tirsdag den 31. august 2010
Troubled (R.) Waters
lørdag den 28. august 2010
En sjælden fotosession
Men i dag fik jeg endelig overtalt ham til at deltage i en lille fotosession. Hans strikkede cardigan var nemlig færdig. Med trykknapper und alles.
Det der fik ham overtalt til fotosession var vist, at han selv måtte bestemme, hvor billederne skulle tages.
"Oppe på taget af legehuset", lød svaret.
Hm... Jamen så pyt da.
... og bagefter fik jeg også lov til at fotografere ham, mens han gyngede.
Sikke en ære.
(Var der lige nogen, der bemærkede, at det var 2 UFO'er, der blev afsluttet i dag? Hvad skal det ikke ende med?)
:o)
Havgrønt Søuhyre
Strikket med tykkere garn end i opskriften (louet Gems, 100 % merinould. 100 g / 176 yards ~160 meter) og strikket på pind 5½, så jeg slog kun 220 masker op.
Jeg sluttede af med en I-cord kant - og lukkede de sidste masker sent i går aftes. Så var der bare 4 ender, der skulle hæftes, og i formiddags kunne jeg sandelig erklære antallet af UFO'er nedbragt med en.
Nu er jeg klar til efteråret. Jeg håber dog, at den får lov til at ligge LÆÆÆÆÆNGE, før jeg får brug for den.
;o)
torsdag den 26. august 2010
En UFO mindre - meeeeeen....
Efter min indrømmelse omkring de mange UFO'er, der i øjeblikket er at finde rundt omkring i Casa Putz, lovede jeg mig selv, at NU skulle det være slut. NU skulle der altså andre boller på suppen, der skulle præsenteres FO'er og ikke UFO'er på bloggen.
Men, men, men...
Den der Nessie, ik'... Den lokkede simpelthen med sin lethed, sit "slå-hjernen-fra"-potentiale, masser af retmasker... lige noget der passer mig i øjeblikket. Andre gange er jeg ved at dø af kedsomhed over sådan nogle projekter og har cravings efter tidskrævende og udfordrende mønstre, nye teknikker.
Hm...
Så var det, at jeg kiggede på min "Möbius" - og det lækre uldgarn den var i gang med at sluge. Jeg fik jo to bundter lækkert Louet Gems fra Lucy, og jeg var langt fra sikker på, at der var nok garn til en Möbius. Måske kun en smal en... og var det i virkeligheden endnu en Möbius jeg ville have???
Skumle, skumle... og så var der pludselig en UFO mindre i kurven, et garnnøgle mere "på lager" - og sekunder senere var der gang i en Nessie, så jeg må vel indrømme, at mit antal af UFO'er ikke er for nedadgående alligevel.
Men Nessie... Den kommer til at varme dejligt til vinter. Og så i min yndlingsfarve. Et havblåt søuhyre...
:o)
onsdag den 25. august 2010
Basal farvelære
Jeg undrer mig bare over, at når jeg blander skrig-blå med skrig-rød, så får jeg fesen-lilla... ????
Blitzlyset på billedet herunder bringer lidt mere knald frem i den lilla, men jeg kan næppe satse på hidsigt hvidt lys, når disse muffins skal serveres.
Forhåbentlig smager de bedre end de ser ud.
;o)
tirsdag den 24. august 2010
Der blæst' en vældig vind, den daw ud' fra vest...
Med den vind kan jeg faktisk godt forstå, at han foretrækker at ligge i ske med Pelle.
Det er ikke det eneste, der er forandret pga. vinden...
Gemalen har længe talt varmt for at klippe vores hyld tilbage - og i dag fik han så lidt "hjælp" i den retning.
Mastergrad i UFO'er
Måske skulle jeg overveje det.
Jeg kan da lægge ud med en skræmmende ærlig liste over mine nuværende UnFinished Objects:
Påbegyndt august 2010 - Blå cardigan til Andreas. Mangler fortsat trykknapperne.
Påbegyndt august 2010 - Sokker til Andreas. Kaffepause-strik på arbejdet.
Påbegyndt juli 2010 - Garter Stripe Square Bag # 4. Mangler sammensyning, kanter og hank.
Påbegyndt juli 2010 - Cardigan fra 40'erne til Christina. Mangler blot ærmekuplen på det ene ærme samt montering af ærmer og knapper.
Påbegyndt juni 2010 - Möbius # 4. Bilstrik.
Påbegyndt april 2010 - Viften - mangler montering.
Påbegyndt marts 2010 - Folklore cardigan til Emilie - mangler de sidste cm. på ærmerne, forkanter og montering.
Påbegyndt februar 2010 - Æblegrøn cardigan med hulmønster. Ender nok som garnnøgler, for den blev alt for tøset til Andreas...
Påbegyndt januar 2010 - Folklore cardigan til mig - mangler kun syning af forkanter samt knapper.
Påbegyndt for 3. gang november 2009 - Norsk sweater til Emilie (nej), Andreas 2 år (nej), Andreas 4 år (Hm... mon den stadig passer?) Mangler montering.
Påbegyndt juni 2009 - Hullet cardigan til Emilie. Mangler montering, men nu er den sikkert for lille, så den ender nok som garnnøgler...
Påbegyndt april 2009 - Cardigan til Andreas i vævestrik. Mangler montering - men er sikkert også for lille - og frister en skæbne som garnnøgler...
Påbegyndt oktober 2008 - Cardigan for Arwen. Mangler kun at blive syet sammen, men ender nok som garnnøgler igen, for den "trækker" voldsomt pga. snoningerne på forstykket. UGH!
Påbegyndt... æh... ca. 2000/2002 - Norsk sweater til mig. Mangler montering.
... og så et enkelt hæklet tæppe til Andreas. Har hæklet 44 firkanter - mangler dobbelt så mange... Meen... det skal nok komme. Jeg får bare så ondt i hænderne af at hækle, fordi det er så uvant.
Godt jeg fik ordnet lidt garn i sommerferien - for ellers ville listen have været 5-6 projekter længere...
Har jeg snart kvalificeret mig til en Mastergrad indenfor UFO'er?
Det værste er, at jeg allerede drømmer om at slå op til Acorns - og til Julias "Nessie"... Jamen se den da lige her i verdens flotteste, hjemmespundne garn.
;o)
Hm... måske jeg skulle prøve noget nyt...
Kære Mor
Drømmer du ikke om en uges ferie i Hvidovre... med maden serveret... og tid til hyggeligt håndarbejde i sofaen??? Du skal endelig ikke huske dit eget strikketøj, for jeg har rigeligt, du gerne må låne og kaste din energi over...
;o)
søndag den 22. august 2010
Næsten færdigmonteret
Ellers er jeg bange for, at den ender som UFO i en pose alligevel
lørdag den 21. august 2010
Cool attitude
Men jeg har i hvert fald syet et par bukser til Andreas med et par af Gemalens Levi's, der var slidt igennem på et... mindre heldigt sted.
De bukser var faktisk kastet i posen til storskrald, da jeg pludselig fik den idé, at man måske kunne bruge det bløde, forvaskede stof til et eller andet alligevel...
Det gav mig inspirationen. Vupti havde jeg syet et par bukser til Andreas - og han elsker dem.
Men fotograferes i dem? Næh nej, du. Der er alt for meget attitude til den slags...
... og midt i foto-sessionen på 30 sekunder blandede Pelle sig også, og så var løbet ligesom kørt.
Så da han havde smidt dem her til aften, måtte de foreviges "uden fyld".
Gemalen har smidt yderligere 2 par "ikke-slidte-men-synes-de-sidder-dårligt" bukser i posen, så mon ikke de fortsætter cyklus og ender i Andreas tøjbunke på et tidspunkt. Der er gået lidt sport i det
;o)
Agern
fredag den 20. august 2010
Hva' så...?
Det er VIRKELIG agurketid her på bloggen. Beklager.
tirsdag den 17. august 2010
Og Himlens Sluser åbnede sig...
Hvorfor lige på det tidspunkt, hvor jeg cyklede til børnehave og skole for at aflevere børnene?
Godt så. Tak. Det er nok nu.
Jeg undskylder MEGET, at jeg for nogle uger siden kom til at tænke tanken (højt), at vi godt kunne trænge til lidt vand til haven.
:o)
mandag den 16. august 2010
Hestepigen
torsdag den 12. august 2010
Luftkastel eller ej...
Det er indtil videre kun Gemalen, der har erklæret mig FULDSTÆNDIGT SINDSYG efter at jeg kastede min kærlighed på det der sted...
Jeg ved godt, at det sikkert er et eller andet akademiker-romantik. Drømmen om at bo på landet, være selvforsynende i en grad, som vores lille frimærke af en have ikke tillader, med sunde, økologiske grøntsager, æg fra egne høns og mælk fra naboens gård.
Bæredygtighed. Typisk for sådan nogle byboere at drømme om det idylliske liv på landet...
Drømmen handler også om at få plads nok - mere end plads nok. Med træer og luft omkring. Højt til himlen og muligheder.
Kunne opfylde Emilies drøm om egen hest - også selv om jeg får blæver-knæ, når jeg kommer for tæt på...
Med plads nok til at åbne den der garnbutik m. strikkecafé - B&B - kombineret med weekendkurser for kreative sjæle - julestuen - gavebutikken - kaffe og kage-caféen...
Et helt andet arbejdsliv, hvor to dage ikke er ens - og hvor kreativiteten får mulighed for at blive en del af arbejdet i en eller anden udstrækning.
Den har bare efterhånden spøgt i nogle år - den drøm. Gemalen drømmer også lidt med - men havde nok ikke forestillet sig, at det ville blive et sted med 20 mandsårs arbejde med renovering, jeg ville falde for.
Bagsiden af medaljen er jo ikke en del af drømmen - men modsat hvad jeg som oftest giver udtryk for her på bloggen, så er jeg faktisk vældig god til at være sortseer og pessimist i stor stil - og jeg ved da godt, at der kommer masser af frustrationer og dårlige dage, måske kokser alting og drømmene ender i nederlag og fiasko.
Det bliver et slid - nej, et vanvittigt slid - at gøre den gård beboelig og bibringe den lidt moderne bekvemmeligheder.
236 kvadratmeter beboelse, der har stået tomt igennem et stykke tid - og hvor det originale køkken er med brændekomfur...
Bonderøven ville elske det - men jeg er nu ganske godt tilfreds med mit elektriske...
Uisoleret... Gamle vinduer... Puds der falder ned af væggene...
Når det så er ordnet (Støn!), så er der lige 1700 kvadratmeter "udhus" man kan kaste sin arbejdsiver over. Hvis der er mere tilbage.
Og hvad med indtægterne?
Måske er der ingen, der gider at kigge forbi en gård langt ude på landet for at gå en tur omkring søen og derefter drikke kaffe med hjemmebagte kager til - måske er der ingen, der gider at købe garn eller gaveartikler eller hjemmebagte julesmåkager eller kryddersalt...
Gider jeg virkelig at bage kager hele tiden (Hm... ja...) men jeg mener hele tiden?
Og kan man overhovedet leve af det?
Får vi råd til at købe tøj til ungerne?
Og hvad med skoleskift? Hvad nu, hvis ungerne ikke falder til og får nye venner? (Grusomste scenario!)
Får jeg overhovedet tid til at strikke - eller lave perler - eller sidde på sofaen med computeren i skødet og blogge? Bare en gang imellem...
Så er vi bundet til et sted ude på Lars Tyndskids Mark, som vi ikke kan sælge - og hvor det regner hele tiden. Kommer til at hade hinanden...
Godt så. Det var sortseeren, der fik lov til at komme bare en lille smule til orde. Og hun holder altså lidt med Gemalen.
Hende der Frau Putz... hun er sgu FULDSTÆNDIGT SINDSYG!
Rig på naturalier
Det er ikke ret tit man finder dem i butikkerne, så jeg kiggede gik nærmere - og stod måbende og stirrede.
onsdag den 11. august 2010
Luftkastel?
... mens Gemalen er lidt mere realistisk og siger, at jeg er FULDSTÆNDIGT SINDSYG. Der er minimum 20 mandeårs arbejde med at renovere stedet, argumenterer han.
Jamen hvis jeg nu bager bollerne, klapper hønsene, dyrker gulerødderne, hjælper Emilie med at passe hestene og ikke mindst pynter det juletræ, der skal stå lige midt på parketgulvet i den der fine stue...
;o)
tirsdag den 10. august 2010
Mit første "sæt"
Samtidig har jeg øvet mig i at lave "tøndeformede" perler i stedet for de almindelige runde. Ikke verdens letteste øvelse at trille dem, uden at de bliver skæve.
Det har alt sammen resulteret i mit første "sæt" af perler, som i dagens anledning er trukket på lædersnor og foreviget.
Lige i øjeblikket øver jeg mig med et ganske bestemt mål for øje.
Jeg skal nemlig bruge et sæt perler i sort, hvid og limegrøn - og så ville det jo se fedt ud, hvis man lige kunne få en stang skrigpink til at sætte sammen med den limegrønne - men det er åbenbart ikke lige sådan at lave skrigpink glas, for jeg har ikke en eneste klart pink i min "pink collection". Fesen lyserød og lilla i massevis... men intet der passer med den limegrønne.
Perlerne skal bruges til en gave sidst i september, så jeg har heldigvis tid at løbe på - og det får jeg vist også brug for, for det er som oftest stadigvæk glasset der bestemmer og ikke mig.
Det' ik' let, det skidt!
;o)
mandag den 9. august 2010
Cooking mojo
I lost my cooking mojo.
Nu er det heldigvis ved at komme tilbage. Jeg har igen så småt lyst til at lave mad og bage.
Både fredag og søndag blev stort set brugt i køkkenet. Fredag var det Gemalens fødselsdag med dertil hørende kage-orgie og besøg af madklubben til en gigantisk omgang lasagne (incl. en portion produceret til fryseren) - og søndag kastede jeg mig ud i storproduktion af boller og fiskefrikadeller (og en omgang ovnrengøring, som ikke hører til det mest spændende køkkenarbejde...)