Vil du se mit "værksted"?

Jeg har godtnok vist noget af det frem før, men har fået flere spørgsmål omkring mit glasværksted.

Da jeg kom derned i dag, blev jeg slået af det kaos der herskede og satte derfor gang i en større oprydning - og så var det at jeg tænkte, at nu var det da vist præsentabelt nok til at kunne vises frem på bloggen
Så her er lidt om det sted, hvor jeg laver mine glasperler...

Mit arbejdsbord. Gemalen har nedfældet en stålplade i træbordpladen, hvilket er ganske genialt, når man arbejder med glas, der bliver meget, meget varmt.


Værktøj. Et par pincetter, en kniv (Barberblad sat på skaft. Igen Gemalen...), et par syle af Wolfram og en grafitplade med håndtag.

Æggeur. Meget vigtigt, når man skal et eller andet. F.eks. hente børn eller huske at spise frokost

;o)

Sludge er det leragtige slam man dypper sine mandriller i, så glasset ikke kommer i direkte berøring med metal-mandrillerne. I så fald bliver de til "Hammerperler"...

På billedet er også min "Masher" og en bøtte med sølvglimmer, kaldet Pixi-dust.

Vigtigt: Et stort udvalg af glas ;o)

Man kan selvfølgelig godt nøjes med en enkelt farve, men det bliver måske en anelse kedeligt i længden.

Glasset er såkaldt "soft glass", hovedsageligt af mærket Effetre/Moretti, men også CIM, Reichenbach og Lauscha-glas er at finde i min lille "samling". Jeg har købt glasset hos Tuffnell Glass i England, hvor det er langt billigere end i Danmark.

Lange, tynde "stringers" trukket af glasset. Bruges til dekoration. I anledning af oprydningen placeret i en dåse, men plejer at befinde sig i en uordentlig bunke på bordet...

I forbindelse med oprydningen blev alle de korte "stringers" også samlet sammen og lagt i et lille glasfad, som Emilie har dekoreret til mig.

Mandriller - klar til brug.

Aflægningsplads til varme glasstænger. (Igen har Gemalen leget på sit værksted)

Bladsølv, bladkobber, sølvtråd og andre metaller. Til dekorationsbrug.

"Diddy"-briller. Glasset er farvet, så det sorterer de gule farver fra. Ellers kan man ikke se, hvad man laver inde i flammen. Uden briller ligner perlen en rumraket på vej igennem jordens atmosfære - en ildkugle.

Gasbrænder. Brænder en blanding af gas og ilt, så flammen bliver meget, meget varm.

Iltkoncentrator. Maskine som koncentrerer den ilt, der er i den almindelige luft. Samme type som de sygeste KOL-patienter er bundet til i døgndrift... Erstatter ilt på flaske, som kræver enorme sikkerhedsforanstaltninger.

- og udendørs har Gemalen så bygget dette lille "Anneks", som huser min gasflaske. Lige over annekset ses udgangen fra min ventilator, for det er vigtigt med frisk luft.


Glas med vand - igen dekoreret af Emilie. Til smeltet glas, der skal kasseres - og til fingrene, hvis man lige synes, at man vil kontrollere, om nu også flammen er varm...

;o)

I baggrunden en dåse med Vermiculite. Et isolerende granulat, som den færdige perle lægges til afkøling i, så det ikke sker for hurtigt. Hvis afkølingen sker for hurtigt knækker perlerne.

I stedet for Vermiculite-afkølingen kan perlerne lægges direkte i en varm afspændingsovn, som efter dagens produktion følger et gradvist afkølingsprogram, som afspænder perlerne.

Da jeg ikke har sådan en (endnu) sender jeg mine perler til afspænding hos glaspuster Louisa Moeslund i Ebeltoft, hvor jeg også har været på kursus for at lære at lave perler.

Det var den helt store tour de perleværksted - med svar på nogle af de spørgsmål jeg har fået omkring mit udstyr.