Uldvask eller 40 grader kulørt?

Men hun har da lyttet, når jeg har prædiket om at sortere i mørkt og lyst...

;o)

Dejligt i sommervarmen

Jeg afskyr det søde, klistrede stads man kan købe i forretningerne under navnet "Ice Tea". Kunstig ferskenaroma og alt, alt for meget sukker. Yikes.


Hvorfor overhovedet købe det, når det er så let (og billigt!) at lave det selv?

En kande te, evt. et par skiver økocitron og en smule sukker - og så en tur i køleskabet.
Celestials Lemon Zinger er fantastisk til formålet og min nye yndlings-variant

:o)

Hjemmelavet pasta. Kom nu...

Jamen altså... Det er altså ikke så svært eller eksklusivt, som det ser ud.
Jeg kan kun anbefale, at du prøver det - og du vil indse, at den friske pasta fra supermarkedet er en elendig erstatning...

Du skal selvfølgelig bruge en pastamaskine - med mindre du selvfølgelig har tænkt dig at bruge pastadejen som din helt personlige fitness-træning. Det skulle give nogle gode overarme og sved på panden, har jeg hørt...
Måske har du den allerede stående i kælderen, men har du ikke en, så prøv lige at spørge din mor, din søster, din nabo eller din veninde, før du går ud og investerer. Utroligt mange mennesker har (som jeg) engang i et øjebliks entusiasme købt sig sådan en...
(Den står sikkert samme sted som ismaskinen, saftcentrifugen, chokoladesmelteren, vaffeljernet og æbleskivepanden...)

Når du har lokaliseret en pastamaskine laver du en dej.
Jeg plejer at beregne ca. 100 g. mel og 1 æg pr. person. Lidt mere, hvis det er store, granvoksne mænd...
Dagens portion blev lavet af 3 æg, 200 g. hvedemel og 100 g. durummel - og en lille bitte smule salt. Og så valgte jeg at tilsætte 2-3 spsk. fint hakkede, blandede krydderurter fra haven og 1 fed presset hvidløg til dagens portion. Eksperimenter! Revet parmasan. Tomatpuré. Blæksprutteblæk. Fint revet citronskal. Chili. Anything goes.

Du behøver ikke at bruge durumhvede, hvis du ikke har det. Andre igen bruger en langt større andel durum end hvedemel - og det er sikkert en hel videnskab, hvis man vil gøre det til det...

Hæld melen i en skål (stor nok til at kunne ælte), lav en fordybning og hæld æg, salt og evt. krydderurter eller andet "dims" heri.

Rør æggene sammen med en gaffel - og rør så meget mel ind i æggeblandingen, at du kan få fingrene ned i.


Ælt. Du skulle gerne ende med at få en tør klump, som kun knap hænger sammen (se billedet). Vil det overhovedet ikke hænge sammen, så prøv at tilsætte en spiseskefuld vand eller to. Dejen må ikke blive klistret. Så skal du tilsætte lidt ekstra mel. Ellers klistrer den fast på valserne i pastamaskinen.

Det er lidt op til dig, hvor meget energi du vil lægge i æltningen.
Jeg er doven... så jeg foretrækker at bruge pastamaskinen til at "ælte" for mig.

Del dejen i rimelige stykker. Indstil pastamaskinen på den groveste indstilling. Min går fra 1 til 10 - og jeg "ælter" på 1.

Kør dejen igennem pastamaskinen. Fold den sammen og kør den igennem igen. I dag talte jeg for sjov, hvor mange gange jeg kørte hver klump igennem i ælte-fasen. 15 gange - og så endte den med at få den silkeglatte struktur. Langt lettere end at ælte, synes jeg.

Jeg tror ikke, at du vil være i tvivl om, hvornår det er nok. Dejen bliver mere og mere glat, jævn og elastisk.

Nu folder du dejen til en rimelig firkant - gerne lidt smallere end pastamaskinen og kører den igennem en gang på den groveste indstilling.

Stil herefter pastamaskinen på finere og finere indstilling og kører igennem en gang på hvert trin. Træk lidt i dejen, hvis den bliver for bred til valserne. Den er rimeligt elastisk.

Hvis dejen begynder at klistre sammen, tager du en lille bitte smule hvedemel og "smører" ud over pastapladen med hænderne.

Bliver pastastykket for langt til at håndtere, skærer du det blot over og kører videre med hver del for sig.

Eller allier dig med en, der tager fra, når pastaen kommer ud af valserne. Smadder hyggeligt - og sjovt at se, hvor lang pasta man kan få.

Når du har trillet pastapladen fint nok ud (Jeg sluttede på indstilling 8 ud af 10), kan du vælge at bruge den som den er (lasagne) - eller skære den i strimler af ønsket bredde.

Hæng pastaen til tørre på et rent viskestykke, mens du laver resten af din portion. Enten som her over en skabslåge - eller over en stoleryg.

Koges i letsaltet vand i ganske kort tid. 2-4 minutter, afhængig af tykkelsen.

Enjoy!

Hvis nogen hopper med på vognen med hjemmelavet pasta, så læg gerne en kommentar og et link herunder. Jeg vil gerne se jeres varianter.

Spise med Putzie II

Det er endnu ikke endt med Kinagrillen i denne uge - på trods af perler på hjernen.

Og jo. Jeg fik indfriet løftet til mig selv om hjemmelavet pasta med krydderurter og umanerligt syndig flødesauce. Vi fik også ovnstegt kylling med krydderurter til, men hvidvinen... Hm... Havde ikke lige husket at lægge hvidvinen på køl.

Det er lidt ligesom i filmen "Groundhog Day"... Jeg er nødt til at blive ved med at prøve, indtil det bliver HELT perfekt en dag.

Måske jeg ikke skal stille pastamaskinen alt for langt væk...

:o)

Spise med Putzie

Min bror - Herr Putz - har i flere år gået på et aftenskolehold, hvor han har leget med gourmetmad.

Da jeg en dag - lidt undskyldende - puttede et skvæt piskefløde i en sovs (!), fortalte han, at det da var ingenting. Han havde engang på gourmetkurset reduceret piskefløde til en sauce. (Hedder det vel, når nu det er gourmetmad?)

Godt så. Jeg lovede jo mig selv endnu en gang hjemmelavet pasta - og med en syndig omgang flødesauce.

Så I må have mig undskyldt. Jeg er ved at reducere...

:o)

Varme til de små og vinderchancer

Christunte har startet en lille konkurrence i den gode sags tjeneste - og jeg spreder gerne budskabet.




Har du lyst til at strikke eller hækle til neonatalafdelingen på Hvidovre Hospital - og samtidig samle lodder i hendes konkurrence om lækkert garn - så se nærmere her på Christuntes blog.

Jeg har lånt billedet - og det der pinkish Heritage er altså MIT!

Tror lige, at jeg skal ned i kælderen og finde noget bomuldsgarn...

Spansk Grisefest kl. 7 om morgenen

Vi har i øjeblikket ikke noget centralvarme i huset.



Det er egentlig OK. Hellere undvære funktionen af husets radiatorer nu end til vinter (og jeg taler af erfaring...).

Jeg sender derfor en lille bøn til vejrguderne om, at solskinsvejret ikke forsvinder lige med det første, for så kan her godt gå hen og blive lidt småkøligt...

Nå... men i går var der nogen, der flåede varmerør ned, så pudsstøvet stod om ørerne på andre, der lavede perler.

I dag var der så nogen, der tog på arbejde, mens andre stod op i en temmelig kølig kælder, gik ud på et endnu køligere badeværelse og gik i et dejligt varmt bad. Det troede andre i hvert fald.

Nogen har åbenbart glemt at tænde for fyret igen, efter at nogen tømte vand ud af varmesystemet... så andre fik en temmelig kølig overraskelse efter nogle minutter.

Andre havde selvfølgelig hældt det meste af en flaske shampoo i håret på det tidspunkt - og fik flash-back til et bad på en spejderlejr for temmelig mange år siden.

Nogen var allerede cyklet på arbejde og andre opgav at råbe arrigt... kunne heller ikke, fordi tænderne klaprede i munden, så andre næsten troede, at der var spansk grisefest - med kastagnetsvingende flamencodansere på besøg i kælderen i Hvidovre.

Lige nu er nogen på arbejde, mens andre er ved at forsøge at kravle helt ned i kaffekruset for at få varmen igen.

Er til gengæld meget, meget vågen... Måske andre skulle begynde at vinterbade.

Andre, sagde jeg!

:o)

Shhh... Mor leger...

Det er heldigt, at ungerne i øjeblikket bliver underholdt af Farmor og Farfar - for hjemme er jeg bange for, at de ville blive forsømt lidt i denne uge.

Mor leger nemlig!

Og bare fordi jeg bliver bestormet med spørgsmål og nysgerrighed (bl.a. fra min søde kusine i Jylland, som jo ikke liiiige kan komme forbi og se, hvad perleskrinet rummer...) ja så bliver jeg jo nødt til at vise nogen af de perler, jeg har lavet de sidste dage.

Jeg beklager de lidt mørke billeder, men det var altså den smule lys, der var tilbage, da jeg fik fundet kameraet frem. Jeg skulle jo liiiiige lave en perle mere...

Der er blevet leget lidt med udgangspunkt i nogle af de "gamle" teknikker fra kurset hos Moeslund i Ebeltoft - og så har jeg kigget lidt på Lampwork Etc. - et forum for perlemagere. Masser af tutorials - og jeg har prøvet et par af dem af i dag.


Desværre var der et par af de største og flotteste der døde under afkølingen. Spændingerne i glasset fik dem til at knække. SUK!

Af de resterende... er jeg nok kun rigtigt tilfreds med et par stykker.

Jamen hvorfor? Der er da mange fine perler...

Hæ-hæ... der er altså mange af dem, hvor "bagsiden" ikke tåler dagens lys. Sådan er fotografier så taknemmelige (og så er det altså heller ikke dem alle, der er blevet fotograferet)

;o)

Yikes...

Det undrede mig lidt, at de to planter ved "vandfaldet" trives fint - mens den sidste tilsyneladende er ved at gå ud...



Indtil jeg fik kigget nærmere på planten - eller nærmere dens omgivelser...


Se lige, hvor stor og velnæret den er... Så tror pokker at planten ikke havde det så godt!

Den er død nu. Vil skåne jer for de slimede detaljer. Yikes...

:o\

Gone Underground

Jamen for s... da (Undskyld!) men se da lige der, du...


Indtil lørdag formiddag så der sådan ud på Frau Putz' perleværksted...


Alles in Ordnung... med undtagelse af nogle slanger til transport af ilt og gas...


Men så skal jeg da lige love for, at der blev fundet værktøj og rå muskelstyrke frem og monteret nogle slanger.


Emilie har også bidraget til værkstedet. Hun har lavet dette glitrende (!) skrin "til at opbevare dine perler i, når du har lavet dem".


... og Andreas har bidraget med indtil flere design-ideer til "drengeperler".

I denne uge er ungerne så på ferie hos Farmor og Farfar. Ganske heldigt, måske...

Aftensmaden har jeg sagt til Gemalen at han kan kigge i Kinagrillens menukort efter...

... for nu skal der perles.

Jeg har dog fyldt fryseren, så der er lidt Hausfrau "på bogen" til de næste par uger, hvor jeg nok ikke kommer op fra kælderen.


Bortset fra, at jeg selvfølgelig skal på arbejde hver dag...
SUK! Når nu ilden og det flydende glas drager...

I næste uge har jeg dog ferie - igen - så der er mulighed for nogle meget sene aftener nede i kælderens mørke.

:o)

Hausfrauen tryller fortsat...

Den hjemmelavede pasta-pesto blev ikke den eneste "inspirerede" aftensmad i denne uge.
Dagen efter tryllede vi nemlig med hjemmebagte burgerboller...



Jamen se da lige... Hvad skal det ikke ende med? Ordentlig aftensmad to dage i træk...

Tre dage faktisk, men søndagens aftensmad blev indtaget hos Farmor og Farfar, så den tager jeg altså ikke æren for.

;o)

Så gør det nok ikke så meget, at denne uge formodentlig kommer til at stå på take-away, frost-pizza og havregrød...

En sjælden gæst

Det er meget langt fra altid at vi får "inspireret" aftensmad her i huset.
Alt, alt for mange gange ender det med hurtige løsninger - mad som helst ikke kræver mere end en halv time at tilberede, og ikke mindst: en minimal indsats fra "kokken".

Jeg kan faktisk rigtigt godt lide at lave mad, men der er lange perioder, hvor al inspiration og lyst til madlavning forsvinder. Eller hvor energien efter en lang arbejdsdag ikke er til kulinariske udfoldelser.

Det kom derfor nærmest bag på mig selv, da jeg i dag pludselig fik lyst til at lave pasta fra bunden.
En sjælden gæst blev derfor inviteret fra viktualierummet og ind på køkkenbordet.

Sjovt, som jeg hver eneste gang nyder at lave pasta. At mærke dejen skifte struktur, efterhånden som den bliver rullet igen og igen, for til sidst at ende som silkeglat pasta. Jeg bruger nemlig også pastamaskinen til at "ælte" dejen, for det kræver næsten umenneskelige kræfter at ælte det helt glat i hånden.
Kører det i stedet igennem maskinen på den groveste indstilling. Folder det sammen og kører igennem. Folder og kører. Folder og ... i noget, der kan forekomme som en uendelighed.
Til sidst får det den fantastiske struktur og så køres det igennem på en stadig finere indstilling - for til sidst at blive skåret i tynde strimler.

Det kræver lidt øvelse at dreje håndsvinget med den ene hånd - og styre pastaen med den anden, men jeg har efterhånden fået fat i den lange ende.

Efterfølgende blev der hentet basilikum i drivhuset - som blev tryllet om til pesto. 4 portioner til fryseren - og en til dagens aftensmad.

Ah... Hjemmelavt pasta og pesto. Mums... Og så på en fredag aften. Efter en lang, varm dag på arbejdet.

Så skulle man jo tro, at det blev serveret sammen med... lidt godt kød... eller en laksebøf... eller lidt kylling... og selvfølgelig med et glas køligt hvidvin.

Men nu vokser træerne som bekendt ikke ind i himlen...

Hæ-hæ.

Og så har jeg lovet mig selv - som jeg gør hver eneste gang pastamaskinen er på besøg - at jeg meget snart skal lave frisk pasta igen. Det er jo slet ikke besværligt - og det tager heller ikke så lang tid.

Jeg håber mit løfte rent faktisk bliver holdt - denne gang. Kunne godt tænke mig at lave frisk pasta med hakkede krydderurter fra haven. Og så med en vanvittigt syndig omgang flødesauce... og noget lidt mere lødigt kød... og helt sikkert kølig hvidvin!

:o)

Bær over med mig...

Solen og varmen har gjort sit, mens vi var i Norge.
En del af den sidste feriedag blev derfor brugt på at plukke solbær og ribs.

Ribsene er allerede forvandlet til gele - og solbærrene...
Dem orkede jeg simpelthen ikke at pille stilkene af, så de røg i saftkogeren sammen med en pose brombær, en pose jordbær og et par poser stikkelsbær fra sidste års høst.
Så er der ryddet op i fryseren og gjort plads til denne års høst af bær - og vi elsker hjemmelavet frugtsaft.

Har du nogen sinde reddet Lemmings i et computerspil? Så ved du præcis, hvordan det lyder, når de går ind i "helle".
Den lyd siger havens solsort også, når den sidder i toppen af vores kirsebærtræ. "Budup - Budup - Budup - Budup".
I samme tempo, som den sluger kirsebær.

Vi har fået en del - men langt fra så mange, som vi måske kunne tænke os - og nu er træet stort set støvsuget.

De tre katte flader TOTALT ud i varmen - og er ikke meget bevendt som fugleskræmsler.


;o)

Til sidst vil jeg gerne vise dig noget, som jeg til stadighed kontrollerer og krydser fingre for: Den ene af mine 3 kvæder på min nye æblekvæde.
Jeg ved godt, at 3 kvæder ikke bliver til meget, men jeg glæder mig alligevel enormt meget til at forsøge mig med hjemmelavet kvædemarmelade.

:o)

På bestilling

Min kollega "lille a" har lokket mig til at strikke en af de stribede tasker til hende. Hun var derfor en tur forbi mit garnlager for at se, om nogle af farverne faldt i hendes smag - og det lykkedes sandelig (måske fordi stort set alle farver er repræsenteret?)


Tasken er strikket i Holst Supersoft. Den grønne grundfarve er "Sage Blue" (Blue?? Hm...) og den er kombineret med "Silver Grey".

Tasken har været en enkelt tur i vaskemaskinen - og måske skal den have en tur mere. Det må "lille a" selv afgøre - ligesom jeg ikke ved, om den skal fores, eller med hvad.


Nu er den i hvert fald strikket - så nu må jeg vente til den fremtidige ejer vender hjem fra ferie i det franske.


Tasken er fotograferet på vores gamle skur, som er mere shabby end chikt

;o)

Det sure ribs helt ude i hegnet...

... og Ne-ej! Det er ikke Frau Putz vi taler om - selv om nogen måske nok kunne få den tanke...
;o)

Sidste forår plantede vi vores første ribsbusk - og "høsten" var hele 8 sure ribs, som blev drysset over en grøn salat "med let hånd"... (Hæ-hæ)

I år satte vi derfor høstrekord... med noget der minder om 50 røde bær på busken - men det giver altså ikke mange teskefulde ribsgele...

Så var det jeg - endelig - fik øje for alle de ribs, der vokser forvildet inde i hegnet langs skråningen ned mod Gemalens enemærker - værkstedet.
Jamen, hvorfor i alverden har jeg aldrig tænkt på at plukke dem?



En hel skål blev det til. Godtnok husets næstmindste Margretheskål, men aligevel.
450 gram - og nu var der pludselig basis for at få ribsgele af egen produktion.

2 glas økologisk ribsgele står derfor nu i køleskabet og venter på den helt særlige anledning.

Drømmegrød...

... af nordmænd også kaldet "Rømmegrøt" - men Andreas' udlægning er nu mere poetisk...


Hvor mange gange har jeg ikke set det omtalt på norske blogge? Svælget i billeder af grød med kanel, fulgt af duggende glas med kold, rød saft.



Hvor skuffet var jeg ikke, da jeg endelig fik serveret sådan en portion - eller rettere: Overtog Andreas' portion, da han efter 2 mundfulde sagde "Tak for mad"...

Jeg tror altså, at man skal være nordmand for at bryde sig om det. Ligesom man nok skal være dansker, for at bryde sig om marinerede sild... Lære at elske det...

Billedet har jeg fundet her, hvor du også finder et bud på opskriften... hvis du ikke er blevet helt afskrækket.

Den der elv...

... den spøger stadig.





Brusende afsted efter (endnu) en regnvejrsdag.
Vild og uhæmmet. Utæmmet natur.
Men samtidig fredfyldt midt i al vildskaben.

Og de klipper der... Med mos og lav og krybende blåbær...


Kan du også se trolden? Lige der...



Eller er det en Rumpenisse?
Har de overhovedet Rumpenisser i Norge?