Farmor og Farfar ringede, og så fik Frau Putz pludselig travlt.
Ikke sådan "Røde-pletter-på-kinderne"-travlt, for de ringede heldigvis i GOD TID.
De kender mig vist temmelig godt, efterhånden - og de ved, at jeg HADER, HADER, HADER uventede gæster, eller gæster der ringer 15 minutter før ankomst...
Frau Putz stod midt i rengøringen, da de ringede, så det var bare lige et spørgsmål om at speede tingene lidt op, springe over en enkelt overspringshandling eller to og blive færdig.
Gemalen var til polterabend i Jylland i går - og hjemkomsttidspunktet var ukendt.
Selvfølgelig dukkede han op lige som Frau Putz var færdig med (storsvedende) at støvsuge hele huset. Tal lige om held...
Så rørte Agnes lige en tærtedej sammen (Det mente hun nu var MEGET besværligt) - og Frau Putz gik i haven og plukkede nogle af de MEGET MODNE, næsten sorte stikkelsbær.
Klip-klip-klip-klip - og så blev de skyllet, kogt med sukker, jævnet og afkølet, mens dejen blev rullet ud, passet til i formen og dejresterne udstukket til hjerte-"låg"...
Vupti-vupti-vupti (dot com) og så var der stikkelsbærtærte i ovnen.
Frau Putz havde spottet, at der pludselig var kommet farve i hjørnet af drivhuset. Halløjså. Blomster på den syriske rose - og så lige, når der kommer gæster... :o)
Gemalen fik derfor ikke lov til at sove tømmermændene væk, men blev i stedet sat til at slæbe, så planten kunne komme op i udestuen, i stedet for at stå hengemt i drivhuset...
... og selv på disse uklare billeder (Taget med lidt for lang lukketid uden stativ henunder aften) kan I se, hvor fine blomsterne er.
Så nu er der glade farver i udestuen.
Så kom Søndagsgæsterne - og søreme om ikke de havde købt en rose til Familien Putz i en matchende farve. Tusind tak for det. Man skulle tro, at I var synske ;o)
Så nu er der glade farver i udestuen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz