Næsten færdigmonteret

Der er sket noget nær et mirakel her i huset i går.

Jeg er blevet næsten færdig med at montere den cardigan jeg har strikket til Andreas. WOW!

Den endte ikke i en pose som endnu en UFO, hvilket er miraklet. Jeg kan nemlig fremvise en hel masse UFO'er, der er endt på den måde, så alle odds var imod den.

Men denne gang besluttede jeg, at den altså SKAL være færdig, så han kan få den på, når han skal ud med børnehaven i efteråret. Andreas skal nemlig snart i "udflytterbørnehave", og skal derfor være endnu mere udendørs end tidligere. Det er dejligt, men det stiller også andre krav til udetøjet.

Trøjen er strikket i noget garn, som har henslæbt en trist skæbne som UFO i en pose. Jeg fandt kvitteringen i bunden af posen. Det er købt hos "Fru Larsen" i Hjørring tilbage i 1996!

Skøn garnforretning, som desværre er lukket. Husker altid "Fru Larsen" som gammel (ved godt, at det er politisk ukorrekt med den betegnelse...), så hun må have været virkelig oppe i årene, da hun lukkede butikken...

Da jeg ville lægge projektet på Ravelry opdagede jeg, at deres garndatabase ikke engang har garnet registreret, så længe er det siden

;o)

Nå, men garnet er LOTUS fra Marks & Kattens. En typisk 90'er blanding af uld og acryl, som giver et varmt, maskinvaskbart garn, som samtidig er enormt slidstærkt - fik brændemærke, da jeg forsøgte at rive garnet over...

Det giver en sjov struktur, så jeg har strikket Andreas' cardigan i et helt enkelt raglanmønster med nogle ret-riller på bærestykket som eneste dekoration.

Oprindeligt var det tænkt at den skulle have lynlås, men det ville Herren ikke. Han ville have knapper... men jeg ved, at han endnu ikke magter almindelige knapper, så jeg har kastet mig ud i et eksperiment med trykknapper i strik, hvilket nok ikke er det letteste.

For at trykknapperne skal blive på plads, har jeg syet bændel ind imellem forkanternes strikkede stykker, så knapperne kan sidde fast i det. Jeg håber det lykkes.

Ellers er jeg bange for, at den ender som UFO i en pose alligevel

:o)