fredag den 22. august 2014

Står på en alpetop...

Jeg var tidligt oppe til morgen. 5:30 faktisk.  Men jeg var ikke den første.

Gemalen var nemlig allerede oppe, havde spist morgenmad, havde pakket tandbørsten - og havde næsten taget rygsækken og cykelhjelmen på.
 


Han var på vej ud af døren.  Ud til mountainbiken, som skal være hans bedste ven i den næste uge. Først skal han dog liiiiiige køre en tur i bil ned til det sydligste Tyskland, nærmere betegnet Garmish-Partenkirchen, hvor han vist nok skal finde en skihopbakke. 
Den lille skihopbakke - og en hel masse andre "bakker" skal han og de 7 andre cykelmyg så køre rundt på i de følgende 7 dage.  Fra Tyskland til Østrig. Derfra til Schweitz - og endelig til Italien.

Turen ender ved Gardasøen. Efter 500 km - og 12000 højdemeter. 

Det lyder ikke af meget, vel...  Altså bortset fra, at de næsten ikke skal køre på asfalterede veje, men er henvist til stier eller bar klippe på meget af turen.

En dag starter de f.eks. med at køre op ad i 20 km. 10% stigning. 
Valby Bakke har til sammenligning en stigningsprocent på 4,3 og er 375 meter lang.  Og der er asfalteret.
Så kører de ned igen - 20 km. Må stoppe undervejs for at køle bremserne af, så der ikke går ild i dem (og jo, det er sket, har jeg ladet mig fortælle)
Og så liiiiige en enkelt lille bakke mere på en 25 km. penge, før de kører lidt nedad igen hen mod hotellet. 

De skal tidligt op - for hotellerne lukker typisk køkkenet klokken 20:00 - og med dagsetaper på omkring de 12 timer... ja så må man tidligt af sted, hvis man vil have mad ovenpå anstrengelserne.

De skal også have al deres bagage med på cykelturen.  Ikke noget blødsødent med følgebiler eller transport af bagagen. Næ-næ. 
Gemalen har derfor pakket småt. Meget småt. 6,3 kg til en uge. Det er altså ikke mange par rene underhylere, der er plads til.   Godt man ikke skal følges med dem hjem i bilen fra Gardasøen efter en uge...

Så vi var tidligt oppe for at kysse farvel. Ønske god tur - og håbe, at han ikke står dernede og synger som Shubberne:


Står på en alpetop
kigger på det sner
nu er jeg endelig kommet helt herop
hva' fa'en sku' jeg egentlig her
sku' jeg her
hva' fa'en sku' jeg egentlig her ?

Nu har jeg nået toppen, mor
brrr, hvor er her skidekoldt
ja, jeg har nået toppen, mor
nu må du da være stolt
var det det du mente
da du sagde jeg skulle op

Står på en alpetop
kigger på det sner
nu er jeg endelig kommet helt herop
hva' fa'en sku' jeg egentlig her
nøgne tæer
hva' fa'en sku' jeg egentlig her ?
 


 
God tur!

:-)

fredag den 8. august 2014

Mmmmm... mad


Gemalen havde fødselsdag onsdag - men et spejderarrangement kom i vejen, så vi udsatte den gode middag til torsdag aften i stedet.

Med begge børn hos bedsteforældre i hver sin del af landet, var der jo mulighed for noget helt specielt - ingen krav om børnemenu eller lignende. 

Det blev til et gensyn med "SPUNTINO" på Vesterbrogade. En af CoFoCo's restauranter, hvor konceptet er få valgmuligheder på menukortet, men til gengæld meget rimelige priser.  Og når mulighederne så er så fantastisk fantasifulde og velsmagende, som det er tilfældet, er det helt ok at menukortet er smalt.
Det var 3K-klubben (Kathrine, Katrine og Karina - studiekammerater fra de tidlige år i København) som først introducerede mig for de små, hyggelige restauranter med smal menu. Nu har vi efterhånden været en del steder, og hver gang har jeg spist lækker mad, som man ikke sådan lige kan eftergøre hjemme i køkkenet. 

Uh, hvor vi hyggede os. Og som sædvanlig blev vi enige om, at "det bør vi gøre noget oftere".  Ja, ja... lad os nu se   ;-)