Klar til julehygge

 Søndag blev der lavet juleguf i lange baner. 

Emilie og Andreas insisterede på, at der skulle bages småkager og pebernødder - og laves konfekt.  Købt var skam ikke godt nok.
Jeg selv kunne nok godt have været ganske tilfreds med købte småkager af den gode slags. December har som sædvanlig været travl - og på arbejdet endnu mere travl end ellers - og jeg kunne godt bruge en dag på sofaen med en film.
I stedet måtte jeg finde min indre ork frem og være med i deres hyggelige planer.

Vi gik i gang efter morgenmad og indkøb af råvarer i rigelige mængder.  Først blev der lavet småkagedej. 3 varianter. Spiraler, glade jødekager og chokolade/orange. 
Alt sammen ud fra samme grunddej fra Arla (Jeg tilsætter dog en rå mængde god vanillesukker til opskriften.

Sidst på eftermiddagen var småkagerne bagt og ungerne trillede pebernødderne, mens jeg ryddede op i køkkenet.  Pebernødderne er efter min mors gamle opskrift - og fås efter min mening ikke bedre. Her kan de købte bestemt ikke være med.

Spiraler. Med krymmel...  Altid krymmel  :-)

Chokolade og revet appelsinskal. Og krymmel.

Jødekagerne blev drysset med kanelsukker tilsat krymmel.  Vi går IKKE ned på krymmel her i huset  :-)

Mens jeg lavede småkagedej arbejdede ungerne intenst på pebermyntekonfekten.  De har altid været en fast bestanddel af min barndoms slikfad - og er stadig populære. 
Såre simple at lave - og beviset er, at ungerne selv stod for det hele. 
Æggehvide (2 stk giver en bagepladefuld konfekt), flormelis røres i til konsistensen er tyk nok til at kunne trille små kugler og lidt pebermynteolie/-essens. Tryk til sidst en chokoladeknap ned i kuglen. Hvis du vælger den farvestrålende variant kan M&M's anbefales. De holder farven.



Pebermynte-konfekt.  Farvestrålende.
 

Så mangler vi kun konfekten lavet af chokolade, cornflakes og rosiner.

Og så er vi klar til jul.  I hvert fald hvad angår juleguf. 

Æblechutney

Det er sæson for æbler i lange baner, og hjemme hos os forvandles en stor del af den nedfaldne frugt til æblechutney.
Det smager fantastisk ovenpå hjemmebagt brød.  (Og sikkert også fantastisk, hvis du køber dit brød...)

Hvis du skulle få lyst til at lave din egen version er her en slags opskrift. Der er aldrig to portioner, der bliver helt ens. Det hele afhænger af dine præferencer, mængden af de enkelte krydderier  - og hvad du har i krydderiskuffen.

Æblechutney.

Æbler

Skrællede og skåret i mindre stykker. Det går som en drøm, når man har en "Moster Hulda".

 

 

Yep. Gryden er "beskidt". 
Det er nemlig dagens anden kæmpe portion, og hvorfor skrubbe gryden, når det er det samme, der skal i? 
Yep. Vi elsker æblechutney. Meget...

Krydderihylden hen

F.eks.

Hele krydderier:

Vanillestænger

Stjerneanis

Groft knust chili

Stødte krydderier:

Kanel (rigeligt)

Kardemomme

Ingefær

Nellike (Ikke for meget - smager ret dominerende)

Koriander

Spidskommen

Allehånde

 

 

 

 Alt koges sammen til æblerne er møre. Pureres igennem en sigte - og tilsættes sukker efter smag.

 

Varmes op til kogepunktet under omrøring og hældes på skoldede glas.

Simple as that.   God fornøjelse.

:o)

Så mangler jeg kun brødet...

... for nu er der vist marmelade nok til et stykke tid!

Dette års høst (indtil videre) omsat til marmelade.

Ribsene blev til marmelade i stedet for gele - fordi det bare måtte prøves, og fordi det er begrænset hvor mange glas ribsgele vi spiser på et år.   Det smager rigtigt godt - og absolut ikke sidste gang de små røde rubiner bliver lavet om til marmelade.  Kogt med vanille - MUMS!

Solbærmarmeladen er som sædvanlig utroligt drøj. Tror jeg måske næste år skal efterligne producenterne af "Marmelade-i-spand" - og tynde marmeladen lidt med noget vand, så den bliver knap så kraftig.

Stikkelsbærrene...  Min absolutte yndlingsmarmelade, når den bliver kogt med en vanillestang.  I år blev de lavet på den franske måde...  og ved en enkelt lejlighed blev gryden glemt, marmeladen brændte på - og da jeg smagte på den i dag, måtte jeg lige gå en tur i haven for at sunde mig.  En hel formiddag og en masse rifter på armene på at plukke bærrene. En hel eftermiddag på at klippe blomst og stilk af - og en hel masse dage med opkog.  Og så... et øjebliks uopmærksomhed... med en småbrændt bismag til følge.
Gemalen har normalt en småskidt lugtesans - og med en sommerforkølelse oveni er den tydeligvis helt forsvundet, for han kunne ikke smage det.  Han protesterede kraftigt, da jeg ville følge min første indskydelse - at den bare skulle hældes ud. 
Hm...  Måske skal jeg bare tvinge mig selv til at lære at spise rygeost. Så kan man vel ikke smage, at marmeladen ovenpå er lidt småbranket...

Efter den bet krævede det altså temmelig megen trækken mig selv op ved hårrødderne for at få blommemarmeladen hældt i skoldede glas.  Til gengæld smager den dejligt - og jeg skylder Gemalen at sige, at det var ham, der høstede blommerne og udstenede dem. Havde han ikke gjort det, var der ikke blevet lavet blommemarmelade i år.

Og om lidt er der flere brombær i haven...
Den første store portion blev foræret væk. Overskudsdeling - eller underskudsdeling?  Jeg orkede simpelthen ikke at lave mere marmelade lige den dag, og bær har vi nok af, i modsætning til modtageren, som ikke har de store muligheder for at dyrke brombær i altankasserne.

:o)

Pretty Clean Sparkling

Jeg har arvet min Mormors fine sølvbestik, og en gang imellem - ved særlige lejligheder - kommer det frem fra skuffen.
Sommerfesten er en af de lejligheder. Ikke at der overhovedet er nok sølv til det antal gæster der kommer, men der er bestemt heller ikke nok af vores "dagligdags-bestik", og så må de jo supplere hinanden.

Dessertskeerne er dem, der oftest bliver brugt. Meget af det andet var blevet temmelig anløbent og det hele skulle derfor pudses. 
På Pinterest har jeg set en metode med kogende vand, alufolie og natron - men efter flere forsøg opgav jeg den metode. Jeg var nemlig langt fra imponeret over resultatet. Finere ja, men ikke fint.
Så frem med dåsen med "Bistro", på med hanskerne og så i gang.

Og så fint kan det blive med ½ times brug af Bistro og knofedt...

Ikke dårligt, når udgangspunktet var dette...

Nu kan vi spise kagerne med stil.

Man bliver lige overrasket hver gang

Hver eneste gang jeg tager mig sammen til at pudse det gamle frugtfad af sølv, bliver jeg overrasket over, hvor lyst og fint det er.

Jeg har fundet det i en kasse på et loppemarked engang. Det var utroligt anløbent og er sikkert blevet forbigået af andre købere i en evighed, så for en guldmønt blev det mit - og efter en omgang pudsning med masser af knofedt, fik det plads på udstilling i tallerkenrækken, hvor det desværre hurtigt bliver anløbent igen. 

En ordentlig omgang hovedrengøring i køkken og alrum i går fik mig dog til at forbarme mig over fadet, og nu  står det igen lyst og fint. 

Hovedrengøring er rasende kedsommeligt og hårdt arbejde...  og ikke engang en indlagt kaffepause gør det bedre.  Men godt selskab og musik gør det mindre rædsomt, end hvis jeg skulle gøre det helt alene.

Vi brugte halvdelen af lørdag i selskab med Ajax, rengøringsklude, skuresvampe og gummihandsker...

... før vi hentede ungerne hos Farmor og Farfar - og selv blev forkælet derude i nogle timer.  Velfortjent, hvis jeg selv skal sige det. 

