torsdag den 25. november 2010

Næsten for god til at klippe i stykker

Ind imellem er man nødt til at chokere nogle mennesker. I hvert fald kan det være svært ikke at gøre det.
Som f.eks. forleden, hvor jeg var i Genbrugsen - på jagt efter et stykke skind, som jeg skulle bruge til et forklæde.
Skindforklædet er beregnet på at beskytte mine bukser og mine sarte inderlår, når rødglødende glassplinter ind imellem springer rundt på perleværkstedet.

Sådan et stykke skind kan man jo ikke bare lige finde, men min idé var, at jeg måske kunne finde en skindjakke i Genbrugsen, som jeg kunne klippe i stykker.

Da jeg så gik rundt i butikken - med ikke mindre end 3 ældre damer til hjælp - var jeg ligesom nødt til at forklare dem mit ærinde. Det var jo ligesom nødt til at komme for en dag, for hvordan skulle jeg ellers forklare, at størrelsen på jakken var underordnet?
De var skam også enormt hjælpsomme med at finde en skindjakke, som var tilpas stor til at kunne forvandles til forklæde.

Jeg betalte mine 75,- for skindjakken og fik den udleveret i en pose - men den flinke ældre dame kunne alligevel ikke dy sig for, med stor beklagelse at sige, at den da næsten var for god til at blive klippet i stykker.
;o)

Well... Jeg har fjernet "Bliv her"-stroppen fra ryggen og klippet hele rygstykket fri - og så har jeg simpelthen tilføjet stropper i det skønne fuglestof fra Stof og Stil.
Finito.



Slut med risikoen for småsvedne bukser og ditto inderlår

:o)

6 kommentarer:

  1. Og således fik den ny anvendelse. Rigtigt god ide:)

    SvarSlet
  2. Hvor er det genialt fundet på :-)
    Selvom det næsten er en skam at ødelægge sådan en pæn jakke ;-))

    SvarSlet
  3. Det er da en fantastisk god løsning på problemet. Og så er der garanteret rester, der kan bruges til både det ene og det andet, tænker jeg :)

    SvarSlet
  4. Det var dog fantastisk smart og flot!
    Det er også tydeligt at se, at du har fundet en skindjakke i den rigtige skindtykkelse til formålet.

    SvarSlet
  5. Cool! Før jeg fik set billedet tænkte jeg på sådan et smede-et af tykt brunt skind. Dit er jo vildt fedt i sammenligning :-)
    Og så var jeg færdig af grin over udtrykket "bliv-her-strop". Gad vide hvem jakken har tilhørt?

    SvarSlet
  6. Jeg synes det er genbrug på den fede måde :)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz