mandag den 17. august 2009

OL - nu på Fyn

Familieweekend... med en som tidligere nævnt meget sporty familie...
Så skal der være Olympiade!

I år var det bl.a. med tovtrækning - og der blev virkelig kæmpet...


Det gav meget ømme hænder at lægge kræfterne i træk i det blå nylonreb.

En anden disciplin gav nogle underlige billeder...


Det var en meget publikumsvenlig sport - der blev grinet meget.
Den nye olympiske disciplin var æggekast.
Kast så langt som muligt med et råt æg. Bliver ægget grebet uden at gå i stykker tæller kastet.
Emilie var lidt betænkelig før start, men det gik nu udmærket.

Andreas var også med - og fik sat Onkel Søren på noget af en gribe-opgave...

Sådan et æg kan faktisk kastes utroligt langt. Rekorden for dagen var 15,4 meter - og det er altså mere end den afstand, som er foreviget herunder...


Det er med æggekast som med styrtløb på ski: Det eneste publikum venter på er uheldene.
Her sker det, at æggene bliver knust ud over en person - og publikum gik da heller ikke skuffede hjem på denne dag...

Det var dog ikke kun de fysiske discipliner, der blev dystet i på dagen. De små grå kom også på arbejde.
Kan du f.eks. nævne 10 forskellige poser Haribo-slik?
Eller fortælle mig, hvilket bynavn, der står udenpå Gordons Gin?
Åbenbart spiser Frau Putz for lidt slik og drikker for lidt Gin! Det er da altid rart at vide :o)
Der blev virkelig tænkt igennem...
De sidste to discipliner blev ikke lige foreviget. Alle skulle nemlig løbe 3-bens-løb med det ene ben bundet sammen med makkerens (Fotografering under de forhold er umulige) - og den sidste disciplin er det næsten uretfærdigt at fotografere...
I får en lille mundsmag her.
Rumpen på billedet er ikke Frau Putz'! Desværre er min ikke helt så smal :o)
Gummistøvlen skal kastes imellem benene, hen over ryg og hoved og altså fremad. Det er MEGET lettere at kaste bagud - eller op i luften :o)
Prøv selv, næste gang du får lyst til at se tosset ud med r.. lige i vejret!
Vel hjemme i Skipperhuset blev der nydt lidt melon - før præmieoverrækkelsen.

Dagens vinderteam. I holdfarver... :o) og med medaljer om halsen.


Der blev dog ikke sunget nationalmelodi :o)

2 kommentarer:

  1. Det lyder bare som om i har hygget jer. Hvor lyder det bare super dejligt - og jeg skal da love for at alle gav den gas med både reb og æg!

    SvarSlet
  2. Hvor hyggeligt med jeres familieol., der er helt sikkert blevet grint en masse :)
    Jeg er ikke født ind i nogen sportsfamilie, men jeg gad da godt at se dem udi nogle af de her øvelser :)

    Knus

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz