Bær og børnearbejde

Efter 14 dage på Kreta var haven ved at eksplodere.  Jordbærrene var stort set færdige - på opfordring plukket og spist af katte- og hønsepasseren.  Til gengæld var ribs og solbær klar, og mens Gemalen fik tæmmet hækken, plukkede jeg bær i lange baner. Til dels assisteret af Emilie. Bærplukning er keeeedeligt, så busken var hurtigt "tom".

Jeg synes til gengæld at arbejdet med at skylle og fjerne stilke er keeedeligt - og efter arbejdet med 1200 gram ribs var jeg hurtig til at slå til, da ungerne efterlyste en mulighed for at tjene "point".

"Point" som her i huset enten kan konverteres til biograftur, shoppingtur eller tur på McDonalds - eller til rede kontanter.

Så nu er der dømt børnearbejde...

... mens jeg har travlt med at forvandle bær til marmelade.  Ribsmarmelade m. vanille, solbærmarmelade og de sidste jordbær kombineret med ribs og solbær - også med en stang vanille til at give det sidste pift.

Sommer på glas.

Når jeg altså får skoldet glas - hvilket er det keeeedelige ved at lave marmelade, men nok ikke lige noget, der egner sig til børnearbejde.

;o)

Så mangler jeg kun brødet...

... for nu er der vist marmelade nok til et stykke tid!

Dette års høst (indtil videre) omsat til marmelade.

Ribsene blev til marmelade i stedet for gele - fordi det bare måtte prøves, og fordi det er begrænset hvor mange glas ribsgele vi spiser på et år.   Det smager rigtigt godt - og absolut ikke sidste gang de små røde rubiner bliver lavet om til marmelade.  Kogt med vanille - MUMS!

Solbærmarmeladen er som sædvanlig utroligt drøj. Tror jeg måske næste år skal efterligne producenterne af "Marmelade-i-spand" - og tynde marmeladen lidt med noget vand, så den bliver knap så kraftig.

Stikkelsbærrene...  Min absolutte yndlingsmarmelade, når den bliver kogt med en vanillestang.  I år blev de lavet på den franske måde...  og ved en enkelt lejlighed blev gryden glemt, marmeladen brændte på - og da jeg smagte på den i dag, måtte jeg lige gå en tur i haven for at sunde mig.  En hel formiddag og en masse rifter på armene på at plukke bærrene. En hel eftermiddag på at klippe blomst og stilk af - og en hel masse dage med opkog.  Og så... et øjebliks uopmærksomhed... med en småbrændt bismag til følge.
Gemalen har normalt en småskidt lugtesans - og med en sommerforkølelse oveni er den tydeligvis helt forsvundet, for han kunne ikke smage det.  Han protesterede kraftigt, da jeg ville følge min første indskydelse - at den bare skulle hældes ud. 
Hm...  Måske skal jeg bare tvinge mig selv til at lære at spise rygeost. Så kan man vel ikke smage, at marmeladen ovenpå er lidt småbranket...

Efter den bet krævede det altså temmelig megen trækken mig selv op ved hårrødderne for at få blommemarmeladen hældt i skoldede glas.  Til gengæld smager den dejligt - og jeg skylder Gemalen at sige, at det var ham, der høstede blommerne og udstenede dem. Havde han ikke gjort det, var der ikke blevet lavet blommemarmelade i år.

Og om lidt er der flere brombær i haven...
Den første store portion blev foræret væk. Overskudsdeling - eller underskudsdeling?  Jeg orkede simpelthen ikke at lave mere marmelade lige den dag, og bær har vi nok af, i modsætning til modtageren, som ikke har de store muligheder for at dyrke brombær i altankasserne.

:o)

Så bliver ungerne glade

For første gang har jeg kunnet plukke mere end et par hindbær ude i haven.
De har ellers skrantet, de der buske - og ikke givet mere end et par bær hvert år. Sidste år flyttede vi så hindbærrene væk fra de grådige brombær, og så tog pokker ved dem, og de voksede og voksede...

Og se så her:

En lille, bitte portion hindbær, som straks blev kogt til marmelade, for ungerne elsker hindbærmarmelade...

Det er ikke verdens største portion marmelade...  men der er stadig masser af bær på vej ude i haven, så der er basis for mere.

Mens hindbærmængden ikke er overvældende, har vi til gengæld masser af brombær. Hver anden dag kan jeg plukke en portion på 7-800 gram. Med de svimlende priser, der er på friske brombær i butikkerne, får det mig til at føle mig som lidt af en millionær...  Sort guld.

:o)

Nærmest et blodbad

Ind imellem er det en ulempe med sådan noget induktion under gryderne. Man kan jo ikke høre, når skidtet koger over...
Det var derfor først da duften ramte os som en bombe, at det gik op for mig, at der (igen) var noget galt.
For anden dag i træk havde jeg fyret op under en portion jordbær/hindbærmarmelade ze french way.
For anden dag i træk havde jeg glemt det.
For anden dag i træk flød det blodrøde frugtsaft ud over køkkenbordet - men til gengæld dufter her nu fuldstændigt uimodståeligt.
Igen.

Jeg har lyst til at spise resten af grydens indhold med en teske...

;o)

Kvitten

Jeg elsker Kvædemarmelade - men det er sjældent jeg tillader mig den luksus at åbne et glas af den temmeligt dyre marmelade.
I viktualierummet har jeg derfor stadig et glas af det eksklusive. Købt med hjem fra Sverige af min veninde lille a - hvor Kvæde hedder Kvitten, og hvor de svenske pesetas gør det lidt mindre eksklusivt
;o)



Men der er håb forude, for på billedet ses også den første høst af kvæder af egen avl. Hele 2 kvæder blev det til (Hi-hi) - så den hjemmelavede kvædemarmelade er vist lige så eksklusiv i år som den købte.
Gad vide, hvor mange glas marmelade sådan 2 små kvæder kan forvandles til?
;o)


- og så endnu et bevis på, at man aldrig kan få lov til at være i fred her i huset. Hvad jeg end foretager mig er der altid en kat, der kræver opmærksomhed. Lizzy insisterede på at være med til at præsentere årets høst.

:o)

The Hausfrau is back - måske

Hm... jeg kan mærke mine Hausfrau-tendenser er på vej tilbage - sammen med overskuddet.

I denne weekend fik vi bl.a. plukket årets høst af vindruer - og jeg fik kogt saft af hovedparten. Mums. Hjemmelavet, rødlilla saftevand...

Resten af druerne blev forsøgt forvandlet til vindrue-gele, noget jeg så en anden blogger gøre sidste år. Jeg kan ikke erindre hvem, men den fine lilla gele fristede, så jeg har forsøgt at gøre kunsten efter.


Jeg turde dog ikke helt stole på vindruernes egen evne til at stivne, så jeg har tilsat et par blade husblas til saften - og nu vil tiden vise, om det stivner i glassene.


Ud over brødene og de lettere uheldige "bolcher" har jeg skam også tryllet lidt til kaffen.
Kan ligesom ikke forestille mig en omgang eftermiddagskaffe uden noget til. Helst noget sødt...

Så der blev lavet vafler i bedste Mormorstil - med brombærmarmelade og flødeskum. Uhm... Det smager af barndom.


Og så har vi knoklet i haven. Drivhuset er tømt for frostramte tomat- og agurkeplanter, og køkkenhaven er tømt for bittesmå gulerødder.
Årets høst fra haven har ikke været noget at skrive om - så det vil jeg lade være med. Håber det bliver bedre næste år.

Et godt huskeråd mht. at stille uret ved skift frem eller tilbage fra sommertid er, at det følger havemøblerne. Så i dag er havemøblerne flyttet TILBAGE i drivhuset, lidt forud for "vintertid".
Jeg har også ryddet op i udestuen. Alt sammen en understregning af, at udesæsonen er slut for i år - og nu rykker vi ind under tag til stearinlysene og de varme tæpper i sofaen.

Andre har tilbragt det meste af dagen på langs, på tværs, på siden, twistede... og været totalt ligeglade med Hausfrausysler...


... og så er jeg altså heller ikke mere "Hausfrau" - for jeg har ikke skænket aftensmaden en tanke før nu. Gad vide, hvad man finder på... Det bliver nok ikke det store kulinariske måltid

;o)

Det sure ribs helt ude i hegnet...

... og Ne-ej! Det er ikke Frau Putz vi taler om - selv om nogen måske nok kunne få den tanke...
;o)

Sidste forår plantede vi vores første ribsbusk - og "høsten" var hele 8 sure ribs, som blev drysset over en grøn salat "med let hånd"... (Hæ-hæ)

I år satte vi derfor høstrekord... med noget der minder om 50 røde bær på busken - men det giver altså ikke mange teskefulde ribsgele...

Så var det jeg - endelig - fik øje for alle de ribs, der vokser forvildet inde i hegnet langs skråningen ned mod Gemalens enemærker - værkstedet.
Jamen, hvorfor i alverden har jeg aldrig tænkt på at plukke dem?



En hel skål blev det til. Godtnok husets næstmindste Margretheskål, men aligevel.
450 gram - og nu var der pludselig basis for at få ribsgele af egen produktion.

2 glas økologisk ribsgele står derfor nu i køleskabet og venter på den helt særlige anledning.

Forår på pinden og sommer i glas

Det hele ser lidt gråt og trist ud udenfor. Sneen smelter - men til gengæld betyder det jo, at det endelig er ved at blive forår, fuldstændig som kalenderen dikterer.

Inspireret af de tulipaner jeg fik fra Svigerforældrene, "kom jeg til" at starte endnu et strikkeprojekt.
Ja-ja, jeg ved godt, at jeg har gang i "en del" projekter allerede, men jeg trængte altså til noget TV-strik!

Garnet blev købt i Norge i forbindelse med skiferien - og det har nøjagtig samme farve som tulipanbladene.

8 nøgler Sandnes Smart Superwash skal blive til en trøje til Andreas. Tankerne rumsterer omkring raglan ærmer og måske en hætte, afhængig af garnets rækkevidde.

Efter forår kommer sommer - og forleden fiskede jeg lidt sommer op ad fryseren.

Stikkelsbær, jordbær og brombær - og så lige ½ stang vanille og et skvæt sukker.


Så nu har vi smagen af sommer på glas, indtil den virkelige sommer kommer.


Jeg håber I alle har haft en dejlig weekend. Her har vi haft travlt med at klistre med maling - billeder af resultatet kommer senere ;o)

Nogen siger...

... at æbler er sunde.

"An Apple a day
keeps the doctor away"

Så derfor må Familien Putz være ganske sunde :o)

I weekenden blev der nemlig bagt Eplekake - efter inspiration fra Silje-Sin.


Der blev også kogt æblegrød...


... og endnu en portion æblechutney.


Frau Putz er ikke så stor fan af rå æbler, men så er det sandelig godt, at man kan tilberede dem på så utroligt mange måder.


Det smager altså skønt med sådan en klat æblechutney på hjemmebagt brød.

Æblechutney

Nogle af sommerens æbler er kogt til grød, som ligger i fryseren. 12 liter æblegrød blev kogt en dag, hvor ånden lige kom over Frau Putz og Gemalen.
Sammen med den enorme høst af bær, som vi har haft i 2009 - så er fryseren nu så fyldt, at vi er nødt til at tage noget op, hver gang vi vil lægge noget nyt ned ;o)

For nogle år siden fandt jeg en opskrift i et ugeblad. Kille Enna havde lavet krydret æblechutney, og det smagte fantastisk.
Jeg har desværre forlagt opskriften med den nøjagtige krydderi-sammensætning (Husker svagt noget om chili og diverse "julekrydderier") - men husker stadig smagen.

Den smag forsøgte jeg at ramme igen - men havde ingen hel chili i huset. Nu er jeg lidt en chili-kylling, så jeg turde ikke tilsætte knust chili...
Til gengæld blev æblerne kogt sammen med stjerneanis, vanille, stødt kanel, stødt nellike og stødt koriander.
Da de var kogt fik de lige en tur med stavblenderen, før jeg passerede mosen gennem en sigte.
Tilbage i gryden med den fine pure og så blev hele herligheden smagt til med sukker og kogt godt igennem, før jeg hældte det på glas.
Jeg glæder mig til at smage det på nybagt brød... eller til mad med bagte rodfrugter...

Når Frau Putz sådan hygger sig med at lave æblechutney på en helt almindelig hverdag... ja så kan det jo ske, at det går ud over noget andet. Aftensmaden for eksempel...

Det ser dog ikke ud til, at Andreas er ked af den havregrød som han og resten af familien blev spist af med ;o)

Marmelade ze French vay

De sidste (meget modne!) stikkelsbær blev plukket mandag aften - og så blev der lavet stikkelsbærmarmelade - på "den franske måde".


En af mine yndlingskogebøger er Michel Biehn's "Mine bedste opskrifter fra Provence".
En stemningsmættet kogebog krydret med små fortællinger fra forfatterens opvækst og liv i Provence - og fyldt med de smukkeste billeder, som altid får mig til at ville flytte til Provence... Desværre er den udsolgt fra forlaget, så det er måske lidt unfair at lave så meget reklame for den :o)

En af opskrifterne er på Bitter Orangemarmelade - og da jeg læste opskriften igennem undrede jeg mig over, at marmeladen skal have et opkog 3 dage i træk.
Siden har jeg mange gange selv benyttet mig af metoden.

Første gang var det dog ikke planlagt - men skete, fordi jeg ikke liiiiige havde tid til at skolde glas den dag, hvor jeg havde påbegyndt marmeladen - og heller ikke dagen efter. Her fik marmeladen dog lige et opkog, så jeg var sikker på, at den kunne holde til dagen efter.
Tredje dag lykkedes det dog endelig at få den på glas - og marmeladen blev fantastisk.
Undervejs kom jeg i tanke om, at det jo var det samme, der var gjort i den franske kogebog...

Præcis hvori forskellen ligger ved jeg ikke.
Måske er der slet ikke nogen forskel - andet end den, at man tror på, at marmeladen er anderledes :o)

I dette tilfælde er stikkelsbærrene kogt sammen med en stang vanille - og her kommer der mere vanillesmag ved de tre opkog.
Tror jeg!
Godt smager det i hvert fald.

Metoden kan også bruges med andre typer frugt og bær - og så er det jo herligt med sådan en opskrift der giver plads til at kaste håndklædet i ringen midt i et ambitiøst marmeladeprojekt.
Helt uden dårlig samvittighed kan man bare fortsætte dagen efter - eller dagen efter igen :o)

(Gad vide, hvor mange gange man kan give den marmeladen et opkog og udsætte den rædsomme skolde-glas-seance???)

Hvis du skulle have adgang til stikkelsbær - fra egen eller naboens, din mors eller din gamle farmors/mormors have... så er her min opskrift til inspiration. God fornøjelse.

Stikkelsbærmarmelade m. vanille

1500 g. stikkelsbær.
3 spsk. vand
ca. 800 - 1000 g. sukker
1 stang vanille, flækket

ca. 2 tsk. rød Melatin rørt ud i 50 g. sukker

Bær, vand, ca. halvdelen af sukkeret og vanillestangen blandes - og bringes i kog.
Lad marmeladen koge i 5-10 minutter - og sluk så for gryden. Læg låg på og lad marmeladen køle af i gryden.

2. dag bringes marmeladen igen i kog - og der tilsættes mere sukker, hvis marmeladen ikke er sød nok. Koges 5-10 minutter og afkøles igen.

3. dag skoldes glas til ca. 2,4 liter marmelade.
Bring igen marmeladen i kog - og smag den endeligt til med sukker.

Bland Melatin og sukker - og rør det i gryden af flere omgange, til konsistensen er som ønsket. Lad marmeladen koge i et par minutter ekstra - og hæld den rygende varme marmelade på de skoldede glas.

Efter afkøling opbevares marmeladen køligt (Evt. i køleskab).
Alternativt kan man skylle glassene i Atamon og tilsætte lidt Atamon til marmeladen.

Så er der stikkelsbærmarmelade til mange hjemmebagte boller :o)

Så er de her - endelig!

Årets første modne brombær...

Frau Putz' Favoritbær over alle - måske kun lige overgået af stikkelsbær... Hm... Det er svært at vælge...

I dag blev der plukket de første 300 g. modne bær - og mens Gemalen læste godnathistorie for Emilie skyllede Frau Putz bærrene og forvandlede dem til brombærmarmelade...

Det tager kun et øjeblik - men det smager skønt. Bedre fås det ikke...

Hm... Det skulle da lige være...

... hvis det blev serveret sammen med nybagte vafler og flødeskum :o)

Løfte om høstfest

Hold da op, hvor ser det ud som om vi skal holde høstfest i haven i år.
Her er det drivhuset, som er ved at være lukket af grønne blade. Vinen i loftet får lov til at vokse frit - selv om jeg godt ved, at den bør beskæres... Det er bare så fantastisk med alt det grønne, så indtil videre får den lov til at vokse amok.
Det bliver dog ikke her vi kan høste mange druer i år, men nu har den også kun stået her i lige omkring et år, så det ville vel også være for meget forlangt ;o)

Tomaterne vokser også - men de bliver altså knebet bagi, så de ikke bruger al energien på sjove sidespring ;o)

Her squash - eller halloween-græskar på vej...

Jeg ved stadig ikke hvad der er hvad, men hvis de engang sætter frugt vil de blive afsløret...

Og den første, fine mini-agurk blev høstet idag - og straks spist af Andreas og Gemalen :o)

Udendørs er der masser af figner på træet... Nu mangler de bare sol og masser af varme...

... og vinen eksploderer også her på sydmuren. Der er derfor udsigt til endnu en rekord-høst af de røde (desværre ikke stenfri) druer... = Masser af saft i fryseren.

På den anden side af flethegnet bugner solbærbuskene af bær (Håber ikke, at de får spind som de plejer. Kryds fingre og tæer...) og stikkelsbærrene er allerede store. Mums. Elsker stikkelsbær/vanille-marmelade :o)

Også brombærrene er dækket af blomster og knopper og lover stor høst engang i sensommeren

Victoriablommetræet gav ingen (eller kun ganske få) blommer sidste år, men til gengæld tager det revanche i år. Tror jeg får mavekneb...

Til gengæld plejer vi ikke at få et eneste kirsebær, for fuglene spiser dem alle sammen... Men måske kan Lizzy og Darcy holde dem lidt på afstand i år?

Blå himmel og blomstrende hyld... Senere masser og masser af bær til Hyldebærsuppe... Mums!

Og indbegrebet af sommer: Jordbær

De er godt på vej... og der er MASSER af bær i vores nyanlagte "bed" på skråningen ved legeområdet.

For at få plads til noget af al den høst, der er udsigt til, lavede Frau Putz marmelade i weekenden. Brombærmarmelade og kirsebær/vanille-marmelade.

Og så blev familien Putz skam også forkælet med jordbærgrød...

(Og så kan jeg ikke lade være med at fortælle, at til 3 kg. marmelade og ca. 2 liter jordbærgrød er der ialt kun brugt ca. 900 g sukker! Det er altså også meget SUNDERE at lave sit eget fremfor at købe i butikkerne...)

Det er ikke helt skidt at tømme fryser (Selv om der stadig er et stykke vej igen, før jeg har brugt alt fra sidste års høst...)

Gad vide, om jeg når det??? :o)

Juleforberedelser

I morgen eftermiddag får Familien Putz besøg af gode venner til lidt julehygge med bl.a. glögg og æbleskiver - og så en anelse juleguf.
Sådan noget må jo forberedes, så Frau Putz har skam været en ægte Hausfrau i dag og har gjort rent det meste af formiddagen og derefter tilbragt stort set hele eftermiddagen i køkkenet med juleforberedelser. Men jeg har HYGGET MIG!


Først blev der lavet to slags marmelade til æbleskiverne - Jordbær og brombær.

Samtidig lavede Frau Putz lige en skål jordbærgrød - så der var dessert efter dagens aftensmad, som bestod af hjemmelavede burgere. Begge dele var et hit.
Og så til marathon-projekt-Konfekt.


Dag 1 blandede Frau Putz marcipanen med forskellige smagsgivere. I år er der lavet "voksen-marcipan" i tre varianter: Cointreau, Cognac og kaffe.

Dag 2 blev der trillet kugler af MEGET klistret marcipan
og dag 3 blev det hele så overtrukket med chokolade. Man kunne selvfølgelig sagtens gøre det hele i en lang køre, men det er altså begrænset, hvad der kan nås på hverdagsaftener.

Der blev lavet konfekt af 3 x 250 g. marcipan - og hele herligheden blev overtrukket med ca. 6oo g. chokolade. Alt i alt har Familien Putz derfor ca. 1350 g. "voksen-konfekt". (Gad vide, hvor langt man skal gå for at forbrænde det... HOVSA! Forbudt tanke her i december!)

Marcipan m. cointreau, mørk chokolade og perlemors-sukkerkugler.

Marcipan med cognac, mørk chokolade og sukkerhjerter.

Marcipan med stærk kaffe, lys chokolade og mokka-bønne på toppen.

Resten af den mørke, smeltede chokolade blev blandet med rosiner og cornflakes og fyldt i fancy papirsforme. De blev oprindeligt bestilt hjem via nettet ved en fejltagelse. Troede det var muffinsforme - og blev ærlig talt lidt skuffet over den lille pakke, der kom med posten... Men nu kom de til god gavn i forbindelse med konfekt-fremstillingen.
Resten af den lyse chokolade blev blandet med Rice Crispies (Som stadig hedder "Pif Paf Puf" i Frau Putz' verden!) - og ligeledes fyldt i fancy papirsforme. De skal nok vække begejstring blandt ungerne.

Imens Frau Putz stod i køkkenet og legede Hausfrau tog Gemalen ungerne med i skoven - og han havde vist sendt dem på noget af en strækmarch, for de var totalt udkørte og faldt i søvn i cykeltraileren på vejen hjem.

Det gik dog bedre efter lidt varm cacao og nogle "Santa Cookies" fra forleden (Han kan jo ikke spise dem allesammen uden at få ondt i maven - eller komme for sent de andre steder, der skal afleveres gaver...)

Efter aftensmaden kom der gang i surdejen, som Frau Putz meget optimistisk havde taget ud af køleskabet om formiddagen (Det var altså ikke lige det jeg havde lyst til på det tidspunkt.)

Der blev dog lavet dej og æltet efter alle kunstens regler.

Det er meget kompliceret - eller i hvert fald anderledes end Frau Putz har lært det - at bage brød, hvis man skal følge anvisningerne i bogen. Der skal æltes i meget kort tid (10-15 sekunder) en hel masse gange med korte intervaller lige i begyndelsen.

Og så skal dejen ellers stå i MEGET lang tid og hæve. Sådan er det med surdej - så nu får Frau Putz' dej lov til at stå og hygge sig i køleskabet til i morgen.

Til gengæld er der anvisninger om at ælte på et bord, der er smurt ind i olie (I stedet for det mel, som normalt anvendes). På den måde bevares fugten i brødet - og det viser sig at være fantastisk nemt. Det kan anbefales.

Jeg er spændt på resultatet.