Både på den laaange vej fra Hvidovre og til skihytten - og under den første halvdel af skiferien.
Andreas var nemlig så uheldig at tilbringe de første dage hjemme i hytten med en omgang influenza, og jeg holdt ham ved selskab - og forøvrigt også Emilie, som havde høj feber den første dag, men som på andendagen insisterede på, at hun var "helt vildt frisk".
Ligbleg og uden appetit - men med stor, stor lyst til at stå på ski ;o) - så det fik hun lov til.
Det endte alligevel med den havgrønne (Robins egg), da farvekombinationen stod sin prøve.
Men det endte ikke som jeg oprindeligt havde tænkt mig med raglanærmer og tilfældige striber fordelt over hele trøjen.
I stedet voksede der en idé frem om striber på tværs af overdelen og en lynlåslukning...
Det krævede en del montering - og havde jeg ikke befundet mig i en hytte i Norge var denne sweater måske endt på en årelang ferie på bunden af en pose. Men nu kom "Monterings Åse" (Hvorfor hedder hun egentlig det?) forbi - og jeg fik syet de to dele sammen, syet kanternes ombuk fast hele vejen rundt og jeg havde tilmed medbragt lynlåse i forskellige farver og længder (Man ved jo aldrig, hvad man finder på i løbet af sådan en ferie!), så trøjen blev færdig allerede midt på ugen.
Nu mangler den blot en omgang vask og pres, så sammensyningerne falder på plads og garnet kan "blomstre".
- og måske lader Andreas sig tilmed fotografere i trøjen. Hvis jeg er rigtigt heldig (eller lokker med et eller andet...)
;o)
Under resten af ferien blev der ikke strikket så meget. Havde jo medbragt Cascade til endnu en trøje til Andreas og testede et par ideer og trævlede næsten mere op, end jeg fik strikket - og hvor mange trøjer har han egentlig brug for?
Men nu er der måske noget nyt på vej.
Inspireret af Liselottes "Nice One"... og måske i kombination med nogle meget fine porcelænsknapper, jeg lige har købt af Kristine. Tiden vil vise, hvad det ender med... for med mig bliver det altså ikke altid, som jeg først havde planlagt.
Den ligner noget der lige passer på en rask dreng :)
SvarSletMin mor havde en periode, hvor hun strikkede trøjer til alle børnebørnene i samme snit og med stribede delvis retriller, der endte med at gå under navnet "mormorstriber".
Ungerne synes mormors trøjer var fantastiske, mon ikke også Andreas vil ende med at elske den her model :)
Den er bare feeed! Kort og godt rigtig lækker!
SvarSletJeg troede egentlig ikke, at prisen på garn var særligt bremsende på manien, men ok, jeg må jo ta hatten af for, at du undlod at købe et eller andet.
Hedder han ikke MOnterings-Åge? Det gør han her hjemme. Hahahaha
Sikken en lækker trøje, måske man skulle lade sig inspirere til en trøje til barnebarnet. Og så en herlig farvekombination. Jeg beundrer din selvbeherskelse med hensyn til garnforretninger, de er ellers ret farlige :-)
SvarSletHilsen fra
fru Jensen
Gudhjem
Hvor er den blevet sød og fræk på samme tid lige til en frisk dreng. Håber han også synes om den ,-)
SvarSletRigtig flot trøje - jeg ser en hvis lighed til Geilsks Bagtanker.
SvarSlet... og så måtte jeg jo lige Google "Geilsk Bagtanker" ;)
SvarSletHi-hi... Først fandt jeg et billede af "Bagtanker" set forfra, og forstod ikke noget af Louises kommentar, men når man ser "Bagtanker" bagfra, kan jeg godt se ligheden.
Det viser bare endnu engang, at mange gange, når man tror man har tænkt sig til noget unikt... så er der allerede andre, der har tænkt lignende tanker tidligere.
~ Karina
Det er en flot trøje, du har lavet! Men det var synd, at Andreas og Emilie var syge på jeres ferie!
SvarSletDejligt at du fik strikket - det gjorde jeg også selv, da min Frederik var ganske lille, men siden har jeg jeg ikke haft et par strikkepinde i hånden :-)
Den er vel nok blevet super smart. Glæder mig til at se om du kan overtale(lokke) Andreas;)
SvarSlet;) Det er nogle super lækre farver. Jeg elsker Robins Egg.
SvarSletDen er super flot!!! Er helt vild med, at der kun er striber på "overdelen" - det gør udtrykket meget roligt og meget flot samtidigt!
SvarSlet