Kan du gætte det?
fredag den 6. maj 2011
Sig det nu, sig det nu, sig det NUUUUU....
Kan du gætte det?
onsdag den 16. februar 2011
8 om mig
Så kommer udfordringen, for jeg kan jo enten vælge at fortælle 8 ting a'la "Jeg hader edderkopper" (Gyyyys!) eller også kan jeg gå liiiige lidt dybere...
Jeg hader intolerance. I sig selv en modsætningsfyldt sætning, men der er intet der kan få mit temperament til at gnistre som generaliserende, negative ytringer som "de skide fremmedarbejdere", "Yalla'er hele bundtet" og "De skulle sendes hjem, allesammen".
Det gør mig inderligt ked af det, når jeg møder den slags intolerance hos mennesker, som jeg ellers sætter meget højt, og jeg vil gøre mit bedste for at mine egne børn får et mere nuanceret billede af den verden, de lever i og de mennesker, der deler den.
Jeg er selv intolerant. Hvilket jeg absolut hader og kæmper med at lægge fra mig. Min intolerance går dog på andre ting end en mørkere hudfarve eller farverige tørklæder. Jeg forsøger virkelig at blive et mere åbent og inkluderende menneske.
Jeg har et vanvittigt temperament, som jeg heldigvis er blevet bedre til at kontrollere og styre. Jo, jeg er! I mit tilfælde passer det gamle mundheld med den røde hårfarve og temperamentet... Hvilket irriterer mig. Hvorfor er jeg ikke blid, blød og tålmodig? Fortryder som regel, når jeg har givet nogen et "fur"... og er blevet bedre til at sige "Undskyld", når jeg er flippet ud uberettiget. En ting er dog sikkert: Jeg bliver aldrig indebrændt vred.
Jeg har giftet mig med en "øko-flipper" - og det har smittet af. Der er dog grænser for, hvor meget jeg vil lave mit liv om for at spare miljøet. Jeg nægter at fryse i mit eget hjem og jeg kan godt lide kød. Forsøger at bringe fornuften ind i de diskussioner vi har om miljømæssige forbedringer. Synes f.eks. ikke det er særligt smart at investere 200.000,- i et varmegenvindingsanlæg, når vores varmeforbrug ligger omkring de 12.000,- årligt...
Jeg elsker gamle ting med en historie - og sætter langt mere pris på de møbler jeg har arvet, fundet rundt omkring eller klunset, end på de nye, købte møbler. Jeg elsker den gedigne kvalitet og detaljerne i de gamle ting. Samtidig er jeg imod "brug og smid væk"-mentaliteten - og forsøger gerne at finde en aftager til nogle af de ting vi har fået tilovers.
Jeg tror ikke jeg kunne trives i et nybygget typehus med store hvide flader, glas og stål. Jeg ville elske at bo i et gammelt bindingsværkshus med fritlagte bjælker og stråtag. Tror dog jeg ville få lidt problemer med hovedpine, for med min højde ville jeg støde ind i alle de fritlagte bjælker...
Jeg tror godt, at jeg kunne trives som "Amish". Med petroleumslamper, hestevogne, hjemmedyrkede grøntsager, patchworktæpper og simple living. Tror dog jeg ville komme til at savne moderne toiletter og jeg ville aldrig kunne trives med restriktioner mod den frie kommunikation med verden "udenfor".
Tak for awarden, Jeannet.
Jeg har set awarden stort set alle steder hvor jeg færdes i Bloglandia, og da jeg tror, at jeg sådan ca. er den sidste, der har modtaget og blogget om denne award, vælger jeg at undlade at give den videre.
mandag den 7. februar 2011
Afsløret som garn-narkoman... ?
(Det kan selvfølgelig også skyldes, at de har tænkt på, hvad de selv ville have gjort, hvis der var en garnbutik i nærheden på en ferie...??)
Kun en enkelt mener, at jeg kom hjem fra Raulands lokale garnpusher uden at købe garn.
Men hvad er svaret på spørgsmålet så?
Well... garn er jo dejligt. Garn tilfredsstiller mit shopping-gen. Garn feder ikke. Garn bliver ikke gammelt af at ligge på lager (OK, noget bliver måske en smule utrendy, men bare vent... om lidt bliver pelsgarn igen toppen af poppen. Eller noget.) Garn isolerer. Garn er smukt.
Garn er godt. Meget garn er meget godt.
Men... jeg har altså også efterhånden set så meget spændende garn derude, at jeg ikke bliver lokket helt i fordærv, når jeg kommer ind i en butik, som udelukkende fører standardvarerne fra de almindelige producenter. Sådan en butik har bestemt også sin berettigelse, når man lige ved, hvad man står og mangler, men... garnet frister ikke helt så meget, når man ved, at man kan finde akkurat det samme garn i en hvilken som helst anden standard-garnbutik.
Garn i Norge koster nogenlunde det samme som i Danmark. Tidligere var der en vis gevinst ved at handle i Norge pga. kursen - men den gevinst var i år svundet ind til næsten ingenting.
Så nej! I tager fejl og kun Mette har ret med sin kommentar:
"Du havde garn nok med - men var inde og kigge, UDEN at købe noget ;-) "
Jeg fik skam strikket - og lige om lidt viser jeg jer, hvad der blev af min farvekombinationstvivl tidligere...
men jeg fik ikke hamstret mere garn. Har ligesom også nok... i hvert fald til et par uger uden garnindkøb.
Mette... Der er noget garn på vej til dig (giver mig jo en undskyldning for at købe mere, når mit lager svinder). Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at høre, hvilke farver du godt kan lide. Så kigger jeg på mit minimale lager og ser, om der skulle være noget der matcher. Kan vist klare næsten alt. Med undtagelse af neongul. Har også lidt pelsgarn, hvis det skulle have interesse. Bare så du også er forberedt, når det igen bliver trendy...
;o)
søndag den 6. februar 2011
Man skulle jo nødig mangle garn... - og en lille konkurrence :o)
Hm...
Vi har været i Norge på skiferie i den sidste uges tid - og jeg er lige blevet færdig med at pakke ud.
Hjemvendt fra Norges sneklædte tinder til bjerge af vasketøj...
;o)
Men havde jeg garn nok med... ?
- eller var jeg lige en tur indenom den lokale garnpusher i Rauland for at supplere?
(- "Rauland Husflidcenter", som sidste år var så venlige (!) at sælge mig 10 nøgler Alpacca til samme pris som den langt billigere Superwash uld, der også lå i kurven...)
I har til mandag aften til at svare på mit spørgsmål - og for at gøre det hele lidt sjovere, så trækker jeg lod om "et-eller-andet-jeg-ikke-har-fundet-på-endnu" blandt de rigtige svar.
;o)
Lige nu vil jeg bruge tiden på at læse nogle af de mange mails, jeg har fået i løbet af den sidste uge med "hemmelig ferie" - og bagefter vil jeg se mig lidt omkring i Bloglandia, hvor der med garanti er sket en masse, mens jeg var væk.
lørdag den 15. maj 2010
Afsløring - Mikro-Makro
Jeg fik selv øje på noget chokolade-is-noget, da jeg kiggede på billedet ;o)
Aber nein!
Fotograferet sekunder før den mødte sin skæbne!
Det var der ingen der gættede - så der var desværre ingen vinder i denne omgang. Tak fordi I gad gætte med - og måske kommer vi tilbage til flere konkurrencer med Makro-indstilling på kameraet her på bloggen.
;o)
lørdag den 8. maj 2010
Mini-makro-konkurrence
I bedste Piet van Deurs-stil spørger jeg:
"Hvad er dette???"
Hvis du mener at kende svaret, så send det til: frauputz(snabela)gmail.com
Der kan ikke lægges kommentarer herunder, for det vil jo være lidt snyd, hvis en af de andre læsere lurer dit svar...
Konkurrencen løber frem til Kr. Himmelfartsdag - og der er selvfølgelig en præmie, hvis der er nogen, der svarer rigtigt. Ved flere korrekte svar trækker jeg lod.
;o)
torsdag den 22. oktober 2009
Grønt er sundt...
Jeg er igen blevet farvemæssigt udfordret. Denne gang via Ravelry... Lisbeth K med bloggen Jaassi har kastet farven grøn i min retning - og "Det bliver da nemt", tænkte jeg. Jeg kan nemlig godt lide farven grøn.
Men, men, men...
Det viste sig at blive en del vanskeligere end først antaget... Der er grønt hjemme hos os, men mest i form af udsigt igennem vinduerne - og i mit klædeskab, men langt mindre i interiøret...
Nå... men grøn er heldigvis mange forskellige nuancer...
Lad os i bedste Frau Putz stil starte i køkkenet...
Her fandt jeg mine højt elskede tekrus fra PUP (Pretty Ugly Pottery), som har fulgt mig igennem mange år. Desværre har jeg nu kun 4 tilbage, heraf disse to med mørkegrønt "hår"...
Mørkegrøn småkagedåse. Som du sikkert har gættet: Uden fyld. Cookies holder nemlig ikke længe her i huset.
Frau Putz' opskriftbog. Den med alle de håndskrevne, overleverede, arvede guldopskrifter...
Selve bogen blev købt tilbage i... tænke, tænke... regne, regne... 1992 (!) da jeg var på studietur med min gymnasieklasse i Firenze. "Ægte håndmalet papir, lavet af Munkene..." (Ifølge sælgeren udenfor klosteret, i hvert fald! Hm...)
Turen fortsætter i stuen, hvor der er grønt på den smukke, gamle skoleplanche med æblerne.
Her er denne lysegrønne lampeskærm også at finde...
Over den hænger denne grønne "irrede" lampe. Normalt lægger man ikke mærke til den grønne farve, for den hænger i halvmørke. Til gengæld kaster lyskæden et meget hyggeligt lys i det mørke hjørne.
Det er vist ikke nemt at forestille sig, så jeg kaster lige et "i mørke"-billede ind også... og her kan I sandelig se alle tre ting samlet... og se, at den lysegrønne lampeskærm er alt andet end lysegrøn, når lyset er tændt. Hm...
I stuen finder man også en del af de kunstværker, som ungerne har lavet. Her et maleri af Andreas - og min helt egen "cow parade" wannabee, dekoreret af Emilie.
Hvor der er masser af grønt udendørs (Selvfølgelig mest om sommeren...) - så kniber det gevaldigt med at holde liv i planterne indendørs. Det eneste der kan trives bare NOGENLUNDE inde i Frau Putz' hus er ikke-vandkrævende sukkulenter...
(Faktisk er planten til venstre herover en af mine absolut yndlingsplanter. Den er nemlig af plastic og fra IKEA. Havde du spottet det?)
Se det var faktisk hele 8 grønne ting... Hvis man tæller planterne med.
Det er en lettelse, at jeg så ikke er nødt til at vise min ultimativt mest grønne ejendel frem... Min BANANA-BUNKER... En af disse utroligt smarte, can't live without ting, som jeg har købt hos Isabella Smith...
Hvem kan dog leve uden en Banana Bunker?
Så bliver bananerne jo mast i tasken.
De får Brune Pletter...
De bliver Ækle og Bløde...
Nej du... med en Banana Bunker kan du til enhver tid fremtrylle et styk frisk, umast, gul banan fra din taske.
Til gengæld er dine kolleger ved at brække sig af grin over din Banana Bunker.
Der bliver gættet FRIVOLT på, hvad den er til - særligt hvis du er så uheldig at efterlade den tom på dit skrivebord efter at bananen er spist.
Nej... jeg er heldigvis fri for at vise denne grønne tingest frem her på bloggen, så der også kan grines af Frau Putz' Banana Bunker i Bloglandia.
Heldigvis, siger jeg bare!
Men heldigvis har jeg også masser af selvironi og humor... så her er den!
Til evig spot og spe!
;o)
Jeg tror snart, at Bloglandig har vist deres farveglæde frem for hele verden. HVIS der skulle være en enkelt læser af denne blog, som kunne tænke sig at tage udfordringen op, så er her en opfordring til at vise 7 ting i min yndlingsfarve... Petroleum. Jeg vil da enormt gerne se, hvad andre har, som jeg bare også må eje
:o)
tirsdag den 13. oktober 2009
Sikken voldsom trængsel og alarm...
Det var nemlig køligt på trods af solen, da Familien Putz var i TIVOLI.
TIVOLI fejrer Halloween hvert år i efterårsferien - og igen i år var Familien Putz på tur.
Hele Haven er smykket i orange. På TIVOLI's hjemmeside har jeg set, at de har dyrket omkring 15.000 græskar i deres eget gartneri. Det er altså MANGE - og der er da også græskar over alt!
Frau Putz og Andreas kigger nærmere på Heksenes Hus foran scenen.
Andreas var vildt fascineret af størrelsen på dette "græskar" :o)
Også andre end TIVOLIs gartnere havde dyrket græskar - og i Haven var udstillet de græskar, der havde deltaget i DM i kæmpegræskar.
På billedet ses det græskar, der kom på 2. pladsen med 257,6 kg - vindergræskarret var fjernet, så jeg ved ikke, hvor stort det var. Vinderen var fra Astrup ved Hjørring :o)
Jeg kan blot konstatere, at den squash vi høstede igår nu bliver endnu mere til grin!
De frø til store orange halloween-græskar som jeg såede blev aldrig til andet end enorme mængder af blade - og rigtigt mange blomster... SUK!
Enkelte steder i TIVOLI var der ikke "pyntet" - men naturen klarede det også ganske godt.
Der var mennesker over alt. Mange flere end jeg erindrer fra de tidligere år.
Køerne ved børne-forlystelserne var uendelige - og så er det at man endnu engang priser sig lykkelig over, at turpas er gratis, når man har Wildcard. Ellers ville de 580,- kroner turpassene ellers ville have kostet os været inderligt spildt, for vi prøvede kun 3 forlystelser.
Med Mor bag kameraet ender billeder af Andreas ofte i pjank og pjat...
(Jeg har MANGE flere, som jeg vil forskåne læserne for!)
Så snart Far kommer bag kameraet kan man godt smile og se sød ud.
Kan det mon skyldes noget særligt???
Måske var dagens pjat inspireret af en mor, som ikke opførte sig helt som sædvanligt. I dag var der nemlig ekstra eventyrstemning i Haven.
Denne søde fyr vogter over Prinsesse Putz's rige...
Og Prinsesse Putz selv kom ud i fuld offentlighed - og blev foreviget i det offentlige rum af Gemalen, som agerede Hoffotograf.
Billedkvaliteten er ikke fantastisk (Det er svært med det heftige modlys) - men jeg går altså ikke i TIVOLI igen for at tage dem om.
Dette må tjene som dokumentation for, at Prinsesse Putz blev sluppet løs i fuld offentlighed - for at klare endnu en udfordring i Bloglandia... nemlig den Prinsesse For En Dag Udfordring, som Maria har sendt ud. Kig her, hvis du vil vide mere og være med. Her er i hvert fald mit bidrag.
Titlen på dette indlæg skyldes ikke alene kulden i TIVOLI - men også at jeg blev inspireret af, at "Det gamle Apotek" i TIVOLI har fyldt butikken med alle mulige julefristelser. Se bare her...
Frau Putz var nødt til at skynde sig ud til græskarrene igen, for jeg er altså slet ikke klar til alt det julestemning endnu. Bloglandia er gået i jule-mode allerede, men jeg forsøger at stritte imod lidt endnu. Det er altså for tidligt, hvis du spørger mig. (Om 14 dage har jeg sikkert overgivet mig... SUK!)
Faktisk er det også for tidligt til Halloween... Men det er alligevel sjovt i TIVOLI.
:o)
lørdag den 10. oktober 2009
Jeg vil male dagen gul...
Hm... Jeg har vist tidligere udbredt mig om mit HAD til lige præcis den farve - men det gælder altså mest ude i min have, for gule blomster kan få mig til at se rødt.
Til gengæld kunne jeg kun smile, da jeg læste opgaven... Jeg kiggede nemlig ned ad mig selv...
... og tænkte så tilbage på den tid, hvor jeg var så stor fan af Tweety, at jeg havde skriggule GARDINER i min 1v'er på Østerbro...
Nej! Jeg har ikke længere gule gardiner, men der findes da stadig rester rundt omkring fra min gule periode.
Min lille bitte køkkenmaskot Tweety er der stadig til at passe på, at jeg ikke putter de forkerte ting i maden... (han slår hårdt med hammeren!)
Til gengæld var salt-og-peber-tweety-sættet lidt for upraktisk og står nu og samler støv i grovkøkkenet i kælderen...
Emilie har arvet min gamle, slidte Tweety skuldertaske...
(... og min Tweety-toilettaske - og min Tweety-pung - og min Tweety-til-at-putte-nattøj-ind-i-pude... Åh ja. Folk fandt jo ud af, at jeg var Tweety-fan og så blev jeg skam begavet med alt muligt morsomt!)
I kaffeskuffen i køkkenet er der Tweety på teen - og min elskede lysegule dåse fra min Mormor passer på kaffen...
... og da jeg skulle loade billederne opdagede jeg, at Tweety da også stadig er med på kamera-remmen...
Nå... men alt er jo ikke Tweety. Det ville jo være for nemt.
Frau Putz gik derfor på jagt efter andre gule indslag i Familien Putz' Haus...
Da jeg først blev kæreste med Gemalen opdagede jeg, at vi i hvert fald havde nogenlunde samme smag indenfor tekander. Hans havde dog skriggrønt låg...
Køkkenet er faktisk et godt sted at finde gule ting her i huset. Vi har nemlig også nogle få gule tallerkener, gul skål, gul vandkande, gul saks, gul bordskåner og gult piskeris...
Og gul citruspresser...
I gangen hænger denne gule og blå fisk og fortæller lidt om temperaturen indendørs... og over den Emilies regnbue-tegning...
På badeværelset har ungerne denne skriggule badeand med indbygget FM-radio. Så kan man høre rock mens man ligger i boblerne...
Andreas var meget interesseret i, hvorfor jeg gik rundt og fandt alle mulige gule ting - og ville da straks være med på legen (Med Cacao-skæg)... :o)
Så nej, det var ikke så svært at finde gule ting her i huset (Straks sværere at begrænse sig).
Jeg er til gengæld lettet over, at det ikke var orange - så det bliver den udfordring jeg sender videre...
Jeg ved ikke, om alle i Bloglandia efterhånden har haft denne udfordring... men jeg prøver alligevel at give opgaven med at "fotografere 7 ORANGE ting i dit hjem" videre til Rappedikke og farveglade Frk. Fryd - og så sender jeg den nordpå til Norge - op til Anlen og Silje-Sin.
Jeg håber I har lyst til at være med :o)



