Man kan købe sig til rigtigt mange udklædninger i alle prisklasser - og jeg har da også ind imellem købt mig fra hele balladen, specielt da ungerne var mindre. Den evigt populære udklædningskiste i kælderen er også blevet suppleret med udklædninger fra noget familie, hvis egne unger "er vokset fra det der med at klæde sig ud".
Vokser man virkelig fra det?
Hm... Jeg er måske (?) en af de få undtagelser...
... og jeg forsøger stadig at overtale Gemalen til at holde et brag af en Halloweenfest.
Hvert år.
Hvilket endnu ikke er lykkedes... (Men i år forsøger jeg igen!)
Til gengæld fejrer vi Fastelavn. Både i børnehaven og skolen - og ude i haven på søndag. Sammen med de andre børnefamilier og enkelte barnlige sjæle fra grundejerforeningen.
Men hvad skal man være?
Klædt ud som, altså...
Andreas har endnu aldrig været klædt ud igennem en hel fest. I børnehaven er han knap nået indenfor døren, før han af ren generthed smider kostumet og nægter at tage det på igen - så det er jo let nok at klæde ham ud. Et eller andet fra kisten i kælderen - og så er han klar... til at tage det af...
Emilie... Hm... Jeg var lidt tom for ideer - og Emilie supplerede mig glimrende med mere af det samme...
;o)
Men så så jeg et glimt af et kostume hos Badut - og bryggede lidt videre på ideen. Et stykke stof - hul til hovedet - elastik og ribkant rundt i halskanten. En slags hætte af strækstof. Og så påsyet en hel masse skrald.
Et voila...
En bunke skrald
(Lidt Temmelig Meget uskarpt billede... Men der var nogen, der ikke havde tid til at stå stille for at blive foreviget!)
Den lille Verdenssensation som overskriften omtaler:
Da vi forlod Andreas i børnehaven havde han endnu ikke taget sit "Vampyr"-kostume af - og de andre børn havde endda set det på! Hold da op!
(Gad vide, om det holder helt til tøndeslagningen begynder?)
Men mig selv... Hvad pokker finder jeg på til på søndag? Tror simpelthen ikke, at jeg kan klemme mig ned i udklædningskistens skriggule kyllinge-kostume i str. 128...
Selv om det kunne være sjovt at prøve...
;o)
Jeg så skraldet hos badut for længe siden. Din bunke er blevet rigtig god, og at det så oven i købet er den slags udklædning, der ikke bliver ringere af at tabe lidt i svinget er bare fantastisk...
SvarSletDen lille vampyr ser glad ud, jeg krydser fingre for en sjov udklædt dag i børnehaven :)
Hvor er de bare superflotte dine kostumer:) Jeg nuder også Badut`s hjemmeside, den er BARE god.
SvarSletOg nej en bliver ikke for gammel til at klæde ud:) jeg nyder det med mine store børn og små børnebørn ;)Vi skal til udklædnings-fødselsdagfest i weekenden og ALLE SKAL møde op udklædte:) jeg kan også anbefale en halloween-fest. det gjorde min "lille" søn sidste år for familie OG venner og det blev bare SÅ godt:)
Så skub du bare til gemalen;););)
Spændende at se hvad du finder på til dig selv:)
Knus og kram herfra
Nøj hvor blev hun go! Jeg er især vild med den grønne bakke øverst på hovedet.
SvarSletDet med at hitte på til mig selv er altid noget jeg har gjort i allesidste sekundt fordi ungernes udklædning jo altid har været vigtigst. Sidste år var jeg sokkemonster med sokker sat fast overalt på en trøje og et par løse bukser med stor skumgumminumse (dem jeg bruger når jeg skal være trold....). På hovedet havde jeg et par børnestrømpepukser fyldt ud med avispapirskugler. Til min halvstore rædsel røg kostumet på forsiden af lokalavisen og min mand fik næsten kaffen galt i halsen på arbejde da han så det...
Jeg glæder mig meget til at se hvad du finder på.
Marina... Det gad jeg godt se et billede af ;) Griner specielt ved tanken om det par fyldte strømpebukser på hovedet :D
SvarSletMåske det giver mig en idé...
Jeg har heldigvis hele lørdag til at finde på... Største problem er nok, at det foregår udendørs, så det kræver indbygget varme.
~ Karina