onsdag den 28. juli 2010

Hjemmelavet pasta. Kom nu...

Jamen altså... Det er altså ikke så svært eller eksklusivt, som det ser ud.
Jeg kan kun anbefale, at du prøver det - og du vil indse, at den friske pasta fra supermarkedet er en elendig erstatning...

Du skal selvfølgelig bruge en pastamaskine - med mindre du selvfølgelig har tænkt dig at bruge pastadejen som din helt personlige fitness-træning. Det skulle give nogle gode overarme og sved på panden, har jeg hørt...
Måske har du den allerede stående i kælderen, men har du ikke en, så prøv lige at spørge din mor, din søster, din nabo eller din veninde, før du går ud og investerer. Utroligt mange mennesker har (som jeg) engang i et øjebliks entusiasme købt sig sådan en...
(Den står sikkert samme sted som ismaskinen, saftcentrifugen, chokoladesmelteren, vaffeljernet og æbleskivepanden...)

Når du har lokaliseret en pastamaskine laver du en dej.
Jeg plejer at beregne ca. 100 g. mel og 1 æg pr. person. Lidt mere, hvis det er store, granvoksne mænd...
Dagens portion blev lavet af 3 æg, 200 g. hvedemel og 100 g. durummel - og en lille bitte smule salt. Og så valgte jeg at tilsætte 2-3 spsk. fint hakkede, blandede krydderurter fra haven og 1 fed presset hvidløg til dagens portion. Eksperimenter! Revet parmasan. Tomatpuré. Blæksprutteblæk. Fint revet citronskal. Chili. Anything goes.

Du behøver ikke at bruge durumhvede, hvis du ikke har det. Andre igen bruger en langt større andel durum end hvedemel - og det er sikkert en hel videnskab, hvis man vil gøre det til det...

Hæld melen i en skål (stor nok til at kunne ælte), lav en fordybning og hæld æg, salt og evt. krydderurter eller andet "dims" heri.

Rør æggene sammen med en gaffel - og rør så meget mel ind i æggeblandingen, at du kan få fingrene ned i.


Ælt. Du skulle gerne ende med at få en tør klump, som kun knap hænger sammen (se billedet). Vil det overhovedet ikke hænge sammen, så prøv at tilsætte en spiseskefuld vand eller to. Dejen må ikke blive klistret. Så skal du tilsætte lidt ekstra mel. Ellers klistrer den fast på valserne i pastamaskinen.

Det er lidt op til dig, hvor meget energi du vil lægge i æltningen.
Jeg er doven... så jeg foretrækker at bruge pastamaskinen til at "ælte" for mig.

Del dejen i rimelige stykker. Indstil pastamaskinen på den groveste indstilling. Min går fra 1 til 10 - og jeg "ælter" på 1.


Kør dejen igennem pastamaskinen. Fold den sammen og kør den igennem igen. I dag talte jeg for sjov, hvor mange gange jeg kørte hver klump igennem i ælte-fasen. 15 gange - og så endte den med at få den silkeglatte struktur. Langt lettere end at ælte, synes jeg.



Jeg tror ikke, at du vil være i tvivl om, hvornår det er nok. Dejen bliver mere og mere glat, jævn og elastisk.
Nu folder du dejen til en rimelig firkant - gerne lidt smallere end pastamaskinen og kører den igennem en gang på den groveste indstilling.


Stil herefter pastamaskinen på finere og finere indstilling og kører igennem en gang på hvert trin. Træk lidt i dejen, hvis den bliver for bred til valserne. Den er rimeligt elastisk.
Hvis dejen begynder at klistre sammen, tager du en lille bitte smule hvedemel og "smører" ud over pastapladen med hænderne.
Bliver pastastykket for langt til at håndtere, skærer du det blot over og kører videre med hver del for sig.
Eller allier dig med en, der tager fra, når pastaen kommer ud af valserne. Smadder hyggeligt - og sjovt at se, hvor lang pasta man kan få.
Når du har trillet pastapladen fint nok ud (Jeg sluttede på indstilling 8 ud af 10), kan du vælge at bruge den som den er (lasagne) - eller skære den i strimler af ønsket bredde.
Hæng pastaen til tørre på et rent viskestykke, mens du laver resten af din portion. Enten som her over en skabslåge - eller over en stoleryg.

Koges i letsaltet vand i ganske kort tid. 2-4 minutter, afhængig af tykkelsen.

Enjoy!

Hvis nogen hopper med på vognen med hjemmelavet pasta, så læg gerne en kommentar og et link herunder. Jeg vil gerne se jeres varianter.

6 kommentarer:

  1. Surely homemade pasta beats the grocery store kind. You amaze me with your cooking!

    SvarSlet
  2. Tja..., min pastamaskine, som har stået i kælderen i MANGE år, røg på basar sidste år. Så nu står den nok i en anden kælder....
    Derfor får du ingen billeder fra mig. Men det ser da lækkert ud, skal jeg love for.

    SvarSlet
  3. Min pastamaskine erhvervet for 20 kr på et garageloppemarked står ubrugt i kælderen. Måske den skulle frem i lyset igen.

    SvarSlet
  4. det er jeg da nødt til at prøve...jeg må have fat i en pastamaskine.
    Det ser SUPER lækkert ud.

    SvarSlet
  5. Jeg har desværre ingen billeder, men vi laver også hjemmelavet pasta her i huset, og du har helt ret: Den slår da købeudgaven med adskillige længder!

    Og til trøst for dem der ikke har en pastamaskine kan jeg tilføje, at den slet ikke er nødvendig. Vi har en, men bruger den sjældent - for det meste bruger vi bare en italiensk "kagerulle", som i bund og grund er en lidt tyk rundstok i passende længde.

    Vores opskrift er helt enkel - et æg og ca. en kop durummel pr. person. Melet lægges i en bunke på et helt rent og tørt bord, der laves en fordybning i midten, og æggene slås ud i fordybningen. Til at begynde med, pisker man forsigtigt i æggene med en gaffel, på en måde så der kommer gradvis mere mel med. Når det ikke lader sig gøre mere, håndælter man resten. Det skal lige prøves en enkelt gang, så har man det i hænderne, og det gå nemt. Lad dejen hvile under et viskestykke i en halv times tid, og rul så ud, læg sammen, rul ud og læg sammen et par gange, til dejen er glat. Del den i to eller tre kugler, alt efter hvor stor portionen er, rul tyndt ud, læg sammen (som når man folder en kringle), og skær i strimler med en skarp kniv. Og hæng til tørre.

    Det var vores opskrift :)
    Jeg må se at få taget et billede. Det ser vildt lækkert ud på billederne her på bloggen. Så lækkert, at jeg lige har taget en beslutning angående vores aftensmad ;)

    SvarSlet
  6. jeg fik sådan lyst til pasta da jeg læste dit indlæg, så vi har nu spist hjemmelavet pasta vi lavede pasta carbonare. Mums, og rigtig hyggeligt at lave pasta selv. og egentlig rigtig billigt jo. så i løbet af ugen skal vi ha lasange, vi elsker lasange her, men ikke de der hårde pasta plader, så det skal også prøves.

    tak for den lækre ide, og fordi du fik det til at se nemmere ud end det lød.

    Kh Sara

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz