onsdag den 16. februar 2011

Ny hue på 5 minutter

Emilie er ikke verdensmester i at passe på huer - og den bløde alpakkahue med snoninger nåede kun at varme ørerne i ganske kort tid, før den var forsvundet.  Ak.


Vinteren har til gengæld ikke tænkt sig at forsvinde - og den sibiriske kulde, der i disse dage blæser ind over landet kræver altså en hue.  Der måtte derfor kreeres en ny - og da den unge dame i eftermiddag skal afsted på en kort vinterferie hos Farmor og Farfar, skulle den jo være færdig nærmest før jeg kunne få begyndt. 
En strikket hue var derfor udelukket - så jeg gik på inspirationsjagt i stoflageret i stedet.  Det resulterede i denne hue, som tog mindre end 5 minutter at sy.





Fleecetæpper fra IKEA i flere afskygninger, nogle med fine kanter kan bruges til mange ting. 
Jeg har tidligere syet dyner til Build a Bear-bamserne - men også "mennesketøj" er det blevet til, i form af "tæppebukser" (Min søsters udtryk) til brug under overtræksbukserne på skiferien. Dejligt varme og ikke mindst billige, hvilket er ganske udmærkede kvaliteter for beklædning, der kun bruges den ene uge om året.



I dag blev det så til en hue til Emilie. Inspirationen ramte mig, straks jeg så det hvide fleecetæppe med hulkanten og frynserne.


 Mål blev taget og en firkant klippet ud, 2 sømme blev syet og en snor trukket igennem - og Voila! en ny hue.

Gad vide, hvor lang tid der går, før hun forlægger den...   Well... i det mindste længere tid end det tog mig at sy den.

;o)

2 kommentarer:

  1. Vældig kreativt, må jeg sige. Og så græder man da knap så mange tårer, hvis den falder af hovedet!

    SvarSlet
  2. Jeg tror faktisk, at der kan blive omkring 6 huer ud af de frynsede ender på det tæppe, så hun kan bare smide væk.
    Jeg spammer hende med huer ;)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz