Definitionen på en "God Mor"

God Mor:
"En person, der på trods af voldsom forkølelse og trang til dyner på sofaen og på trods af regntunge skyer og udsigten til torden - alligevel tager S-toget ind til TIVOLI for at gå til Fredagsrock med Rasmus Seebach, fordi 7 årig datter er "Mega Meget Fan".

Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at det nærmer sig definitionen på "Fantastisk Mor"! For "Mega Meget Fan" og "Frau Putz" er absolut ikke at finde i samme sætning.

(OK. Det kunne være værre. Det kunne være Johnny Madsen, men han har heldigvis ikke samme tiltrækning på 7-årige som Rasmus Seebach)

;o)

Li' som de fine damer...

Inde i "Sommerfuglen" så jeg en gang "Viften" af Marianne Isager på en gine. Strikket op i lys, sandfarvet uld - og smuk, smuk, smuk.

Da jeg så via Ravelry opdagede, at opskriften findes i en bog, som jeg tilmed kunne låne på det lokale bibliotek, var det kun at vente til bogen blev afleveret af den tidligere låner. Så var jeg i gang.

Og se bare... Marianne Isager "Viften" første forstykke er færdigt, og det er sjovt at strikke den.


Oprindeligt kastede jeg mig ud i et Alpakka-projekt.

Fik nemlig 8 nøgler lysegrå Alpakka af min mor i fødselsdagsgave - og troede lige, at jeg havde fundet det rette projekt til garnet.


Men, men, men...

Så langt nåede jeg i Alpakkaen... før jeg måtte sande, at 8 nøgler formodentlig ikke engang ville være nok til en kortærmet version:

Nu strikker jeg den så i mørkegrå Angora-Silk-Tweed fra BC-garn. Et utroligt lækkert garn af 35 % silke, 25 % angora, 25 % uld og 15 % nylon. Det falder dog lidt tungere end ren uld, men jeg tror, at det alligevel går ganske glimrende til Viften.

Og så kan jeg snart blive klædt (ud) som fin dame

;o)

Som om...

For få dage siden var jeg overbevist om, at det var godt, at jeg snart har strikket Hulkrus af alt mit Supersoft... for det var vist blevet lidt af en besættelse med de farverige mønstre...

Godt lageret af det garn snart var brugt. Så ville besættelsestiden måske være ovre.

Så kommer en mail fra Holst. Med oplysninger om udgående farver. Heriblandt Porcelain Blue, som jeg havde udset mig til Andreas. Engang. Ikke nu. Har ligesom nok garn. Men engang, når/hvis jeg kommer til at mangle...

Oh... what to do?


Man kunne selvfølgelig købe den porcelænsblå. Bare den porcelænsblå.


Men hvad så med den Robins Egg, man havde udset sig til sig selv. Kan lige så godt spare portoen...

... og de pink og lilla nuancer til Emilie...

... og lidt kulører, der passer sammen med den porcelænsblå. Hvis nu den skal være stribet, den trøje...

Som om man (læs jeg) kan nøjes med et enkelt nøgle garn fra Holst Garn...

Som om...

;o)

Skår i glæden...

Efter mange, mange år med skår i hverdagsservicet er det nu slut. Jeg blev simpelthen så irriteret over det hver gang der skulle dækkes bord - og helt ærligt, der er flest hverdage i løbet af et år, så jeg besluttede, at nu skulle vi altså også have noget pænere service til hverdagsbrug.

Jamen se da bare her, hvad man kan få for ingen penge I-KEA... Fantastisk forårsgrønt service - og sandelig om der ikke er lavet tilbehør i matchende nuancer...

... og jeg tror helt sikkert, at disse Green Gate-kopper passer lige til...

Så nu skal jeg da vist liiiige på shopping et eller andet Green Gate-sted

(også selv om de ikke koster ingenting, de kopper...)

;o)

Besat

Hm... jeg må være besat. Ganske enkelt!

Er blevet besat af en hulkrusånd, som gang på gang på gang på gang på gang lokker mig ud i at strikke Annes Folklore - eller strikke hulkrus på huer...

Jeg har næsten færdiggjort min første Folklore - Den Store Cardigan til mig selv. Dog stadig kun næsten, selv om det var det første hulkrus-projekt. Starten til besættelsen. Kan af en eller anden grund bare ikke lige få mig selv til at klippe den op... (Pip!)

Så kom der de to Baby Folklore cardigans... og storesøstervesten... og hulkrushuerne...

... og så... ja så kom Folklorecardigan nr. 5 altså som et krav fra hulkrusånden.

"Strik en Folklore til Emilie" insisterede den...

Så ja... jeg strikker endnu en Folklore. Er desværre færdig med det sjove - og strikker nu bare ret, ret, ret i ensfarvet

;o)

Det er da godt jeg snart ikke har mere Holst-garn!

(... og egentlig ganske imponerende, at jeg har fået 5 cardigans ud af en enkelt 500 g. spole Supersoft og en favnfuld 50 grams nøgler...)

Et skvæt og en sjat...

Hm... Be´ om en opskrift siger I... Jamen altså...

Faktum er, at jeg nok laver mad ligesom min Bedste gjorde... Sådan lidt på slump og gefühl...

Et skvæt af det ene og en lille sjat af det andet... blande, blande... røre, røre...

Jeg følger sjældent en opskrift slavisk - for "mon ikke lidt af det her vil give et pift?"...

Nå, men "opskriften" på de sunde muffins er altså af den kategori. Med udgangspunkt i en opskrift fra en kogebog - og en hel masse tilretning og brug af det forhåndenværendes princip.

Det er en opskrift, der egner sig glimrende til at få ryddet op i køleskabet - og her kommer så lidt informationer om, hvordan jeg CIRKA gjorde forleden...

Sunde Muffins

"Grunddej" til 24 muffins blev lavet af:
5 dl. kærnemælk (Kan erstattes af A38 eller andet mælkeprodukt)
2 æg
1 dl. olie
Salt og peber. (Mængden af salt afhænger af fyldet)

400 g. mel (Noget af melet blev udskiftet med et par håndfulde havregryn)
4 tsk. bagepulver
1 tsk. natron

Mælkeprodukt, æg, olie og salt/peber blandes sammen - og fyldet røres i.
Mel og hævemiddel blandes - og røres i dejen.

Fyldes i smurte slip-let muffinsforme (Papirforme er i dette tilfælde en nitte, for der sidder ganske meget fast på papiret) og bages ved 175 grader Celcius i 25 - 30 minutter til lysebrune. Skær en af dem over og se, om de er gennembagt.

Fyldet:
Kan i princippet være alt muligt - kun fantasien, udvalget og ens smag sætter grænsen.

I de muffins jeg bagte forleden var der ca. 300 g. kogte ris, 3oo g. skinketern og 3 håndfulde ærter.
Desuden svitsede jeg 3 store gulerødder i tern, 1 porre og et forårsløg i lidt olie og blandede det i.

Rå grøntsager skal helst svitses først - de når ikke at blive "nok" i ovnen. Bagt nok, stegt nok, kogt nok... Bare "nok". Skønt udtryk! som min veninde Kath fra Sønderjylland bruger.

Så var der ryddet op i mit køleskab, og en umage samling rester var forvandlet til et aftensmåltid.
Men jeg har også brugt soltørrede tomater, krydderurter, fetaost, pinjekerner, frikadeller, broccoli, pølser, peberfrugter, kalkuntern, champignoner, revet ost, tomater, hvidløg, løg...

Ikke alt sammen på en gang... men sådan lidt på slump og efter gefühl...

Rigtigt god fornøjelse med "eksperimenterne".

;o)

Muffins til aftensmad

Ind imellem hopper vi over der hvor gærdet er aller lavest...

;o)

Meeeen... Før I melder mig til de sociale myndigheder for grov vanrøgt... så vil jeg lige have lov til at sige, at disse muffins altså er ernæringsmæssigt helt i orden - også som aftensmad.

Og så er det tilmed en fantastisk måde at få børn til at spise grøntsager på. Pludselig kunne både porre, forårsløg, gulerødder og ærter spises - og sammen med ris og skinketern var det dét, der udgjorde fyldet i disse muffins.

Dem med chokolade gemmer vi til weekenden

;o)

Nøøj, hvor jeg glæder mig...

Jeg griner med hos Anne i Undreland. Her er virkelig en kvinde, der forstår at vinkle hverdagens oplevelser - og jeg har ind imellem moret mig hjerteligt over hendes beskrivelser af alle de genkendelige ting.

For nylig havde Anne fødselsdag - og i den anledning fik hun en gave af familien, som var lidt ud over det sædvanlige.

Hun fik et perlekursus. Og så efterlyste hun perlevenner via bloggen.


Perlekursus? Kan man virkelig komme på kursus og lære at lave sine egne glasperler?

Wow! Har altid haft en lille glaspuster i maven. Der er intet mere fascinerende end at komme ind på et arbejdende værksted hos en glaspuster - særligt på en kold vinterdag, mens det om sommeren kan være lidt vel lunt, selv for Frau Putz.


Her er muligheden så for selv at arbejde med glas - omend i lille skala.

Så jeg kastede straks en kommentar hos Anne (Hvem vil ikke gerne være perlevenner med hende?) - og meldte mig på et kursus. Og så fik jeg altså sommerfugle i maven, selv om det først er i juni jeg skal på kursus.

Ind imellem falder jeg over en aktivitet, som jeg i den grad glæder mig til at deltage i - og dette kursus er sådan en aktivitet.


Billederne i dette indlæg er lånt hos Moeslund Glas i Ebeltoft, hvor kurset afholdes. Læs mere her... Der er stadig flere pladser, hvis du også vil med

RØØØØV!

En af mine blogveninder har det ikke så nemt i øjeblikket.


Nogle ærke RØV-huller er rendt med alt i huset - og jeg husker kun alt for godt, hvordan det føles, når der har været uinviterede og meget langfingrede gæster i ens hjem.


Lige præcis den følelse gør så også, at vi efterfølgende fik installeret alarm - og at vi "gladeligt" betaler i dyre domme hver eneste måned for noget, man måske kunne mene var en menneskeret: At kunne føle sig tryg i sit eget hjem.

Maria er blandt meget andet kendt i Bloglandia for at råbe RØV ud af vinduet, når det hele bare er af h... til - i dette tilfælde har hun vist brug for en megafon!

Godt brugt

Søndagen er blevet brugt godt - og jeg er godt brugt, men også ganske tilfreds med dagens indsats. Projekt køkkenhave skrider frem.
Nu er højbedet på plads. Så mangler vi bare at få lagt Herregårdssten langs alle sider, få fyldt højbedet op med muld og få RIO-nettet monteret. Så er vi klar til at dyrke både gulerødder, ærter, stangbønner, løg, salat og... og... og...


Imens familiens børn legede og familiens voksne knoklede... ja så var der andre, der holdt Søndag.

Først et par timer alene...

Så et par timer sammen...

... og så igen alene, mens brormand inspicerer dagens arbejde.

"Hey... hvem kalder?"

"Nååh..."

Til gengæld er de enormt aktive på den tid af døgnet, hvor resten af familien sover.
Der var f.eks. vældig stor tumult klokken 01:24 i nat, hvor Lizzy og Robert var i intens kamp om at få kløerne i en mus. Inde under vores dobbeltseng...

... og nej. Før vi fik kat havde vi ALDRIG mus inde i huset. Tror lige, at jeg skal have en alvorlig snak med de der katte.

;o)

Når vasketøjet bliver til en overspringshandling...

Frau Putz har gravet huller. Meget dybe huller. I lige præcis det stykke jord på vores grund som murerne engang i tidernes morgen har udset sig som "bare-smid-det-hele-derhen-så-dækker-vi-det-med-lidt-jord-bagefter"-stedet.
Efter et par meget dybe huller gravet i tungt, tungt lerjord blandet med sten, mursten, skiferplader, glasskår og lignende, var det liiiige noget vasketøj, der skulle hænges op.
;o)

Imens gravede Gemalen og Andreas videre - og jeg tog lidt billeder (Fra køkkenvinduet. Skulle jo nødig komme for tæt på en spade...), for at vise, hvad vi har fået dagen til at gå med...

Regnorme... (Mange!)


Store bunker jord...


En køkkenhave på vej...

Efter sådan en dag med gravearbejde er det dejligt at få serveret ægte gourmet-mad.

Så det er godt, at mor er helt i sync med sønnike - og godt kan finde på at følge hans ønske om gourmetmad for 4-årige: Pandekager.

(Og han havde vasket fingre. Med sæbe)
;o)

Tror lige, at jeg lader sofaen overfalde mig nu. Der må da kunne findes et eller andet seværdigt i TV på sådan en lørdag aften... Og hvis TV-programmet ligner det for andre lørdage, så er der vel en DVD, der kan ses igen.

Ha' en dejlig lørdag aften.

Pause Poul...

Hold da op, hvor er det hårdt at grave tørv efter en meget lang vinter i sofaen... En spade er altså en anelse mere anstrengende at lege med end strikkepindene...

Kaffe/cacao og hjem-is er altså velkommen lige nu. Både for store og små.

;o)

Truth be told...?

Ind imellem støder jeg i Bloglandia på kommentarer omkring de fordrejede og usande billeder, som vises frem på bloggene.

Alt er pastelfarvet. Børnene smiler og opfører sig pænt. Maden er hjemmelavet og der er friskbagte boller til morgenmaden. Overskud og glæde over hele linien.

Vi ved vel alle, at den "virkelighed" vi læser om på en blog ikke er hele historien.

At der er dårlige dage på selv den mest livsglade blog. At der også er bunker af vasketøj i kælderen hos selv den mest checkede interiørblogger. At der er blevet flyttet en ucharmerende og politisk ukorrekt saftevandskande af plastic væk, før billedet af dagens middag er taget - og at der også spises mad af papæsker hos den mest overskudsagtige, bolle-bagende husmor.

Nogen mener, at man skal skrive om det hele. Både de gode dage og om de dage, hvor man har skændtes med manden, råbt af ungerne og stresset helt vildt over dagligdagens mange pligter.

Truth be told, så er der nok mange, for hvem der er flere af den slags dage i løbet af en uge. Hvis man skulle skrive om alt for mange af den slags dage, så ville Bloglandia være et langt mere trist sted at færdes.

En enkelt gang stødte jeg på en blog, som var fyldt med den type "sandheder"... Brok, selvynk, dårlige oplevelser, forurettethed, skælden ud... Alle de negative ting man overhovedet kunne forestille sig.

Hold da op for et billede af et sølle menneske jeg fik på nethinden. Det var i sandhed en blog, som i stedet burde hedde en "brok". Jeg fandt ikke et eneste positivt indlæg på bloggen - og jeg ledte. Det måtte da for pokker være der???

Selv på den mest elendige, røvsyge, trælse dag MÅ der da for pokker være bare et GLIMT af noget positivt. Et eller andet lyspunkt, som det er værd at hæfte sig ved og fokusere på.

En enkelt lille venlig handling. Solen der bryder igennem skyerne. En baby, der sender et tandløst smil. En buket blomster købt for den sidste 20'er i pungen...

Lige præcis DET glimt af noget positivt er det da værd at skrive om på sin blog, mener jeg.

"Usandt" eller ej, så går jeg helt klart gladere fra en blog med pastelfarvede briller end jeg gjorde efter besøget på føromtalte "brok", som jeg aldrig siden har besøgt. Den var simpelthen for deprimerende.

Og for at vise Jer, kære læsere et glimt af "sandheden", så er her et par glimt fra noget af det jeg IKKE havde planer om at vise på bloggen - kig nøje, for jeg lover ikke noget om, at det gentager sig...

Det er da for deprimerende med alt det rod. Om jeg begriber hvor det kommer fra, alt sammen...

;o)

Haveplaner - igen, igen...

Da vi overtog haven var det i princippet en græsplæne med en ligusterhæk udenom. Rundt omkring var der anlagt nogle bede, som var ved at gro til i skvalderkål (viste det sig jo at være...) og asters...

Forhaven var fyldt op med et enormt fyrretræ, som tog alt lys i stuen - og en hel masse gule potentil-buske og ildelugtende regnfan i rå mængder.

Gul er ikke en farve jeg ønsker at have i haven - så de gule buske og regnfanen blev fjernet med hård hånd... og der blev med tiden anlagt forhave med granitskærver og blomsterbede - men først efter et par eksperimenter, bl.a. med et rosenbed langs huset, som resulterede i tørstende planter...
Man lærer så længe man lever, ik´?

Baghaven var dog det sted, vi først kastede os over at indrette som have. Sådan lidt hen ad vejen og efterhånden... Ikke nogen stor, forkromet haveplan her, for interessen for have indfandt sig lidt efter lidt. Der er mange ideer, der efterhånden er blevet ført ud i livet - men... der kommer hele tiden nye til.

Jeg tror ALDRIG, at vi bliver færdige med at lave om på haven.

Der er vel hele tiden lige en busk, der vil stå bedre et andet sted, et nyt område, der skal indrettes, en idé til en ny plantesammensætning, en køkkenhave...

Her stod jeg for eksempel og kiggede ud af køkkenvinduet... og pludselig fik jeg øje på det her lille stykke græs, som bare er der... Vi bruger det ikke til noget som helst - og kønt er det heller ikke. Bare sådan et forkølet, lille stykke græsplæne klemt inde imellem drivhuset og skvalderkålen langs det gamle skur (som er næste store bygge-projekt, men udsat til engang vi gider...)


Det jordstykke kan da ikke bare ligge der! Det skal da bruges til noget!
I det mindste kan jeg da så nogle blomster... eller...

Det endte med en beslutning om at lave et højbed til køkkenhave. For anden gang forsøger vi os med en lille køkkenhave. Bare lidt plads til ærter, salat, gulerødder, krydderurter og lidt andet sjovt. Måske stribede rødbeder...

Efterhånden har vi overstået de største "anlægsopgaver" i haven - og vi kan helt klart mærke, at vi har fået bedre tid til havens små opgaver. Som f.eks. at passe en køkkenhave. I lille skala, vel at mærke, hvilket godt 3 kvadratmeter højbed må siges at være.

Sidste forsøg med køkkenhave strandede på, at vi havde så travlt med forhaven at vi ikke nåede at få sået i køkkenhaven... og så kunne den jo lige så godt rumme de hindbærbuske, som vi lige stod og manglede plads til.


Men nu... Køkkenhave må der til!

Fra idé - til beslutning - og videre til udførelse går der til tider ganske, ganske kort tid her i Familien Putz.
I morgen lejer Gemalen en trailer, så vi kan få kørt skvalderkålsjord væk, få hentet lærketræ og stolper - og så skal der bygges bede og fyldes op med jord, så vi kan få sået. Mon ikke de første frø kommer i jorden i løbet af weekenden?

Hvor vi lige skal få jorden fra er vi ikke helt sikre på, men den nye nabo har vist gang i noget anlægsarbejde - og deres nyanlagte terasse har da givet en gevaldig bunke jord i deres forhave, som de måske vil af med. Vi klunser gerne
:o)

En anden lille køkkenhave-agtig idé, som skal føres ud i livet meget snart, er jeg faldet over hos Claus Dalby.
Han har inspireret mig til at forsøge med lidt grøntsager i staudebedet - så nu skal der plantes porrer og gulerødder i forhaven.

Midt i blomsterbedet.

Min far vil med garanti mene, at det er noget ROD

;o)

En køn plante...

Vores have har udviklet sig meget siden vi købte huset for snart 9 år siden - og det samme har vores kendskab til planter og andre elementer i haven.

De tidligere ejere havde bestemt ikke interesseret sig for have - og mange af de elementer, der var i haven da de overtog den fra de foregående ejere engang i halvfjerdserne, var med tiden blevet ødelagt.
Havens træer var for eksempel beskåret så forkert, at regnvand var trængt ind i træernes kerne og de fleste af dem var ved at rådne op indefra. Store grene knækkede af og var til fare for alle.

Af de træer der var i haven på det tidspunkt, er der derfor kun et enkelt æbletræ tilbage - og det var stynet så kraftigt, at det nærmest ikke lignede et træ. Med tiden har det igen fået grene - men kønt er det bestemt ikke. Det er kun den rige høst af æbler, der "freder" træet.

Min far er ukrudtets fjende nr. 1. Han hakker hver eneste dag ukrudt i sin have - og min barndoms have har derfor ikke givet mig noget større kendskab til ukrudt.

Den første sommer vi boede i huset lod vi haven være stort set i fred. Vi ville jo se "hvad der var i haven", før vi påbegyndte den helt store omlægning. Tænk, hvis vi fjernede nogle fine, gamle planter...

"Skal I ikke have fjernet alt det Skvalderkål?" spurgte Svigerfar en dejlig sommerdag.
"Skvalderkål????"


Og vi gik ellers lige og var så glade for de fine, grønne bunddækkende planter nede i det store bed under pæretræet...

De tidligere ejere har åbenbart også været glade for skvalderkål. I hvert fald var det den plante, der var mest rigt repræsenteret i haven - og den er der fortsat, ni år senere, selv om vi har gjort vores bedste for at udrydde den.

;o)

Små blå prikker

På en lille havevandring i solskinnet faldt jeg over nogle små, blå glimt i en ellers temmeligt grågrøn have.

Selvsået forårsglæde

:o)

Skal der være fest, så lad der være fest!

I morgen skal vi til klassefest i 1.A. - og hver familie skal medbringe en ret til en fælles buffet.

Mit udgangspunkt var frikadeller og noget godt brød - men så fik jeg pludselig en idé om at sætte kødet på spid i stedet, for det vil sikkert være et hit blandt sådan en flok unger på 6-8 år - og en del mere festligt end almindelige frikadeller.

Som tænkt så gjort - og mens brødet hævede, kastede jeg mig ud i en enormt mængde fars og en flok grillspyd af træ. Tidskrævende i forhold til frikadeller, det indrømmer jeg gerne - men også en del sjovere.

Aftensmaden i Familien Putz blev i dag et simpelt men yderst velsmagende måltid bestående af frikadellespyd, friskbagt madbrød, broccoli og de sidste af de ovntørrede cherrytomater fra sidste sommer.

Aeeeiiiiiiiiisch!

Støv skulle fjernes - og min ene tilbageværende Nordahl lysestage i turkis glas blev derfor skyllet under rindende vand. (Den anden var jo for længe siden gået til de evige glasmarker...)

Men hvad var nu det???

Hvad f...


Så stod man lige pludselig og havde ingen turkise lysestager... Hvem i alverden har fundet på at beklæde indersiden af en klar glasstage med noget plastic-slam, som ikke kan tåle vand???

Hvorfor ikke bare bruge turkis glasmasse?

SUK!

Ph. Utz D.

I går klarede min bror, Herr Putz, i fin stil forsvaret af sit ph.d. projekt - og kan derfor kalde sig "Doctor Putz", når han lige om lidt drager til USA til en konference for kardiologiske nørder.

Jeg vil ikke engang forsøge mig med at forklare, hvad hans projekt gik ud på. Det er noget MEGET, MEGET nørdet noget med hjerter og elektroder und so was...

Ser han ikke klog ud? Herr Putz, ph.d.

(Sorry, Herr Putz. Det var bare for fristende! OG jeg valgte trods alt det mindst slemme billede i frugt-serien...)

;o)

Stort tillykke, Doctor Putz...

Mit ønskerum...

Jeg læser (som så mange andre) med hos SouleMama - og her er der virkelig en quinde med farveglæde - og livsglæde... Jeg har købt hendes to bøger - og en dag får jeg nok kastet mig ud i nogle af de familievenlige projekter.

Jeg elsker også farver. Både afdæmpede og kraftige farver.
Særligt petroleum i alle varianter er min yndlingsfarve - hvis nogen skulle være i tvivl :o)

Se så lige denne fantastiske krea-zone SouleMama kreerede i familiens "udestue" sidste sommer...

(Billeder lånt her...)

Se lige lyset! Og alle farverne... og de mange hyggelige ting...
Her kan man da kun blive inspireret!

Åh, hvor ville jeg gerne have sådan et sted... Overvejer lige at ombygge vores udestue til krearum - sådan til sommerbrug, for jeg er ret sikker på, at jeg vil komme til at fryse bravt derude til vinter... Kunne selvfølgelig overveje varmeovn... og uldplaider... og helkrops ragsokker...

Til den tid kunne jeg jo også flytte i kælderen igen. Her har syklubben holdt til igennem de sidste tre år. Måske er vi til den tid færdige med den igangværende renovering af kælderen, så krea-rummet dernede også kan gøres hyggeligt og farverigt.