En sjælden gæst

Det er meget langt fra altid at vi får "inspireret" aftensmad her i huset.
Alt, alt for mange gange ender det med hurtige løsninger - mad som helst ikke kræver mere end en halv time at tilberede, og ikke mindst: en minimal indsats fra "kokken".

Jeg kan faktisk rigtigt godt lide at lave mad, men der er lange perioder, hvor al inspiration og lyst til madlavning forsvinder. Eller hvor energien efter en lang arbejdsdag ikke er til kulinariske udfoldelser.

Det kom derfor nærmest bag på mig selv, da jeg i dag pludselig fik lyst til at lave pasta fra bunden.
En sjælden gæst blev derfor inviteret fra viktualierummet og ind på køkkenbordet.

Sjovt, som jeg hver eneste gang nyder at lave pasta. At mærke dejen skifte struktur, efterhånden som den bliver rullet igen og igen, for til sidst at ende som silkeglat pasta. Jeg bruger nemlig også pastamaskinen til at "ælte" dejen, for det kræver næsten umenneskelige kræfter at ælte det helt glat i hånden.
Kører det i stedet igennem maskinen på den groveste indstilling. Folder det sammen og kører igennem. Folder og kører. Folder og ... i noget, der kan forekomme som en uendelighed.
Til sidst får det den fantastiske struktur og så køres det igennem på en stadig finere indstilling - for til sidst at blive skåret i tynde strimler.

Det kræver lidt øvelse at dreje håndsvinget med den ene hånd - og styre pastaen med den anden, men jeg har efterhånden fået fat i den lange ende.

Efterfølgende blev der hentet basilikum i drivhuset - som blev tryllet om til pesto. 4 portioner til fryseren - og en til dagens aftensmad.

Ah... Hjemmelavt pasta og pesto. Mums... Og så på en fredag aften. Efter en lang, varm dag på arbejdet.

Så skulle man jo tro, at det blev serveret sammen med... lidt godt kød... eller en laksebøf... eller lidt kylling... og selvfølgelig med et glas køligt hvidvin.

Men nu vokser træerne som bekendt ikke ind i himlen...

Hæ-hæ.

Og så har jeg lovet mig selv - som jeg gør hver eneste gang pastamaskinen er på besøg - at jeg meget snart skal lave frisk pasta igen. Det er jo slet ikke besværligt - og det tager heller ikke så lang tid.

Jeg håber mit løfte rent faktisk bliver holdt - denne gang. Kunne godt tænke mig at lave frisk pasta med hakkede krydderurter fra haven. Og så med en vanvittigt syndig omgang flødesauce... og noget lidt mere lødigt kød... og helt sikkert kølig hvidvin!

:o)