En af mine yndlingskogebøger er Michel Biehn's "Mine bedste opskrifter fra Provence".
En stemningsmættet kogebog krydret med små fortællinger fra forfatterens opvækst og liv i Provence - og fyldt med de smukkeste billeder, som altid får mig til at ville flytte til Provence... Desværre er den udsolgt fra forlaget, så det er måske lidt unfair at lave så meget reklame for den :o)
En af opskrifterne er på Bitter Orangemarmelade - og da jeg læste opskriften igennem undrede jeg mig over, at marmeladen skal have et opkog 3 dage i træk.
Siden har jeg mange gange selv benyttet mig af metoden.
Første gang var det dog ikke planlagt - men skete, fordi jeg ikke liiiiige havde tid til at skolde glas den dag, hvor jeg havde påbegyndt marmeladen - og heller ikke dagen efter. Her fik marmeladen dog lige et opkog, så jeg var sikker på, at den kunne holde til dagen efter.
Tredje dag lykkedes det dog endelig at få den på glas - og marmeladen blev fantastisk.
Undervejs kom jeg i tanke om, at det jo var det samme, der var gjort i den franske kogebog...
Præcis hvori forskellen ligger ved jeg ikke.
Måske er der slet ikke nogen forskel - andet end den, at man tror på, at marmeladen er anderledes :o)
I dette tilfælde er stikkelsbærrene kogt sammen med en stang vanille - og her kommer der mere vanillesmag ved de tre opkog.
Tror jeg!
Godt smager det i hvert fald.
Metoden kan også bruges med andre typer frugt og bær - og så er det jo herligt med sådan en opskrift der giver plads til at kaste håndklædet i ringen midt i et ambitiøst marmeladeprojekt.
Helt uden dårlig samvittighed kan man bare fortsætte dagen efter - eller dagen efter igen :o)
Siden har jeg mange gange selv benyttet mig af metoden.
Første gang var det dog ikke planlagt - men skete, fordi jeg ikke liiiiige havde tid til at skolde glas den dag, hvor jeg havde påbegyndt marmeladen - og heller ikke dagen efter. Her fik marmeladen dog lige et opkog, så jeg var sikker på, at den kunne holde til dagen efter.
Tredje dag lykkedes det dog endelig at få den på glas - og marmeladen blev fantastisk.
Undervejs kom jeg i tanke om, at det jo var det samme, der var gjort i den franske kogebog...
Præcis hvori forskellen ligger ved jeg ikke.
Måske er der slet ikke nogen forskel - andet end den, at man tror på, at marmeladen er anderledes :o)
I dette tilfælde er stikkelsbærrene kogt sammen med en stang vanille - og her kommer der mere vanillesmag ved de tre opkog.
Tror jeg!
Godt smager det i hvert fald.
Metoden kan også bruges med andre typer frugt og bær - og så er det jo herligt med sådan en opskrift der giver plads til at kaste håndklædet i ringen midt i et ambitiøst marmeladeprojekt.
Helt uden dårlig samvittighed kan man bare fortsætte dagen efter - eller dagen efter igen :o)
(Gad vide, hvor mange gange man kan give den marmeladen et opkog og udsætte den rædsomme skolde-glas-seance???)
Hvis du skulle have adgang til stikkelsbær - fra egen eller naboens, din mors eller din gamle farmors/mormors have... så er her min opskrift til inspiration. God fornøjelse.
Stikkelsbærmarmelade m. vanille
1500 g. stikkelsbær.
3 spsk. vand
ca. 800 - 1000 g. sukker
1 stang vanille, flækket
ca. 2 tsk. rød Melatin rørt ud i 50 g. sukker
Bær, vand, ca. halvdelen af sukkeret og vanillestangen blandes - og bringes i kog.
Lad marmeladen koge i 5-10 minutter - og sluk så for gryden. Læg låg på og lad marmeladen køle af i gryden.
2. dag bringes marmeladen igen i kog - og der tilsættes mere sukker, hvis marmeladen ikke er sød nok. Koges 5-10 minutter og afkøles igen.
3. dag skoldes glas til ca. 2,4 liter marmelade.
Bring igen marmeladen i kog - og smag den endeligt til med sukker.
Bland Melatin og sukker - og rør det i gryden af flere omgange, til konsistensen er som ønsket. Lad marmeladen koge i et par minutter ekstra - og hæld den rygende varme marmelade på de skoldede glas.
Efter afkøling opbevares marmeladen køligt (Evt. i køleskab).
Alternativt kan man skylle glassene i Atamon og tilsætte lidt Atamon til marmeladen.
Hvis du skulle have adgang til stikkelsbær - fra egen eller naboens, din mors eller din gamle farmors/mormors have... så er her min opskrift til inspiration. God fornøjelse.
Stikkelsbærmarmelade m. vanille
1500 g. stikkelsbær.
3 spsk. vand
ca. 800 - 1000 g. sukker
1 stang vanille, flækket
ca. 2 tsk. rød Melatin rørt ud i 50 g. sukker
Bær, vand, ca. halvdelen af sukkeret og vanillestangen blandes - og bringes i kog.
Lad marmeladen koge i 5-10 minutter - og sluk så for gryden. Læg låg på og lad marmeladen køle af i gryden.
2. dag bringes marmeladen igen i kog - og der tilsættes mere sukker, hvis marmeladen ikke er sød nok. Koges 5-10 minutter og afkøles igen.
3. dag skoldes glas til ca. 2,4 liter marmelade.
Bring igen marmeladen i kog - og smag den endeligt til med sukker.
Bland Melatin og sukker - og rør det i gryden af flere omgange, til konsistensen er som ønsket. Lad marmeladen koge i et par minutter ekstra - og hæld den rygende varme marmelade på de skoldede glas.
Efter afkøling opbevares marmeladen køligt (Evt. i køleskab).
Alternativt kan man skylle glassene i Atamon og tilsætte lidt Atamon til marmeladen.
Yum! my son would have a sweet field day with the jam on his sandwich!
SvarSletUhm! - Genialt... Måske jeg alligevel skulle trisse en tur ud i haven og få plukket de allersidste - MEGET - modne røde stikkelsbær, og forsøge mig? ...jeg tror det!
SvarSletJenny
:o)
Det kan kun anbefales, Jenny!
SletSpecielt fordi det er næsten umuligt at opdrive stikkelsbærmarmelade i butikkerne.
:o)