lørdag den 8. august 2009

Nyt gammelt tegnebord

Det er de utroligste ting man kan klunse sig til...

Sidste forår faldt vi over en seddel på en lygtepæl "Gratis Drivhus" - og så fik Familien Putz sandelig et drivhus. Kvit og frit. Det skulle blot flyttes - og det klarede Gemalen på en formiddag.
Vi fik skam også fliser med til gulvet... :o)

Efterfølgende blev huset, hvor vi klunsede drivhuset, sat til salg - og efter et år er det nu endelig blevet solgt, og ejeren har ryddet det for de sidste ejendele.

På fortovet var der stillet en masse "skrammel" ud - og se lige:

Nyt, gammelt tegnebord til Familien Putz.


Den tidligere ejer var glad, fordi vi ville overtage det. Hun har arvet det fra sin Morbror - og det har fungeret som computerbord indtil nu, hvor hun ikke har plads længere.
Nu bliver det så tegne-/skrive-/hobbybord her i Familien Putz.

Men først skulle det rengøres, for bordpladen var alt andet end ren...

Det fik en ordentlig omgang med skuresvamp og S1 Extra fra "Fars sæbefirma" - hvilket svarer nogenlunde til grundrens x 2. Skrapt skidt til skrapt skidt! :o)


Fernis og skidt i skøn blanding...

Bordpladen endte en del lysere end stel og skab - for lakken på bordpladen var slidt af , bortset fra en plet under den fastskruede blyantspidser, som jeg har fjernet fra hjørnet af bordet.

Jeg tror, jeg vil lakere hele bordet igen, så det kan få en lidt mere modstandsdygtig overflade.
Alternativt bliver det malet.
Lys turkis, måske... ?
I "dyngen" på fortovet stod også disse gamle vaskebrætter.
De kommer nok ikke i brug :o)

Men kønne og sjove er de da.

5 kommentarer:

  1. Å så nydelig bordet ditt ble. :0)

    SvarSlet
  2. Det er da et rigtigt fint bord-
    Tror faktisk det kunne se helt fedt ud i turkis....ikke en helt dårlig idé.
    tja!!!

    SvarSlet
  3. it looks like you're getting to the bottom of you to-do list this summer! I should move next door and you hac help me fix things up K!

    miss ya!

    SvarSlet
  4. Lucy - Well... the house next door is still for sale, so you just have to convince C that DK is the best place ever... :o)
    I would LOVE to have you here. Only I guess we'd be always knitting and drinking tea :o)

    SvarSlet
  5. Nej sikke nogle fine gamle vaskebrætter! De får mig til at tænke på min mor, der stod og skrubbede kogevasken på sådan et, inden det kom i gruekedlen. Sikke et arbejde. Min mor nåede aldrig at få en vaskemaskine. Tænk at vaske om en hel familie - i hånden. Hvor er vi dog heldige i vores generation. Nå, det var et sidespring - men de der vaskebrætter er da de rene klenodier!

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz