fredag den 4. februar 2011

Rødglødende pizzasnegle

Jamen jeg burde jo vide det:  Hold dig ude af køkkenet, Frau Putz.  Du har mistet dit husmoder-touch!

Hvis blot man kunne omsætte rødglødende raseri til noget fornuftigt, så havde jeg ikke behøvet at tænde ovnen for at bage dagens pizza-snegle...

En klassefest med sammenskuds-buffet...  Pizzasnegle...  Det tror jeg lige, at jeg har energi til - og kan klare uden ekstra indkøbstur...   Hvad har vi lige på lager til det???   Skinke... Naah den er frossen, er der noget andet...  Hm...  Ah... Bacon i skiver... Den snupper vi...
Så noget tomatsauce på bunden... revet ost... majs... bacon i skiver... rulle dejen sammen om fyldet og skære i skiver...

Prøv selv lige at skære blød pizzadej med revet ost, tomatsauce, majs og seeeeej bacon i skiver...  og prøv så at gøre det uden at fare totalt i flint og ende som en rødglødende furie!

Godt jeg var alene hjemme...

Så mine pizzasnegle så sådan ud, før de i mentalt småsveden tilstand røg i ovnen...

(Anyone?  Yikes!)

Men heldigvis kan lidt varmegrader og noget smeltende ost klare det meste, så i takt med at mit temperament kølede af, kom de da til at se spiselige ud - og der var hurtigt ryddet på buffeten, da de nåede dertil.


Hold da op, som sådan en flok 7-8 årige kan spise!

Og så ikke et ord om forleden, hvor jeg satte kylling i forvarmet ovn - og da jeg kiggede til den igen efter en time, havde den stået med ovnlyset som eneste "varmekilde"...  Chicken Sushi...  Nice one, Frau Putz...
Mon man kan leve af take-away uden at blive ruineret?

;o)

4 kommentarer:

  1. Oh, rart at høre man ikke er alene i den klub. Jeg ekselerer i at sætte kartoflerne på kogepladen uden at tænde den, men jeg har også lavet den med ovnen. Men så er man jo fri for brændt mad :-D

    Varme weekendhilsner fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
  2. Åhhh - tusind tak, du har lige forlænget mit liv med en times tid. Det er den bedste latter i denne uge - og et godt grin siges at forlænge livet !
    Hvad griner jeg så af - jo din måde at fortælle, om alle de dumheder som de fleste af os begår, er så rammende og sjov.
    God weekend til dig - og må du blive i det grønne felt ;-)

    SvarSlet
  3. Ih, altså - Frau Putz - sikke en perfekt timing at jeg lige når at finde din (generøse og skønne blog!)nu, hvor hjemmet skal rumme sønnens 5 års fødselsdag om lidt og jeg lige skal bruge - ja, hvorfor ikke......pizzasnegle til buffeten og lagkagebunde(super opskrift, tak!)
    ...........og her er jo rigtig meget andet at se nærmere på. ;-)

    SvarSlet
  4. Hehe, vores temperament minder altså en del om hinanden, kan lige se mig selv i samme situation :)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz