tirsdag den 18. august 2009

Ny hyggekrog

Der er blevet flyttet om i stuen...

Dukkehuset er endt i kælderen - og symaskinen er kommet ovenpå.
Nu hygger Frau Putz sig bag symaskinen ved enhver lejlighed... og jeg har skam også hyggeligt selskab...

Der er derfor kommet lidt skred i den kjole Frau Putz skal have på til lillesøsters bryllup lørdag d. 29.
Ja... Det er om mindre end 14 dage - og kjolen er IKKE det eneste jeg skal nå at få færdigt inden da...

Sådan så toppen ud i går aftes...

... og her til aften er jeg nået en anelse længere. Mangler stadig 2. lag stof for neden samt en usynlig lynlås i ryggen - og så lidt oplægning.

Når toppen er færdig mangler jeg bare lige en nederdel i to lag...


... og så er der ét punkt mindre på den lange to-do-liste, som bl.a. omfatter Frau Putz' kreation af 1 stk bryllupskage i 3 etager, housewarming og 40 års fødselsdag hos Kath og Mik lørdag, forældremøde i skolen, tur til frisøren og et par hemmelige projekter.
Og så selvfølgelig alt det "almindelige" med arbejde, tøjvask, madlavning osv. Her er Gemalen heldigvis vældig forstående og hjælpsom i øjeblikket.

Stress??? Nej-nej, da. Ikke endnu. Spørg mig onsdag i næste uge, hvor jorden begynder at brænde under mig.

Nu må jeg tilbage til kjolen... Natten er jo stadig ung :o)

1 kommentar:

  1. Det ser hyggeligt. -Glæd dig til at se vores køkken, det er også blevet ret fint.Måske ikke helt som din sykrog, men udgangspunktet var også et andet :-) Vi glæder os til at se jer på lørdag;-) knus Kath

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz