søndag den 19. april 2009

Rislende vand

Endnu et "Påbegyndt-i-påsken"-projekt blev afsluttet i dag.
I påsken tømte og rengjorde Gemalen nemlig vores dam, vanddepotet og pumpen, som driver det hele.
ØV, for et job, for der var temmelig meget yucky råddent slam i det vandhul!

Nu er dammen igen fyldt med rent regnvand, pumpen er sluttet til og stenene er fordelt over vanddepotet... Så mangler vi blot et par vandplanter, for de eksisterende ser ikke ud til at have overlevet vinteren (eller det rådne vand?)...

Åh... sikke en herlig rislende lyd, sådan et vandfald giver...

Ren terapi... (Med mindre man har drukket for meget kaffe, for så skal jeg lige love for...)
Lizzy tror vist, at der er fisk i dammen, for hun brugte meget tid på at stirre ned i vandet.
Hm... en enkelt tudse har vi da kunnet klare de andre år, men fisk... Det er den altså ikke dyb nok til, og de ville sikkert heller ikke holde en uge med Lizzy i nærheden :o)

Ja ja... Det skrider fremad med de mange påbegyndte projekter...

1 kommentar:

  1. hold da op.
    Det er så et af de finere "springvand" jeg længe har set.
    Kunne forestille mig at det ser superfint ud "live".

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz