tirsdag den 2. februar 2010

Ik' så ring' endda...

Jeg erkender blankt, at Frau Putz ikke altid er nok til stede i hverdagen.

Frau Putz er den Hausfrau, der sørger for sund aftensmad tilberedt med stor omhu. Frau Putz laver en fin madplan og holder den. Frau Putz husker at tage kød op ad fryseren, og er derfor ikke nødt til at ty til nødoptøning i microovn eller vandbad. Frau Putz kunne ikke drømme om at ty til nødløsninger som f.eks. Uncle Benz. Frau Putz serverer ikke aftensmad, som har været 30 minutter undervejs fra fryser til bord.

Nu er jeg ikke Frau Putz. Ikke altid i hvert fald
;o)

Ind imellem ender det dog med totalt lækker mad selv på en tirsdag.

F.eks. gammeldags grydestegt oksesteg med ovnstegte selleri-klodser, kogte kartofler og gulerødder - og totalt überlækker sovs. (Og det ærgrer "der-skal-helst-være-lidt-af-hver-farve-på-tallerkenen-før-det-ser-rigtigt-lækkert-ud"-Frau Putz, at der ikke er noget grønt, f.eks. grønne bønner, men sådan blev det altså...)

Men hvorfor nu det? Havde vi noget, vi skulle fejre?

Det er altså ikke normalen med så lækker og tidskrævende mad på en tirsdag. Det planlagte aftensmåltid var Kalkuntern med et glas "Uncle Benz" og kogte ris. I know.... Jeg er ikke Frau Putz...
Sandheden er, at jeg i går aftes fik en halv-desperat opringning fra venner på vejen. Deres fryser var brudt sammen - og havde vi evt. plads til nogle frostvarer? Jow-jow.
De havde så også lige 5 rugbrød, der var tøet op - og sådan et fik jeg med hjem.
Men ikke nok med det, for de havde jo også liiiiiige et par oksestege eller 3, der var tøet. Om jeg også ville have sådan en? Jamen man siger da ikke nej til sådan et tilbud
:o)
Så derfor får vi oksesteg på en helt almindelig, småkedelig tirsdag, hvor "Årets Værste Snestorm" stadig lader vente på sig her i Hvidovre.

1 kommentar:

  1. Held i uheld... Er der så ikke basis for restemad i dag??

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz