En køn plante...

Vores have har udviklet sig meget siden vi købte huset for snart 9 år siden - og det samme har vores kendskab til planter og andre elementer i haven.

De tidligere ejere havde bestemt ikke interesseret sig for have - og mange af de elementer, der var i haven da de overtog den fra de foregående ejere engang i halvfjerdserne, var med tiden blevet ødelagt.
Havens træer var for eksempel beskåret så forkert, at regnvand var trængt ind i træernes kerne og de fleste af dem var ved at rådne op indefra. Store grene knækkede af og var til fare for alle.

Af de træer der var i haven på det tidspunkt, er der derfor kun et enkelt æbletræ tilbage - og det var stynet så kraftigt, at det nærmest ikke lignede et træ. Med tiden har det igen fået grene - men kønt er det bestemt ikke. Det er kun den rige høst af æbler, der "freder" træet.

Min far er ukrudtets fjende nr. 1. Han hakker hver eneste dag ukrudt i sin have - og min barndoms have har derfor ikke givet mig noget større kendskab til ukrudt.

Den første sommer vi boede i huset lod vi haven være stort set i fred. Vi ville jo se "hvad der var i haven", før vi påbegyndte den helt store omlægning. Tænk, hvis vi fjernede nogle fine, gamle planter...

"Skal I ikke have fjernet alt det Skvalderkål?" spurgte Svigerfar en dejlig sommerdag.
"Skvalderkål????"


Og vi gik ellers lige og var så glade for de fine, grønne bunddækkende planter nede i det store bed under pæretræet...

De tidligere ejere har åbenbart også været glade for skvalderkål. I hvert fald var det den plante, der var mest rigt repræsenteret i haven - og den er der fortsat, ni år senere, selv om vi har gjort vores bedste for at udrydde den.

;o)