Nu sker der heldigvis endelig noget! Min pakke er lige nu "Forwarded for export" - og så kan jeg jo kun håbe, at der ikke er problemer med flytrafikken...
- og hvad er det så, jeg venter på?
Jamen det er jo glas. Røde, gule og orange nuancer - og en genopfyldning af nogle af de blå/grønne/lilla "prøvefarver" jeg købte i mine mix-pakker i første omgang.
Og bladsølv i så rå mængder, at jeg tror det grænser til grådighed. Og 20 fod sølvtråd. Og en grafitplade til min brænder og flere mandriller - som er de metalpinde, man vikler det smeltede glas omkring.
Jamen altså...
De røde, gule og orange nuancer er egentlig lidt underligt. Først ville jeg slet ikke købe gul, rød og orange, for det er ikke lige mine farver... Men da jeg så sad dernede i kælderen og legede... Så manglede de simpelthen.
Jamen det kunne da se fedt ud med en svagt lysegul prik lige her... og det her hjerte mangler simpelthen noget af den der striking red... og hvor kunne det se fedt ud med det her retromønster i rød, gul, hvid og orange... og måske en smule turkis...
Hæ-hæ... Den indre dialog har så resulteret i bestillingen af en vis mængde glas - og det vælter heldigvis ikke budgettet, når man kan få en lille pakke med 7-8 stænger i en farve for små 25,- gode danske kroner. Så kan man godt få råd til hele 4 røde nuancer, 2 orange og 2 gule, ik'?
Det er egentlig ikke meget jeg befinder mig over jorden i dagtimerne. Efter min underskuds-periode, hvor jeg ikke orkede at gå i kælderen for at lave glas, har jeg nu tilbragt mere end halvdelen af mine dag-timer bag min brænder.
Ind imellem har det resulteret i "stirre-for-længe-på-detaljer"-hovedpine. Jeg er ved at få hård hud på venstre hånds pegefinger af at dreje mandrillen - og jeg er svært bange for, at denne besættelse er kommet for at blive. Den vil rigtigt gerne blive til mere. Meget mere end bare en kælder-hobby.
Åh nej. Nu sagde jeg det jo højt. Bare ikke ham Nemesis hørte det. Oh shit...
Jah. Go for it.
SvarSletDu laver nogle fantastiske ting, selvfølgelig kan det blive til mere :)
Det lyder så dejligt, at det er kommet for at blive :)
SvarSletDine ting er så fine.
Klem
Iiiiiiiihhhh, jeg GLÆDER mig til mit kursus i morgen :) Hvor har du bestilt varer hjem fra denne gang ?
SvarSletDet er ikke så meget jeg får skrevet - men læser gladeligt med herinde og nyder at følge med i din nye hobby. Er hullerne tilfædigvis store nok til et troldearmbånd?
SvarSlet