Og nu er vi så klar til at tage fat på hverdagen. De TO vinterferier er overstået og hverdagen rammer i morgen klokken 6:45...  - og endda lidt tidligere for Gemalen. 

Billie Holiday og jeg...

Skylder vist lige en status-opdatering, for jeg er jo helt forsvundet ud af Bloglandia i disse dage.

Det er skam ikke fordi jeg er ramt af Blues i særlig grad eller ikke har noget at fortælle om. Jeg har simpelthen bare så travlt med alt muligt...
Men lige nu tager jeg mig 40 minutter i sofaen med Billie Holiday på CD'en, mens grovbrødene bliver sprøde i ovnen - og så kan jeg da lige fortælle lidt om, hvad det er, jeg har så travlt med...

Hm...  Noget af det har med det her JULEMARKED at gøre.  Pernille og jeg har nemlig fået en fælles stand - og sådan en kan jo ikke stå helt tom, så jeg har temmelig travlt med at lave noget, som kan blive dit - eller måske ende under juletræet som julegaver hos andre end mine egne familiemedlemmer. Med 1½ måned tilbage til at fylde på hylderne - og en halv million ideér, har jeg temmelig travlt.
Jeg håber du kigger forbi - og tager din veninde med. Det bliver så hyggeligt.
Projekterne er ikke ligefrem hemmelige - men jeg har ikke fået taget billeder af nogen af dem - endnu. Jeg lover, at det kommer - så du måske kan blive inspireret til dine egne projekter.

Og så er det jo blevet efterår... og så er der jo en del ting, der nærmest falder ned i hovedet på én.  Æbler - og paradisæbler - og blommer - og hindbær - og brombær - og vindruer - og sådan noget kan jo ikke bare ligge der i håret eller på græsset... Det skal jo koges, syltes og gemmes til alle de mange dage i vinteren, hvor der skal hygges med hjemmebagt brød med egen marmelade, æblechutney og hjemmelavet saft og hvad jeg ellers har produceret i bedste Frk. Jensen-stil.

Og så måtte jeg konstatere, at jeg godt kan løbe tør for marmeladeglas, selv om jeg har hamstret i uhørt grad...

Noget revolutionerende eller særligt "nyt" sker her ikke...  Same old, same old...  Men vi hygger os.
Og når regnen som i dag siler ned det meste af dagen... ja så kan man jo lige bage en portion grovbrød, som dufter skønt, når familien kommer hjem. Så er regnvejret hurtigt glemt  

:o)  

Gem lidt af det grønne til den grå tid...

Lige nu skifter vejret og lyset i en grad, så jeg ikke rigtigt kan ignorere, at sommeren er på vej til at være overstået.
Nogle af de grønne krydderurter fra haven overlever ikke vinterens fremmarch - og jeg har derfor valgt at gemme lidt af dem til vinter. Nogle af dem er frosset ned - og nogle af dem har jeg lavet til kryddersalt.

Jeg har høstet af alle krydderurterne i haven og blendet dem med groft salt.

Salvie, Oregano, Timian, Citrontimian, Persille, Mynte, Rosmarin, Citronmelisse, Lavendelblomster...

Måske en mystisk blanding, men det dufter fantastisk, og så kan det vel ikke være helt galt...

:o)

Så bliver ungerne glade

For første gang har jeg kunnet plukke mere end et par hindbær ude i haven.
De har ellers skrantet, de der buske - og ikke givet mere end et par bær hvert år. Sidste år flyttede vi så hindbærrene væk fra de grådige brombær, og så tog pokker ved dem, og de voksede og voksede...

Og se så her:

En lille, bitte portion hindbær, som straks blev kogt til marmelade, for ungerne elsker hindbærmarmelade...

Det er ikke verdens største portion marmelade...  men der er stadig masser af bær på vej ude i haven, så der er basis for mere.

Mens hindbærmængden ikke er overvældende, har vi til gengæld masser af brombær. Hver anden dag kan jeg plukke en portion på 7-800 gram. Med de svimlende priser, der er på friske brombær i butikkerne, får det mig til at føle mig som lidt af en millionær...  Sort guld.

:o)

Rødglødende pizzasnegle

Jamen jeg burde jo vide det:  Hold dig ude af køkkenet, Frau Putz.  Du har mistet dit husmoder-touch!

Hvis blot man kunne omsætte rødglødende raseri til noget fornuftigt, så havde jeg ikke behøvet at tænde ovnen for at bage dagens pizza-snegle...

En klassefest med sammenskuds-buffet...  Pizzasnegle...  Det tror jeg lige, at jeg har energi til - og kan klare uden ekstra indkøbstur...   Hvad har vi lige på lager til det???   Skinke... Naah den er frossen, er der noget andet...  Hm...  Ah... Bacon i skiver... Den snupper vi...
Så noget tomatsauce på bunden... revet ost... majs... bacon i skiver... rulle dejen sammen om fyldet og skære i skiver...

Prøv selv lige at skære blød pizzadej med revet ost, tomatsauce, majs og seeeeej bacon i skiver...  og prøv så at gøre det uden at fare totalt i flint og ende som en rødglødende furie!

Godt jeg var alene hjemme...

Så mine pizzasnegle så sådan ud, før de i mentalt småsveden tilstand røg i ovnen...

(Anyone?  Yikes!)

Men heldigvis kan lidt varmegrader og noget smeltende ost klare det meste, så i takt med at mit temperament kølede af, kom de da til at se spiselige ud - og der var hurtigt ryddet på buffeten, da de nåede dertil.

Hold da op, som sådan en flok 7-8 årige kan spise!

Og så ikke et ord om forleden, hvor jeg satte kylling i forvarmet ovn - og da jeg kiggede til den igen efter en time, havde den stået med ovnlyset som eneste "varmekilde"...  Chicken Sushi...  Nice one, Frau Putz...
Mon man kan leve af take-away uden at blive ruineret?

;o)

Tegn på forår?

På en helt almindelig januardag som i dag, hvor rimfrosten igen har lagt sig på alting og vidner om, at der er rasende koldt udenfor, er jeg ikke i tvivl om, at det stadig er vinter - og sikkert længe endnu. 

Men i går fik jeg nærmest forårsfornemmelser, for se da lige, hvad solen afslørede:

Tror nok lige, at de vinduer trænger til en omgang med vand og sæbe...

I dagens tågede lys er vinduerne igen til at se ud af - men jeg ved jo, at skidtet stadig er der, selv om solen ikke lige afslører det i dag.

;o)
 

Strejkevarsel blandt køkkenpersonalet

Hvad skulle jeg gøre uden min husassistent Agnes?

Hun har holdt hårdt for de sidste dage. Først var det morgenbrød til fælles juletræf i Emilies skoleklasse - og dagen efter en stor portion boller til madpakkerne.

Det er ikke så tit Agnes bliver sat til at bage to dage i træk - og jeg håber virkelig ikke, at hun finder på at strejke.

Men helt ærlig... med al den sne og is, der er på vejene, virkede det altså mere fornuftigt at sætte Agnes til at bage grovboller - fremfor at sende hendes ejer ned i Netto efter det glemte rugbrød.

;o)

Ekskluderet af Hausfrau-klubben!

Jeg har jo lovet mine søde kolleger, at jeg vil bage kage til dem i morgen.

Ah... elsker kager med kombinationen af citron og sødt - så jeg bager da lige nogle citronmuffins med marengs-top... I mine fine "Smiley"-muffinsforme.

Namme-nam...

:o)

Men... Som Sidsel var så sød at påpege i en kommentar, så er der altså en del ting i "Hausfrau"-genren, der er kokset "lidt" for mig de sidste dage.

En strikket hue, der blev for lille.

Underlige bolcher.

Brød uden gær (og nej, jeg drak ikke øllene!)

(Og min vindrue-gele ser ikke ud til at stivne...)

- og så skulle man jo tro, at jeg er klog nok til at stoppe, før det kører helt af sporet...

Hm...

Efter nogle minutter ude af ovnen er der nogle af de fine marengstoppe, der ser sådan ud...

Men hvad værre er, så har de fleste marengstoppe mistet forbindelsen med kagerne underneden - og ser derfor sådan ud...

Anyone?

Nu melder jeg mig altså ud af klubben af "Hausfraus"!

- og måske ender det med, at jeg sætter Gemalen til at bage "Drømmekage fra Brovst" - for det har han et par gange bevist, at han klarer udmærket.

I hvert fald bedre end Frau Putz klarer at bage citronmuffins med marengstop.

:o\

The Hausfrau is back - måske

Hm... jeg kan mærke mine Hausfrau-tendenser er på vej tilbage - sammen med overskuddet.

I denne weekend fik vi bl.a. plukket årets høst af vindruer - og jeg fik kogt saft af hovedparten. Mums. Hjemmelavet, rødlilla saftevand...

Resten af druerne blev forsøgt forvandlet til vindrue-gele, noget jeg så en anden blogger gøre sidste år. Jeg kan ikke erindre hvem, men den fine lilla gele fristede, så jeg har forsøgt at gøre kunsten efter.


Jeg turde dog ikke helt stole på vindruernes egen evne til at stivne, så jeg har tilsat et par blade husblas til saften - og nu vil tiden vise, om det stivner i glassene.


Ud over brødene og de lettere uheldige "bolcher" har jeg skam også tryllet lidt til kaffen.
Kan ligesom ikke forestille mig en omgang eftermiddagskaffe uden noget til. Helst noget sødt...

Så der blev lavet vafler i bedste Mormorstil - med brombærmarmelade og flødeskum. Uhm... Det smager af barndom.


Og så har vi knoklet i haven. Drivhuset er tømt for frostramte tomat- og agurkeplanter, og køkkenhaven er tømt for bittesmå gulerødder.
Årets høst fra haven har ikke været noget at skrive om - så det vil jeg lade være med. Håber det bliver bedre næste år.

Et godt huskeråd mht. at stille uret ved skift frem eller tilbage fra sommertid er, at det følger havemøblerne. Så i dag er havemøblerne flyttet TILBAGE i drivhuset, lidt forud for "vintertid".
Jeg har også ryddet op i udestuen. Alt sammen en understregning af, at udesæsonen er slut for i år - og nu rykker vi ind under tag til stearinlysene og de varme tæpper i sofaen.

Andre har tilbragt det meste af dagen på langs, på tværs, på siden, twistede... og været totalt ligeglade med Hausfrausysler...


... og så er jeg altså heller ikke mere "Hausfrau" - for jeg har ikke skænket aftensmaden en tanke før nu. Gad vide, hvad man finder på... Det bliver nok ikke det store kulinariske måltid

;o)

Underholdning for de ikke-ferieramte

Søndag var vi i TIVOLI til Halloween.
Antallet af græskar er voldsomt, og Andreas var meget begejstret, da jeg lovede ham, at vi skulle prøve at skære græskarhoveder selv.

Storesøster er nemlig på efterårsferie hos kusinen i Jylland - og så må man jo forsøge at finde på lidt særlig underholdning til den del af familien, som ikke er ferieramt...

Efter arbejde tog jeg derfor på græskarjagt - og den lokale grønthandler havde heldigvis 2 store, orange græskar tilbage.
De blev transporteret hjem på cyklen - og efter en kop kaffe kastede vi os ud i opgaven.


Resultatet står nu udendørs. Meeeeen... Billeder må I vente med til i morgen, for jeg orker ikke at gå udendørs, tænde lysene igen og tage billeder. Det er også koooooldt... Wuss... I know.

Græskarkødet kunne man jo passende trylle om til græskarsuppe. Ikke at jeg nogen sinde har fået det før, men det burde jo forsøges, når man havde alt det græskarkød...
Jeg diskuterede lidt med mig selv. Kunne og Burde... Om jeg orkede at være "Hausfrau" - eller om jeg bare skulle satse på de rester, som stod i køleskabet. Nysgerrigheden vandt. "Gad vide, hvordan sådan noget græskarsuppe smager?"


Well... efter en forholdsvis minimal arbejdsindsats havde vi en stor portion lysegul græskarsuppe, lavet efter denne opskrift.
Dommen over den var, at den efter alles mening savnede et "pift", så den halvdel af suppen, der ikke blev spist i dag, får nok et drys brødcroutoner og et rundhåndet drys sprøde bacon-tern, når den bliver serveret.
Hvorefter den er TOTALT usund, når man også medregner det generøse skvæt piskefløde, der blev tilsat.


Andreas brød sig ikke om suppen - men var til gengæld meget begejstret for at lave græskarhoveder.
Gad vide, hvad vi finder på resten af efterårs"ferien"...

:o)

Cooking mojo

Jeg har igennem en længere periode været totalt uinspireret og uengageret i mit køkken.

I lost my cooking mojo.

Nu er det heldigvis ved at komme tilbage. Jeg har igen så småt lyst til at lave mad og bage.

Både fredag og søndag blev stort set brugt i køkkenet. Fredag var det Gemalens fødselsdag med dertil hørende kage-orgie og besøg af madklubben til en gigantisk omgang lasagne (incl. en portion produceret til fryseren) - og søndag kastede jeg mig ud i storproduktion af boller og fiskefrikadeller (og en omgang ovnrengøring, som ikke hører til det mest spændende køkkenarbejde...)

Nu er fryseren derfor fyldt med 75 boller af 2 varianter. Rugkerner, rugmel, øl og kardemomme giver karakter til de mørke - hvedekerner, speltmel, hørfrø og koriander til de lyse.

Fiskefrikadeller af 2 kg fisk resulterede i ca. en halv million fiskefrikadeller. Der var derfor til 5 gange aftensmad, hvoraf de fire ligger i fryseren. Hvis jeg igen skulle miste min madlavnings mojo...

I dag står den dog også på mad-med-en-indsats. Karrykyllingen står og snurrer under låg - og spreder en fantastisk duft i hele huset.

Forhåbentlig er det alt sammen tegn på, at min mojo er tilbage.

:o)

Fææst...

Hold da helt fest, hvor har vi fejret i familien de sidste dage.

I går var det Gemalen, der fyldte år - og i dag var vi på Fyn, hvor kusine Astrid skulle døbes
-eller "dyppes", som Andreas blev ved med at sige

;o)

I dag kunne jeg heldigvis slappe af og være gæst, mens jeg i går var i gang fra klokken 5:35 (!!!) og til langt ud på aftenen.

Der blev eksperimenteret lidt i kageafdelingen - lidt vel rigeligt, faktisk. Vi skulle nemlig have lagkager til dessert.

Lige da jeg stod og skulle lægge den første lagkage sammen, viste det sig nemlig, at de vanillelagkagebunde Gemalen havde købt dagen i forvejen var mugne.

Så kan jeg lære det! Kunne jo bare have taget mig sammen og have bagt dem selv...

Hvad gør man så, når man står der med stivnende creme, stivnende jordbærpure og mugne bunde?

Hm... jeg kastede mig ud i et eksperiment med den pakke chokoladebunde, der var tiltænkt den anden lagkage, som først skulle lægges sammen lige før serveringen.

Kunne jo altid købe en anden pakke chokoladebunde senere...

Det var så dagen, hvor alting kiksede - for chokoladebundene var selvfølgelig udsolgt - og måtte derfor erstattes af vanillebunde (af et andet mærke!)
Godt så!

Jeg eksperimenterede også lidt med nogle sukkerovertrukne hasselnødder. Fulgte fremgangsmåden for brændte mandler, men gav dem mindre varme og kortere tid på panden, fordi jeg var bange for, at de skulle branke.


DET eksperiment lykkedes fantastisk.

Mums.

Måtte til sidst "gemme" skålen for Emilie og jeg selv, så jeg ikke risikerede at stå uden nødder, når lagkagen skulle lægges sammen.
Sammen med chokolademousse (Piskefløde og chokolade, smeltet, kølet af, pisket, mums!) og stykker af mørk chokolade blev de sukrede nødder til fyld i en udmærket lagkage. Den ville bare have været bedre med chokoladebunde.

Den anden med chokoladebundene var til gengæld efter min meninbg ikke nogen succes. Overhovedet.

Øv og øv! Dobbeltrøv.

Dagens tredje eksperiment blev serveret til eftermiddagskaffen, da Gemalen havde fået fri fra arbejde. Små portionskager med blåbær. Inspireret af den påtvungne indkøbstur og Super Brugsens friske blåbær.


Vanillebunde stukket ud med glas og dryppet med frisk citronsaft, lagt sammen med vanillefløde og blåbær - og så hvid glasur og fint revet citronskal på toppen.

Mums!

Ja-ja. Vi fik altså også lasagne!

;o)

En sjælden gæst

Det er meget langt fra altid at vi får "inspireret" aftensmad her i huset.
Alt, alt for mange gange ender det med hurtige løsninger - mad som helst ikke kræver mere end en halv time at tilberede, og ikke mindst: en minimal indsats fra "kokken".

Jeg kan faktisk rigtigt godt lide at lave mad, men der er lange perioder, hvor al inspiration og lyst til madlavning forsvinder. Eller hvor energien efter en lang arbejdsdag ikke er til kulinariske udfoldelser.

Det kom derfor nærmest bag på mig selv, da jeg i dag pludselig fik lyst til at lave pasta fra bunden.
En sjælden gæst blev derfor inviteret fra viktualierummet og ind på køkkenbordet.

Sjovt, som jeg hver eneste gang nyder at lave pasta. At mærke dejen skifte struktur, efterhånden som den bliver rullet igen og igen, for til sidst at ende som silkeglat pasta. Jeg bruger nemlig også pastamaskinen til at "ælte" dejen, for det kræver næsten umenneskelige kræfter at ælte det helt glat i hånden.
Kører det i stedet igennem maskinen på den groveste indstilling. Folder det sammen og kører igennem. Folder og kører. Folder og ... i noget, der kan forekomme som en uendelighed.
Til sidst får det den fantastiske struktur og så køres det igennem på en stadig finere indstilling - for til sidst at blive skåret i tynde strimler.

Det kræver lidt øvelse at dreje håndsvinget med den ene hånd - og styre pastaen med den anden, men jeg har efterhånden fået fat i den lange ende.

Efterfølgende blev der hentet basilikum i drivhuset - som blev tryllet om til pesto. 4 portioner til fryseren - og en til dagens aftensmad.

Ah... Hjemmelavt pasta og pesto. Mums... Og så på en fredag aften. Efter en lang, varm dag på arbejdet.

Så skulle man jo tro, at det blev serveret sammen med... lidt godt kød... eller en laksebøf... eller lidt kylling... og selvfølgelig med et glas køligt hvidvin.

Men nu vokser træerne som bekendt ikke ind i himlen...

Hæ-hæ.

Og så har jeg lovet mig selv - som jeg gør hver eneste gang pastamaskinen er på besøg - at jeg meget snart skal lave frisk pasta igen. Det er jo slet ikke besværligt - og det tager heller ikke så lang tid.

Jeg håber mit løfte rent faktisk bliver holdt - denne gang. Kunne godt tænke mig at lave frisk pasta med hakkede krydderurter fra haven. Og så med en vanvittigt syndig omgang flødesauce... og noget lidt mere lødigt kød... og helt sikkert kølig hvidvin!

:o)

Bær over med mig...

Solen og varmen har gjort sit, mens vi var i Norge.
En del af den sidste feriedag blev derfor brugt på at plukke solbær og ribs.

Ribsene er allerede forvandlet til gele - og solbærrene...
Dem orkede jeg simpelthen ikke at pille stilkene af, så de røg i saftkogeren sammen med en pose brombær, en pose jordbær og et par poser stikkelsbær fra sidste års høst.
Så er der ryddet op i fryseren og gjort plads til denne års høst af bær - og vi elsker hjemmelavet frugtsaft.

Har du nogen sinde reddet Lemmings i et computerspil? Så ved du præcis, hvordan det lyder, når de går ind i "helle".
Den lyd siger havens solsort også, når den sidder i toppen af vores kirsebærtræ. "Budup - Budup - Budup - Budup".
I samme tempo, som den sluger kirsebær.

Vi har fået en del - men langt fra så mange, som vi måske kunne tænke os - og nu er træet stort set støvsuget.

De tre katte flader TOTALT ud i varmen - og er ikke meget bevendt som fugleskræmsler.


;o)

Til sidst vil jeg gerne vise dig noget, som jeg til stadighed kontrollerer og krydser fingre for: Den ene af mine 3 kvæder på min nye æblekvæde.
Jeg ved godt, at 3 kvæder ikke bliver til meget, men jeg glæder mig alligevel enormt meget til at forsøge mig med hjemmelavet kvædemarmelade.

:o)