelt i 5 bunker - og disse bunker vokser dag for dag. Bunkerne bliver fyldt med lækre ting fra hele landet - glade mennesker bidrager med præmier, og du kan også være med, hvis du har lyst til at give noget til Hjerternes Fest.

Klik dig ind på Hjerternes Fest - og se hvordan.


Jeg selv kaster lidt perlende juleglæde i gavebunken - og så kaster jeg da selvfølgelig også nogle lodder i hatten, og håber på, at det bliver mig, der vinder en af de 5 gavebunker.

Hvad med dig? Skal du også være med til at hjælpe Mødrehjælpen og sprede lidt juleglæde?

Kom nuuuuuu!

torsdag den 2. december 2010

Showtime

Så er der lidt til bedsteforældrene...

video

(Og til dem, der ikke er bedsteforældre, men måske alligevel kommer til at se videoen af ren kedsomhed(?): Det er MIN pige i den lilla "hip-hop jakke"... som fleecetrøjen er blevet omdøbt til...)

Fra "Showtime" på Fritteren i dag. (Og Gemalen/Far er stadig ikke helt tilgivet, at han ikke fik starten på det helt enestående show med på optagelsen...)

Emilie dansede sammen med sin veninde Emma - sammen udgjorde de "E-pigerne".

Hold da op, hvor har de øvet meget - og hvor har det fyldt meget i Emilies tanker. Godt det hele lykkedes.

Stolt var jeg. Og kneb da også en lille tåre, der i salens mørke. Hvor var det sejt, at de turde stille op foran en sal fuld af tilskuere.

;o)

onsdag den 1. december 2010

Så blev det jo december

Årets måske simpleste juledekoration er lige blevet kreeret i samarbejde med Andreas.

Tykt, tykt kalenderlys (Mon vi når det i år?), lærkekogler, et par fine svampe og en glitrende fugl fra Søstrene Grene.



:o)

Det sner igen

... og jeg elsker det!

Du hører altså ikke mange klagende ord fra min mund, når verden farves hvid og det sparsomme vinterlys kastes tilbage og forstærkes mange gange.

Besværligt, ja. Fortovet skal skovles, bilen graves fri, vi må gå i skole og børnehave, fordi vejene er for farlige at cykle på. Men når alle besværlighederne er ved at gøre mig sne-sur, så tænker jeg blot på alternativet: Iskold regn og gråt vintermørke.


Lige nu skinner solen tilmed - mens der daler store, hvide fnug ned fra himlen.

Andreas har fået en fridag fra børnehave i dag og ser Løvernes Konge - og jeg tror, jeg skal have mig en kop kaffe.


1. julegave i box

Klokken var kun 9:15 på denne første dag i december, da jeg kunne erklære den første julegave "Færdig".
Heldigvis er det ikke alle årets julegaver, der som denne skal laves helt fra bunden, for så ville jeg nok ende med at få stress - igen.

;o)

Og jeg gider overhovedet ikke en kommentarboks fuld af "Jamen jeg har da allerede købt alle mine julegaver"! Tak.

Et petroleumsblåt sæt til Kusine Karoline. (Håber ikke hun læser med her...)
(Ja-ja. Mit kamera NÆGTER at gengive den farve, men hele sættet er altså petroleumsblåt og ikke blåt.)


Den lille vest er strikket i mørk petroleumsblå Arwetta Classic. Det skønneste, blødeste merinould tilsat lidt nylon, så det også kan holde til brug.
Små pufærmer og hæklede blomster - hvad mere kan man ønske sig, når man er 4½ år gammel?
Kontroller stavning


Dertil en kort nederdel med wienerlæg i babyfløjl. Og selvfølgelig også med hæklede blomster.


Jeg er ikke en "hækler" - og blomsterne er af typen: Den kan jeg aldrig lave magen til igen. Men jeg synes da, at jeg er sluppet hæderligt fra det. Det ligner da hæklede blomster ;o)


Suppleret med hvide leggins og en hvid, langærmet bluse, er hun vist klar til at erobre verden.

One down... A lot to go. Godt jeg har 23 dage endnu.

:o)

tirsdag den 30. november 2010

Endelig, endelig, endelig...

... tænker Kristine sikkert, når hun hører om dette.

For nu er det endelig sket. Det længe ventede...

Jeg kan ikke engang huske, hvornår det var vi aftalte vores byt. Et stk. strikketrøje for en af Kristines brocher.
Jeg ved bare, at denne trøje "strandede" på et tidspunkt, fordi jeg opdagede en fejl på det ene ærme - og efter al den tid der allerede var gået med projektet, var det lige dråben at skulle trævle det meste af et ærme op...
ØV! FUCK! Ned i en pose. Udsætte det lidt til jeg igen gider...
Og nu er den så endelig strikket færdig, og har fået ærmerne syet i - og knapper.


Jeg startede strikketrøjen på vej til sommerferien i Norge. Strikkede hele den lange, regnfulde uge i Norge - og på turen hjem. Strikkede, strikkede og strikkede. På pind 3½ - i Arwetta 100 % Merino.

Hulmønsteret gentages igen og igen, men skiftene fra stykket med højre- til venstresnoninger og igen fra venstre- til højresnoninger, krævede koncentration. Fordi maskeantallet hele tiden skulle skifte imellem de to mønstertyper.
Noget der i starten var lidt tricky - men jeg nåede så rigeligt at lære det...


Jeg har fulgt Rachel Søgaards mønster fra Filcolana - du kan hente en gratis PFD lige her.
Men... jeg har modificeret det en smule.

I stedet for at strikke 2 forstykker og et bagstykke - og sy dem sammen, har jeg strikket for- og bagstykker ud i et - og jeg har "grafted" (kender ikke det danske ord for det) skuldersømmene sammen. Ærmerne er strikket på rundpind, fremfor frem og tilbage.
Det giver en trøje, der på nærmest magisk vis ikke har en eneste synlig søm, bortset fra den, hvor ærmerne er syet i trøjen.


Trøjen er en meget kropsnær model - og jeg har endda øget maskeantallet lidt, så det svarer til en størrelse L/XL. Ifølge opskriften skal den ikke dampes - men jeg har dog tænkt mig at vådstrække den, før jeg sender den til Kristine. Den skal jo vaskes og tørres alligevel på et tidspunkt... og den tørre strækning, jeg udsatte stolpelukningen for, var ikke helt nok.

Jeg håber Kristine bliver glad for den.

:o)

Strejkevarsel blandt køkkenpersonalet

Hvad skulle jeg gøre uden min husassistent Agnes?


Hun har holdt hårdt for de sidste dage. Først var det morgenbrød til fælles juletræf i Emilies skoleklasse - og dagen efter en stor portion boller til madpakkerne.
Det er ikke så tit Agnes bliver sat til at bage to dage i træk - og jeg håber virkelig ikke, at hun finder på at strejke.
Men helt ærlig... med al den sne og is, der er på vejene, virkede det altså mere fornuftigt at sætte Agnes til at bage grovboller - fremfor at sende hendes ejer ned i Netto efter det glemte rugbrød.

;o)

Og så afsted...

Jeg har også meldt mig til den store pakkekalender-leg. Hvem vil ikke gerne have pakker?

Så i dag blev min gave pakket ind - og nu skal jeg bare lige et smut hen til postkassen. Håber modtageren bliver glad for pakken, som hun må åbne den 4. december.


Jeg skal vente helt til den 19. december, før det bliver min tur til at pakke noget ud.
Spændende!


fredag den 26. november 2010

Ind fra kulden


Tusind tak for kommentarerne på mit sidste indlæg - og jeg kan så se, at det alligevel ikke skal være hjemmesko med rågummisåler. Tak for advarslen, Yt. :o)

Dagen derpå går det faktisk ganske udmærket. Er en smule øm (og husk nu, at jeg er nordjyde, så underdrivelse er jo en naturlig del af mig og mit sprog...) - men alt i alt går det godt. Jeg kunne jo for pokker have brækket eller sprængt et eller andet i mit "gå-i-split-ned-ad-kældertrappe"- stunt. Smidighed er ikke en af mine styrker.
Til gengæld kommer mine 5 kg. ekstra på rumpen mig nogen gange til hjælp. Tak, muffins og hang til chokolade.

Jeg har da været frisk nok til at skovle sne på fortovet omkring vores hjørnegrund (Hvorfor valgte vi lige en hjørnegrund???) - og yderligere hos nogle af vores venner, som er rejst 3½ måned på rundrejse i Asien. Hm... Asien - Danmark... Asien - Danmark... :o)

Så var det rart at komme ind i varmen igen - og der er andre end mig, der sætter stor pris på, at Gemalen har leget VVS'er og fået tilsluttet gulvvarmen i tilbygningen...


Nu venter en kop kaffe - og måske lidt strik. Man må jo ruste sig mod vintervejret, som er kommet tidligt i år. Gad vide, om vi får hvid jul?

;o)

torsdag den 25. november 2010

Av for H.Æ.L.V.E.D.E!!!

- og nej, det er sikkert ikke god stil at bande højlydt på bloggen...

"Hold nu fast", "Ikke lege på trappen", "Pas på. Man kan let falde og slå sig, det har jeg prøvet, og det gør ondt ", "Ja-da, ja-da, ja-da", "Bla, bla, bla"...

Og hvem var det så, der for anden gang tog den på røv og albuer ned af trappen i dag?

Mine f***ing "Hush Puppies"-hjemmesko har absolut intet vejgreb, hvis de bliver bare en smule fugtige. På vej ned i kælderen skubber jeg til Emilies efterladte vinterstøvler, træder i den lille, usynlige pyt af smeltet sne, som de har efterladt - og før jeg når at tænke andet end:

"Dunk, dunk, dunk, dunk, dunk"...

ligger jeg for foden af trappen. Med vanvittigt ondt i venstre røvballe (Og den er stor, så det gør meget ondt!), smerter i venstre albue - og ondt i det venstre knæ, som lavede de 5 dunkelyde. En for hvert trin.

Og så var det lige, at jeg var nødt til at knibe en tåre. Tøse-tude lidt. Der i en bunke på gulvet. Så fik Emilie da også set, at det ikke passer, at voksne aldrig græder.

Ha! og i morgen kan jeg sikkert melde mig under de svenske faner.

;o)

Og nu ved jeg pludselig, hvad jeg ønsker mig i julegave: Hjemmesko med rågummisåler.

Næsten for god til at klippe i stykker

Ind imellem er man nødt til at chokere nogle mennesker. I hvert fald kan det være svært ikke at gøre det.
Som f.eks. forleden, hvor jeg var i Genbrugsen - på jagt efter et stykke skind, som jeg skulle bruge til et forklæde.
Skindforklædet er beregnet på at beskytte mine bukser og mine sarte inderlår, når rødglødende glassplinter ind imellem springer rundt på perleværkstedet.

Sådan et stykke skind kan man jo ikke bare lige finde, men min idé var, at jeg måske kunne finde en skindjakke i Genbrugsen, som jeg kunne klippe i stykker.

Da jeg så gik rundt i butikken - med ikke mindre end 3 ældre damer til hjælp - var jeg ligesom nødt til at forklare dem mit ærinde. Det var jo ligesom nødt til at komme for en dag, for hvordan skulle jeg ellers forklare, at størrelsen på jakken var underordnet?
De var skam også enormt hjælpsomme med at finde en skindjakke, som var tilpas stor til at kunne forvandles til forklæde.

Jeg betalte mine 75,- for skindjakken og fik den udleveret i en pose - men den flinke ældre dame kunne alligevel ikke dy sig for, med stor beklagelse at sige, at den da næsten var for god til at blive klippet i stykker.
;o)

Well... Jeg har fjernet "Bliv her"-stroppen fra ryggen og klippet hele rygstykket fri - og så har jeg simpelthen tilføjet stropper i det skønne fuglestof fra Stof og Stil.
Finito.



Slut med risikoen for småsvedne bukser og ditto inderlår

:o)

onsdag den 24. november 2010

En håndfuld småblomstrede

Når jeg laver perler, finder jeg på et "tema" til hver dag. I dag var det små, hvide blomster indfældet i klart glas i forskellige nuancer.


Det bliver det sidste "tema" før jeg sender perlerne til afspænding - og så, kære læsere...
... så bliver de sat til salg. Lige her på bloggen - eller måske på et andet sted, men I skal i hvert fald nok få besked. For der er efterhånden mange af jer, der har spurgt, om jeg vil sælge - og det vil jeg da helt vildt gerne.

Ellers ender jeg jo også med at få hold i nakken af alle de perlekæder, jeg så selv skal bære....
;o)

Jeg har arbejdet med andre temaer - for at øve mig og lege med en hel masse teknikker. De mange forskellige perler er ikke blevet fotograferet før, for jeg har kæmpet mod det tiltagende vintermørke. Det er der heldigvis blevet gjort noget ved.
Takket være en DIY fundet her har Gemalen bygget rammen til en fotokasse, som får "dagslys" fra en 10.000 Lux lampe. Så nu kan jeg fotografere på alle tider af døgnet. Mangler bare lige at finde et bedre sted - lige midt på køkkenbordet er absolut ikke optimalt. Kan jo ikke bage muffins så...
;o)

mandag den 22. november 2010

Farvel og Goddag... og så en Fødselsdag

Hov! Så fløj dagene lige afsted i et vanvittigt tempo - og jeg nåede ikke at skrive et ord herinde.

Et dødsfald i familien vendte sidste uge lidt på hovedet, planer måtte ændres, møder flyttes og forberedelser speedes op, så jeg til sidst var næsten helt rundtosset.

Torsdag eftermiddag satte jeg mig så i et fly med retning mod "Udkantsdanmark" - nærmere bestemt Aalborg Lufthavn. Fredag formiddag skulle jeg nemlig til begravelse med et familiemedlem, der fik et langt og godt liv med en hurtig, smertefri afslutning. Det var derfor ikke nogen tragedie, men snarere et lidt vemodigt "Farvel" til en person, som har betydet særligt meget for min mor, og som var et naturligt samlingspunkt i hendes familie.

Efter begravelsen var jeg så med min bror Herr Putz på "Tour de Udkantsdanmark" - denne gang Hjørring.
Jeg fik set Danmarks ultimativt fedeste bibliotek - og er vanvittigt misundelig over, at det ikke ligger her i Hvidovre. De lange, lige rækker af reoler på vores lokale biblio forekommer mig endnu mere sølle, nu jeg har set, hvad et bibliotek også kan være.

- og så havde jeg æren af at sige "Goddag" til et potentielt nyt familiemedlem, hvilket var meget, meget spændende - og en smule nervøsitetsfremkaldende, for jeg ville jo nødig være den, der skræmmer personen væk. Jeg mener dog, at det gik ganske udmærket med at opføre mig pænt - og indtrykket den anden vej var bestemt også positivt.

;o)

Farvel og Goddag i Udkantsdanmark - hvorefter mine forældre og jeg satte kursen mod Hvidovre med et enkelt lille "Pitstop" for at samle et par kusiner op. Det planlagte weekendbesøg i anledning af Andreas' fødselsdag skulle jo også gennemføres, når det nu lige kunne passe sammen det hele.
Hjemme havde jeg jo så selv taget gæsterne med - og søndag sluttede flere gæster sig til selskabet, så fødselaren kunne blive behørigt fejret.
5 år er en meget, meget vigtig fødselsdag. En hel håndfuld år - og en dreng med en helt fast mening om, hvordan sådan en fest skal fejres. Med vækning af fødselsdagsbarnet med sang (Og så må man jo gå i seng igen og sove rævesøvn, når man vågner som den første) - og med fødselsdagsgaver, hurraråb og mere fødselsdagssang.

Og med både boller, muffins man selv og kusinen på 4 har pyntet "rigtigt flot" og lagkager med 5 lys og 5 flag i - og med de fine "Lynet McQueen"-servietter på bordet, selvom de var tiltænkt børnefødselsdagen.
For sådan skal en rigtig fødselsdag fejres. Nemlig.

Da de sidste gæster gik klokken halv ni ryddede vi bordet - og så kastede sofaen sig på ryggen.
Og nu trænger jeg vist til en hel uge uden planer, men det har jeg selvfølgelig ikke - for i morgen kommer hele børnehavegruppen på besøg. 16 før-skolebørn... Det skal nok blive fornøjeligt.

;o)

søndag den 14. november 2010

Vil du se mit "værksted"?

Jeg har godtnok vist noget af det frem før, men har fået flere spørgsmål omkring mit glasværksted.

Da jeg kom derned i dag, blev jeg slået af det kaos der herskede og satte derfor gang i en større oprydning - og så var det at jeg tænkte, at nu var det da vist præsentabelt nok til at kunne vises frem på bloggen
Så her er lidt om det sted, hvor jeg laver mine glasperler...

Mit arbejdsbord. Gemalen har nedfældet en stålplade i træbordpladen, hvilket er ganske genialt, når man arbejder med glas, der bliver meget, meget varmt.


Værktøj. Et par pincetter, en kniv (Barberblad sat på skaft. Igen Gemalen...), et par syle af Wolfram og en grafitplade med håndtag.


Æggeur. Meget vigtigt, når man skal et eller andet. F.eks. hente børn eller huske at spise frokost
;o)
Sludge er det leragtige slam man dypper sine mandriller i, så glasset ikke kommer i direkte berøring med metal-mandrillerne. I så fald bliver de til "Hammerperler"...
På billedet er også min "Masher" og en bøtte med sølvglimmer, kaldet Pixi-dust.
Vigtigt: Et stort udvalg af glas ;o)
Man kan selvfølgelig godt nøjes med en enkelt farve, men det bliver måske en anelse kedeligt i længden.
Glasset er såkaldt "soft glass", hovedsageligt af mærket Effetre/Moretti, men også CIM, Reichenbach og Lauscha-glas er at finde i min lille "samling". Jeg har købt glasset hos Tuffnell Glass i England, hvor det er langt billigere end i Danmark.

Lange, tynde "stringers" trukket af glasset. Bruges til dekoration. I anledning af oprydningen placeret i en dåse, men plejer at befinde sig i en uordentlig bunke på bordet...

I forbindelse med oprydningen blev alle de korte "stringers" også samlet sammen og lagt i et lille glasfad, som Emilie har dekoreret til mig.


Mandriller - klar til brug.


Aflægningsplads til varme glasstænger. (Igen har Gemalen leget på sit værksted)

Bladsølv, bladkobber, sølvtråd og andre metaller. Til dekorationsbrug.
"Diddy"-briller. Glasset er farvet, så det sorterer de gule farver fra. Ellers kan man ikke se, hvad man laver inde i flammen. Uden briller ligner perlen en rumraket på vej igennem jordens atmosfære - en ildkugle.

Gasbrænder. Brænder en blanding af gas og ilt, så flammen bliver meget, meget varm.
Iltkoncentrator. Maskine som koncentrerer den ilt, der er i den almindelige luft. Samme type som de sygeste KOL-patienter er bundet til i døgndrift... Erstatter ilt på flaske, som kræver enorme sikkerhedsforanstaltninger.

- og udendørs har Gemalen så bygget dette lille "Anneks", som huser min gasflaske. Lige over annekset ses udgangen fra min ventilator, for det er vigtigt med frisk luft.


Glas med vand - igen dekoreret af Emilie. Til smeltet glas, der skal kasseres - og til fingrene, hvis man lige synes, at man vil kontrollere, om nu også flammen er varm...
;o)

I baggrunden en dåse med Vermiculite. Et isolerende granulat, som den færdige perle lægges til afkøling i, så det ikke sker for hurtigt. Hvis afkølingen sker for hurtigt knækker perlerne.


I stedet for Vermiculite-afkølingen kan perlerne lægges direkte i en varm afspændingsovn, som efter dagens produktion følger et gradvist afkølingsprogram, som afspænder perlerne.
Da jeg ikke har sådan en (endnu) sender jeg mine perler til afspænding hos glaspuster Louisa Moeslund i Ebeltoft, hvor jeg også har været på kursus for at lære at lave perler.
Det var den helt store tour de perleværksted - med svar på nogle af de spørgsmål jeg har fået omkring mit udstyr.