En "Golden Oldie" skifter stil

Et storskraldsfund - af den ikke-antikke slags...

Sikkert et spejl af den type, som man kan finde i Bilka og lignende butikker. 

Før kærlig behandling...

Under kærlig behandling...

Spejlet fik acrylmaling påført i 2-3 lag med blød pensel. Stukket ind under kanten ses et ituklippet plastic-chartek, så det var begrænset hvor meget der skulle skrabes af med barberbladet efterfølgende.

Og nu hænger det så her. På Emilies nye værelse.  Som jeg nok snart skal vise jer flere billeder fra.  Der mangler dog lidt, før vi er helt færdige. F.eks. mangler jeg stadig noget betræk til den nye sofaseng...

Cool, ik'?  Jeg synes selv den sorte version er fantastisk flot, og Emilie er heldigvis enig.

:o)

Crepe

Invitationen sagde Discofest med palietter og discokugler - og hvad er så mere passende end at Mor finder sit OBH crepe-jern (Det originale fra 80'erne!) frem og laver ægte discohår på discotøsen???

Godt man har en kælder, hvor man kan finde alt muligt fra sin fortid...  

Dagen efter var håret en del mere uglet - og det endte med, at Gemalen måtte Google Laban, så han kunne vise Emilie, hvorfor vi smågrinende kaldte hende Lecia...  (Og SÅ var det slut med det crepede hår!)

;o)

Som i 50'erne

Da jeg startede på denne cardigan til Emilie, blev jeg inspireret af farven på garnet, som mindede mig om det tøj, som blev båret i midten af sidste århundrede. 

Bærestykket skule derfor have et fint hulmønster - og cardiganen skulle være med raglanærmer. Det var udgangspunktet. 

Her er resultatet...

Trøjen er endnu ikke vasket - for med deadline i morgen, tror jeg desværre ikke, at den kan nå at tørre...  I får den derfor at se i lettere krøllet udgave   ;o)

Som en lille pudsighed fandt jeg i min knapsamling nogle vintage plastikknapper, som jeg har arvet fra min mormor. De har præcis samme farve - og er sikkert blevet pillet af et stykke strik, som er blevet slidt op af min mor eller onkel. Man smed jo ikke knapperne ud, når tøjet blev kasseret - og det har givet mig en fin, lille samling af gamle knapper.

Nu vil jeg kaste mig ud i dagens TO-DO's...  Rengøring, støvsugning, gulvvask, bagning af lagkagebunde, fødselsdagsinvitationer, gaveindpakning, indkøb... og hvad der ellers følger med af fornøjeligheder, når man skal holde 9-års fødselsdag i morgen.  Og måske når jeg også at sy en lille, bitte smule i aften, så fødselaren kan få sig en T-shirt, som stod på ønskesedlen...  Tror det bliver en sen aften...

:o)

Jauw! Plop Uak! FUMP

Nu kunne overskriften jo godt give nogen anledning til at tro, at jeg er kommet slemt til skade - så lad mig straks slå fast, at det er jeg ikke.

Det er derimod nogle af de udtryk, som et typisk Anders And-blad indeholder - og som derfor nu pryder den taske, som jeg har lavet i fint teamwork med Emilie.
Det er hendes taske!  Det var nemlig hendes ENESTE Anders And-blad, der blev klippet i stykker - og jeg måtte love højt og helligt, at jeg ville købe hende et nyt  

;o)

Når man normalt klipper papirstykker til de foldede tasker, bruger man store stykker - og med kun et Anders And-blad til min rådighed gik det jo ikke. Lidt kreativ tænkning gav mig dog rigeligt med motiver til en taske - og med kun en enkelt historie klippet i småstumper. De små stumper blev limet på bagsiden af gavepapir - og senere "overtrukket" med klar tape - og der blev kombineret med led af ensfarvet gavepapir.

Samarbejde...  Jeg klippede, klistrede og foldede leddene - og Emilie satte dem sammen til lange lænker...

Lænkerne blev lukket til ringe...

(Utroligt, hvor mange forskellige ansigtsudtryk den kære Hr. And kan fremvise i løbet af en enkelt fortælling...)

... og i dag syede jeg ringene sammen og satte lynlås i den færdige taske/pung/"et-eller-andet"...

- og gæt så lige, hvem der har lagt billet ind på den næste taske, som skal være blå, grøn og hvid og med Anders And, Mickey Mouse, Lynet McQueen og-og-og...

Gad vide, om Andreas også selv hjælper til?

:o) 

Lidt til mig fra Pakhus 16

Søndag stod jeg ganske tidligt op.
Allerede klokken 7:00 var jeg færdig og klar til at tage afsted - for der var afgang fra Rødovre klokken 8:00 med retning mod Odense. Goodiebags til de første 100 besøgende lokkede  ;o)  og når vi nu skulle afsted, så kunne vi jo lige så godt tage dem med...

Sammen med resten af Strikkeklubben kiggede jeg på de mange fine ting, som flittige sjæle havde kreeret - og hilste på en del personer, som jeg indtil nu kun har kendt "på skrift".  Dejligt at få sat ansigt på.

Min perleveninde Anne havde en stand på markedet og vi fik en lang sludder om alt muligt glasperle-nørdet og det var vildt hyggeligt at møde hende igen.  Ærgerligt at Ebeltoft ligger så langt væk, at regelmæssige træf til Workshops hos Louisa og Henrik ikke er muligt.
Al den snak om perler fik mig dog til at kaste mig over min brænder igen, så snart jeg kom hjem. Noget jeg har forsømt i lang tid - og hvor var det dejligt at komme i gang i kælderen igen.

Lidt shopping blev det da også til - og jeg kredsede som sædvanligt mest omkring de stande, som havde keramik til salg. Jeg elsker keramik, og køber det gerne, for det er noget, jeg ikke har en chance for at lave selv.
Desværre har jeg ikke navnet på nogen af de keramikere, der har solgt mig disse - og kan heller ikke finde frem til det via Pakhus 16's udstillerliste. Mange af standene var jo delt af flere, og ikke alle navne fremgår af listen.
Det første jeg købte var dette fantastiske sæt med lysestage og saltkar af Rakubrændt ler. I de smukkeste petroleumsblå nuancer. Meget, meget tyndt og virker meget skrøbeligt.  I bunden er indridset initialerne CW.

Senere blev det til 4 små petroleumsblå keramikskåle, hos en anden keramiker. Åh den farve forfølger mig og insisterer på at blive købt...  ;o)

Og se så her...

To små, finurlige sjalsnåle/brocher. Fremstillet af to gamle, blankslidte strikkepinde af metal. Størrelse 2 og 2½.  Det var jo noget en strikkenørd ikke kunne stå for.  Købt på Kunstfabrikkens stand og fremstillet af "knapnok". Herligt genbrug.

Lidt sukkerpynt blev det også til - fra en anden Hausfrau - og så fik jeg en kop kaffe at varme mig på i de ganske kolde markedshaller.

Efter et par runder i hallerne drog strikkeklubben til Odense centrum, hvor vi fik lidt sen frokost/brunch på en café - og så blev GPS'en igen vendt mod Djævleøen, efter en hyggelig dag.

:o)

Pottemageren

Sidste år knækkede rigtigt mange af mine spinkle sommerblomster, da jeg skulle have dem ud af de små plasticpotter. 

Hos Claus Dalby har jeg set nogle potter, som kunne åbnes, så de sarte planter kan tages ud uden at knække dem - og jeg gik på jagt efter sådan nogen på nettet.  Men AK...  De er så dyre, at pengene til indkøbet af dem svarede til flere års indkøb af færdige sommerblomster på planteskolen...

Til gengæld faldt jeg over noget andet. En Pot Maker. Hvor man kan trylle helt almindelige aviser om til små, biologisk nedbrydelige såpotter. Slut med at tage planterne ud af potterne. Hele skidtet plantes direkte i haven, når planterne er store nok. 

Og se så lige her...

En lokalavis forvandlet til en lille flok såpotter i løbet af nogle få minutter.  Genbrug når det er bedst   ;o)

Men ved du, hvad det allerbedste er?

Det er min søde Svigerfar, der selv har drejet min Pottemager på drejebænken hjemme på snedker-værkstedet, hvilket gør den til noget helt, helt specielt for mig.

Sikke en dejlig gave at få.  Tusind Tak, P.E.

:o)

En bunke skrald og en lille Verdenssensation

Fastelavn...  åh de utallige muligheder for at gå i kreativ udfoldelse - eller panik - over ungernes udklædninger...

Man kan købe sig til rigtigt mange udklædninger i alle prisklasser - og jeg har da også ind imellem købt mig fra hele balladen, specielt da ungerne var mindre. Den evigt populære udklædningskiste i kælderen er også blevet suppleret med udklædninger fra noget familie, hvis egne unger "er vokset fra det der med at klæde sig ud".
Vokser man virkelig fra det?
Hm... Jeg er måske (?) en af de få undtagelser...
... og jeg forsøger stadig at overtale Gemalen til at holde et brag af en Halloweenfest.
Hvert år.
Hvilket endnu ikke er lykkedes...  (Men i år forsøger jeg igen!)

Til gengæld fejrer vi Fastelavn. Både i børnehaven og skolen - og ude i haven på søndag. Sammen med de andre børnefamilier og enkelte barnlige sjæle fra grundejerforeningen.

Men hvad skal man være?
Klædt ud som, altså...

Andreas har endnu aldrig været klædt ud igennem en hel fest. I børnehaven er han knap nået indenfor døren, før han af ren generthed smider kostumet og nægter at tage det på igen - så det er jo let nok at klæde ham ud. Et eller andet fra kisten i kælderen - og så er han klar...  til at tage det af...

Emilie...  Hm...  Jeg var lidt tom for ideer - og Emilie supplerede mig glimrende med mere af det samme...
;o)

Men så så jeg et glimt af et kostume hos Badut - og bryggede lidt videre på ideen. Et stykke stof - hul til hovedet - elastik og ribkant rundt i halskanten. En slags hætte af strækstof. Og så påsyet en hel masse skrald.
Et voila...

En bunke skrald

(Lidt Temmelig Meget uskarpt billede...  Men der var nogen, der ikke havde tid til at stå stille for at blive foreviget!)

Den lille Verdenssensation som overskriften omtaler:

Da vi forlod Andreas i børnehaven havde han endnu ikke taget sit "Vampyr"-kostume af - og de andre børn havde endda set det på!  Hold da op!

(Gad vide, om det holder helt til tøndeslagningen begynder?)

Men mig selv...  Hvad pokker finder jeg på til på søndag?  Tror simpelthen ikke, at jeg kan klemme mig ned i udklædningskistens skriggule kyllinge-kostume i str. 128...
Selv om det kunne være sjovt at prøve...

;o)

Fra gang til gang

De nye mundservietter har fået personlige "servietringe" - så de ikke behøver blive vasket hver eneste gang man har tørret en brødkrumme af mundvigen, men kan gemmes til brug igennem hele dagen. 

Sirlige små sting broderet på gammelt lærred med sytråd lagt firdobbelt og derefter syet på noget umanerligt stift cowboybuksestof (Fra min mors stoflager - det stammer fra 70-erne, hvor den slags vist ikke hed denim, og hvor man åbenbart gik i cowboybukser, som var stive som et bræt?)  - og så kan også de vaskes, når de bliver for nassede.

Så nu har jeg da gjort en lille bitte forskel for miljøet - og det er altså mere hyggeligt med sådan en stabel servietter på bordet end med den gamle, grimme køkkenrulle. 

Helt overflødig bliver køkkenrullen dog ikke, for der er altså situationer, hvor stofservietterne kommer til kort. F.eks. når der skal laves "håndtag" til stegte kyllingelår, eller når man skal tørre det meste af et glas æblejuice op fra køkkengulvet...  (ahem...)

;o)

Mundservietter

For lang tid siden læste jeg hos Soule Mama, hvordan de i det daglige bruger mundservietter af stof i stedet for køkkenrulle. Det er godt for miljøet - og samtidig er det god stil at tørre sig om munden med en stofserviet, hvis du spørger mig.  Tilmed bliver de bare blødere og blødere for hver gang de bliver vasket.

Så i dag har jeg lavet mundservietter i stort tal. I bedste up-cycling-stil blev et arvet dynebetræk af bomuld

revet i stykker på 35 x 35 cm og kantet med stikkestings-zig-zag   - og den søm hedder sikkert et eller andet, men jeg aner ikke hvad. På min symaskine hedder den "D" 

;o)

Ikke noget fancy med fine ombukkede kanter og presning - vi taler hverdags-servietter... 

I går aftes modtog jeg en mail, som fortalte mig, at lige derhenne i den nærmeste vennekreds er baggrundsmusikken skiftet fra dur til mol.  Det gør mig oprigtigt ked af det - og mine tanker har dagen igennem cirklet omkring de triste nyheder. 

At sy kant omkring mundservietter var derfor en god beskæftigelse, fordi det ikke krævede nogen større tankevirksomhed. 

40 mundservietter blev der ud af det ene dynebetræk, og jeg har kantet omkring de 30 allerede. Det tager ikke lang tid at sy rundt omkring de små firkanter.
- og de er allerede taget i brug

Måske man skulle lave nogle flere og give dem væk som gave...

Næsten for god til at klippe i stykker

Ind imellem er man nødt til at chokere nogle mennesker. I hvert fald kan det være svært ikke at gøre det.

Som f.eks. forleden, hvor jeg var i Genbrugsen - på jagt efter et stykke skind, som jeg skulle bruge til et forklæde.

Skindforklædet er beregnet på at beskytte mine bukser og mine sarte inderlår, når rødglødende glassplinter ind imellem springer rundt på perleværkstedet.

Sådan et stykke skind kan man jo ikke bare lige finde, men min idé var, at jeg måske kunne finde en skindjakke i Genbrugsen, som jeg kunne klippe i stykker.

Da jeg så gik rundt i butikken - med ikke mindre end 3 ældre damer til hjælp - var jeg ligesom nødt til at forklare dem mit ærinde. Det var jo ligesom nødt til at komme for en dag, for hvordan skulle jeg ellers forklare, at størrelsen på jakken var underordnet?

De var skam også enormt hjælpsomme med at finde en skindjakke, som var tilpas stor til at kunne forvandles til forklæde.

Jeg betalte mine 75,- for skindjakken og fik den udleveret i en pose - men den flinke ældre dame kunne alligevel ikke dy sig for, med stor beklagelse at sige, at den da næsten var for god til at blive klippet i stykker.

;o)

Well... Jeg har fjernet "Bliv her"-stroppen fra ryggen og klippet hele rygstykket fri - og så har jeg simpelthen tilføjet stropper i det skønne fuglestof fra Stof og Stil.

Finito.

Slut med risikoen for småsvedne bukser og ditto inderlår

:o)

Cool attitude

Up- eller recycling? That is the question... (som også Lis spekulerede over forleden)

Men jeg har i hvert fald syet et par bukser til Andreas med et par af Gemalens Levi's, der var slidt igennem på et... mindre heldigt sted.
De bukser var faktisk kastet i posen til storskrald, da jeg pludselig fik den idé, at man måske kunne bruge det bløde, forvaskede stof til et eller andet alligevel...

Det gav mig inspirationen. Vupti havde jeg syet et par bukser til Andreas - og han elsker dem.

Men fotograferes i dem? Næh nej, du. Der er alt for meget attitude til den slags...


... og midt i foto-sessionen på 30 sekunder blandede Pelle sig også, og så var løbet ligesom kørt.


Så da han havde smidt dem her til aften, måtte de foreviges "uden fyld".


Gemalen har smidt yderligere 2 par "ikke-slidte-men-synes-de-sidder-dårligt" bukser i posen, så mon ikke de fortsætter cyklus og ender i Andreas tøjbunke på et tidspunkt. Der er gået lidt sport i det

;o)

Sikker søvn

Andreas' nye værelse tager efterhånden form (selv om jeg selvfølgelig burde være i gang med at male reolen for anden gang, fremfor at sidde her...)

Den nye fælles køjeseng fra IKEA er samlet (næsten uden at Gemalen og jeg blev skilt...) - og så var det pludselig slut for Andreas med at sove i tremmesengen, som hånden på hjertet var blevet lige i det mindste, men jo havde meget praktiske tremmer, som man kunne stikke fødderne ud igennem...

;o)


Meeen... nu var Andreas jo vænnet til at sove med indbygget sikring mod at ende på gulvet - og hans søvn går altså ikke stille for sig. Så hvad gør man så, når nyindkøbt køjeseng kun har sengehest for den øverste køje?
Man tager fra "lageret" i kælderen: en gardinstang og et gardin fra IKEA... og så bikser man lige en sengehest sammen - simpelthen ved at lægge gardinet i spænd under madrassen.




Og den virker efter hensigten. Eneste "problem" er, at han er nødt til at have en skammel for at kunne komme ind og ud af sengen, men det synes han vist er ret SEJT.

:o)

Havemøbler som hos Bedste og Bedstefar

Jeg elsker storskrald!


Jeg har fundet rigtigt mange skønne ting til hus og have, når der kan sættes uønsket "skrald" ud til vejkanten her i kvarteret.
I går satte vi igen noget ud - og i dag er det videre i "systemet"... Afhentet af nogen, der kunne bruge lige præcis det, vi havde i overskud, og sådan går det tit.

Og se nu her... Gemalen havde overhørt mit suk en dag jeg gik glip af et af "de der gamle haveborde i træ, som ligner en sol"...
Så da han havde taget en løbetur i går aftes, kom han hjem og fortalte, at der var sat "sådan et gammelt bord" ud til vejkanten.

Hold da op, hvor fik jeg hurtigt jakke og handsker på og kom afsted.

Og det stod der sandelig endnu. Sammen med 4 tilhørende stole. Jeg følte næsten, at jeg havde vundet i lotteriet.



Det er som at blive skudt direkte tilbage til barndommen i haven hos min Bedste og Bedstefar. De havde nemlig sådan nogle havemøbler - med rødmalet træ og hvidmalede metalben.

Nu skal det bare liiiiiiige have en kærlig hånd. Lidt slibning, lidt maling, lidt olie... (OK, en hel masse af alting) og så er det klar til at danne basis for rød saftevand og solvarme jordbær på en dejlig sommerdag.


:o)

Sådan noget l...

Mit sidste kup fra frou-frou er disse to træskrin.

Det til venstre er meget rustikt (Tydeligvis hjemmelavet) - og helt perfekt. Skal måske liiiige have lidt papir indeni...
... men det til højre er temmelig slidt i lakken - og den rødbrune bejdse er plettet og grim. Til gengæld har det en fin perle-kant



- og praktisk ruminddeling, som vil passe perfekt til nogle af mine syting.


Hvad gør man så?

Tænker, at hvid vil få den fine perlekant til at fremstå langt tydeligere...

Så man sliber, smører ind i brun sæbe, vasker, vasker og vasker...

Og så maler man ellers med spærrende grundmaling. Med et håb om, at det vil forhindre den rest af bejdse, som ikke kan vaskes af, i at trænge igennem.

Håbet er lysegrønt - men resultatet er... lyserødt.


Efter 2 lag spærrende grunder bliver den røde bejdse ved med at trænge igennem.
Jeg er ude i en mission impossible, hvis skrinet skal ende med at blive hvidt.

Men hvad farve skal det så være?

Suk...

Origami with a twist

Liselotte lavede tidligere i dag små origamiblomster og viste dem frem på bloggen - og da jeg kom hjem lå der et par reklamer og råbte til mig, at jeg skulle prøve det samme.

Nu får vi jo ikke reklamer. Det er spild af papir, mener Økoflipperen, og jeg giver ham da (til dels) ret. En gang imellem kommer der dog blade med navn og adresse bag på - og i dag var det en kulørt sag fra H&M, der kaldte på at blive forvandlet til en blomst.

Nej, hvor yndigt...

Men... nu er det hele jo ikke pastelfarvet - og da jeg bladrede videre fandt jeg materiale til en lidt mere cool-farvet blomst..

Med et TWIST...

Gemalens kommentar var, at det da var en udmærket ting at anvende de totalt ubrugelige reklamer til. Han ville da også gerne have en blomst... af et par sider fra et andet udsalgskatalog...