onsdag den 23. februar 2011

Strikkeferie i Lapland

Lyder det som et godt koncept?   Sne, is, samer, rensdyr, strikketøj...

Jeg har faktisk rigeligt at gøre med at forsøge at finde begejstringen for sneen frem igen. Havde ligesom gemt den væk og var begyndt at glæde mig over forårstegnene og de første erantis...  Jeg leder stadig efter sneglæden. Den er ikke helt så udtalt som tidligere...

Og så kan jeg jo slet ikke strikke i øjeblikket. Strikkeferie er krævende nødvendigt...  Ikke at det holder mig fuldstændigt tilbage (man må lide, eller noget) - men jeg har kastet mig ud i noget andet i stedet...  
Noget med lapper...  Første forsøg var nogen, som skulle sys sammen i hånden - en disciplin jeg ellers ikke troede lå til mit temperament.
Men se da lige her:


Allerede efter 3 dage havde jeg syet alle lapperne sammen - og nu ligger det fine "værk" så i en pose, for hvad skal det dog blive til?
Farverne passer faktisk kun ind i "interiøret" her i entreen, så måske ender det som en hynde til den gamle stol.


Men i forbindelse med opstartsvanskelighederne med dette projekt havde jeg via Google besøgt adskillige fine sites med patchwork og quilts. Maskinsyede i stor stil - hvilket egentlig passer en del bedre til mit temperament.
Meeeen....  Mit tidligere forsøg med maskinsyede lapper var jo endt alt andet end tilfredsstillende...
Takket være de mange, mange entusiastiske quiltere rundt omkring fandt jeg da også ud af, hvad jeg havde gjort forkert i mit første forsøg - hvilket pludselig gav mig blod på tanden.

Så nu er jeg rejst til Lap'land. Lige nede i kælderen.
Jeg syr Jewel Box Blocks - og har indtil videre syet 4 færdige blocks, og en hel masse af de dele, som består af 4 små firkanter.


Når jeg har syet 25 af disse...


... skal hele herligheden sys sammen til et sengetæppe til dobbeltsengen. Lap'landet skal omkranses af et bredt bælte af den ensfarvede lilla - og så vil tiden vise, hvordan pokker jeg får quiltet det enorme tæppe...

Et ret så ambitiøst projekt - men skal det være, så lad det være, ik'?

Meeen...  Alt er ikke endt i lapper.  Jeg har skam også fået ryddet op i det hjørne af stuen, som i en periode lignede en stor bunke kaotisk strikketøj...


Sådan kan det gå, når man holder strikkeferie.

;o)

4 kommentarer:

  1. Hold da op - det ser fint ud.
    Det bliver rigtig flot.
    Tænk hvad der kan komme ud af en strikkeferie :)

    SvarSlet
  2. Det bliver super flot... :o)
    Og så er jeg vild med din stol... :o)

    SvarSlet
  3. Hold da helt fast hvor er det blevet flot..og passer super godt til stolen..og et sengetæppe..jeg er imponeret;)

    Knus og kram herfra

    SvarSlet
  4. Det er da bare super flot - og ret så ambitøst at kaste sig over et sengetæppe, glæder mig til at se det færdige resultat.

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz