Jeg har været i gang med at sy sort tyllskørt efter denne tutorial - for at få strut og ekstra længde på kjolen.
Der er planer om en bolero... Strikket, selvfølgelig.
Men hvad med sko? Jagten på "Retro/50'er agtige" sko gik ind.
Utallige skobutikker er besøgt IRL. Rigtigt mange af den virtuelle slags blev besøgt, før jeg endelig fandt et par sko, der levede op til kravene om at hælen ikke var alt for høj (Jeg behøver ikke ligefrem lægge højde til mine 184 cm.), at skoene ikke blot var ensfarvede sorte - og som også var lidt sjove... Omend de måske ikke er vildt retro...
Og så er de endda danske. Lola Ramona. Nu glæder jeg mig til de kommer med posten, så jeg kan se, om de også er behagelige at gå i. Ellers klipper jeg en hæl og hugger en tå og går til festen med tasken fuld af Compeed, for jeg synes godtnok, at det er svært at finde sko.
Jeg håber ikke, at det bliver lige så svært at finde en fest, hvor jeg kan tage tøjet på. Indtil videre har jeg da øjnet hele to muligheder for at få sving i skørterne
;o)