lørdag den 18. april 2009

Gang i drivhuset

Et af de MANGE påbegyndte projekter i påsken var drivhuset, som skulle klargøres til sæsonen.

Sidste sommer blev plantebordet lavet, men felterne med matchende mosaik i gulvet var aldrig blevet lagt, så Gemalen var i gang flere aftener i løbet af ugen - hullerne skulle først nivelleres, så skulle mosaikken lægges og til sidst skulle der så fuges - og sådan noget skal jo tørre/hærde imellem hvert trin...
Endelig... det sidste blev ordnet i dag - og drivhuset kunne tages i brug.


Tingene blev sat på plads...
Før dette, det sidste af forårsklargøringen, var der foregået en del allerede...
Gulvet er blevet fejet og støvsuget... Ja! Støvsuget.
Flere af glasruderne i loftet blev nemlig knust i efteråret, da naboens æbler drønede igennem.
Nu er de knuste ruder erstattet af plexiglas, så vi skulle undgå flere skår i glæden - og for at undgå glassplinter i bare sommertæer støvsugede Frau Putz altså sit drivhus (Som jo egentlig er et "orangeri", idet der jo er fast gulv i stedet for bede...)
Der er blevet fjernet ukrudt... og for at undgå denne uønskede vækst...
... blandede Gemalen lige lidt beton... Så må vi se, om det er stærkt nok til at modstå krudtet :o)
Jordbærplanterne i drivhuset er blevet omplantet - og vinen klippet ned.
Kapillærkasserne er blevet tømt og spulet - og 6 dræbersnegle knaldet (Så håber jeg, at årets drivhusplanter er reddet!)
Da jeg lidt senere kom forbi zinkbaljen med liljer, opdagede jeg, at liljebillerne allerede er kommet. Selv om liljerne kun lige akkurat titter op over jordoverfladen er de allerede ved at blive spist af disse små grådige bæster...
Kønne er de jo med deres lakrøde skjold (Beklager billedkvaliteten, men zoom er ikke lige kameraets specialitet) - men jeg er benhård. Sekunder efter dette billede blev taget, var denne lille fætter mast under fode!
Og så var der lige tid til at nyde den nyskabte orden i nogle minutter...
Her er det Hosta, Dahlia og Chokoladeblomst, der venter på at jorden bliver varmere...
De er anbragt i en af Frau Putz' seneste anskaffelser, denne gamle metalkasse, som er købt hos Frou Frou...
... og så kom Andreas rendende med blomster til mor...
Nu elsker jeg jo ikke ligefrem gule blomster :o) og endnu mindre elsker jeg mælkebøtter i græsplænen :o) men sådan en fin lille anretning i drivhuset kan jo kun gøre mig glad på mere end én måde.
De ER jo ganske kønne på sådan en ellers temmelig blomsterløs årstid - og disse blomsterhoveder kommer i hvert fald ikke til at sprede frø i haven ;o)

... og så drønede Frau Putz ellers ud i haven, for der er skam også gang i andre projekter... :o)

1 kommentar:

  1. For Søren hvor er det bare flot.
    Super flot farve dit plante-bord har og en fin detalje at det går igen i gulvet.
    Det bliver da helt fantastisk når der kommer det, der nu skal være i orangeriet ind.
    Tillykke med et veludført stykke arbejde.
    Knus Lise

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz