torsdag den 22. juli 2010

Bær over med mig...

Solen og varmen har gjort sit, mens vi var i Norge.
En del af den sidste feriedag blev derfor brugt på at plukke solbær og ribs.



Ribsene er allerede forvandlet til gele - og solbærrene...
Dem orkede jeg simpelthen ikke at pille stilkene af, så de røg i saftkogeren sammen med en pose brombær, en pose jordbær og et par poser stikkelsbær fra sidste års høst.
Så er der ryddet op i fryseren og gjort plads til denne års høst af bær - og vi elsker hjemmelavet frugtsaft.

Har du nogen sinde reddet Lemmings i et computerspil? Så ved du præcis, hvordan det lyder, når de går ind i "helle".
Den lyd siger havens solsort også, når den sidder i toppen af vores kirsebærtræ. "Budup - Budup - Budup - Budup".
I samme tempo, som den sluger kirsebær.

Vi har fået en del - men langt fra så mange, som vi måske kunne tænke os - og nu er træet stort set støvsuget.


De tre katte flader TOTALT ud i varmen - og er ikke meget bevendt som fugleskræmsler.


;o)

Til sidst vil jeg gerne vise dig noget, som jeg til stadighed kontrollerer og krydser fingre for: Den ene af mine 3 kvæder på min nye æblekvæde.
Jeg ved godt, at 3 kvæder ikke bliver til meget, men jeg glæder mig alligevel enormt meget til at forsøge mig med hjemmelavet kvædemarmelade.

:o)

2 kommentarer:

  1. Den har jo pels på!!! er det ikke lidt varmt for sådan en lille frugt?

    ;-)

    Ej jeg forstår godt at du passer godt på de tre små, for kvæder smager altså bare dejligt.

    Herligt med alt det frugt, og skulle du svømme over og mangle plads i fryseren.. så er der bestemt plads i min hihi.


    Knus og hej
    Henriette :-)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz