torsdag den 8. april 2010

På pindene i påsken

Det var ikke meget jeg nåede at slappe af med pinde, kaffe og chokoladeæg i påskeferien. En enkelt biltur til det høje Nord - og en tur med DSB tilbage igen ugen senere... mere fik jeg stort set ikke strikket.

Til gengæld fik jeg myoser i skuldrene af at sy nogle enormt store og enormt tunge gardiner til Herr Putz' nye hus. Billederne heraf kommer på bloggen - næste gang jeg kommer til det høje Nord og de forhåbentlig er blevet hængt op... (Kom så i gang, brormand!)

Transporttiden blev brugt på lidt leg med kubemønster og rester af Holst Supersoft - og resultaterne...




To huer som skal have blødt foer af bomuld eller fleece - engang ved lejlighed. Nu er hue-sæsonen jo ligesom forbi for i år, så jeg har goooooood tid til at få syet foer i.

Det er ikke nemt at fotografere med Andreas som "model".


Specielt ikke uden blitz - og jeg har nu en hel serie af billeder a'la

Nogle børn sidder ikke engang stille, når de laver perleplader...

;o)


Så går det straks bedre med Emilie



Togturen blev også brugt til at påbegynde endnu et strikkeprojekt i Holst Supersoft... Det vender jeg tilbage til en af de kommende dage.

1 kommentar:

  1. Hvor er det nogle fine huer. Jeg synes nu, at billederne af sønnike er sjove ;o)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz