onsdag den 25. november 2009

Er 3. gang lykkens gang?

For omkring 6 år siden købte jeg dyrt uldgarn til en norsk sweater til Emilie.
Det var FØR hun blev så gammel, at jeg indså, at en hvid uldsweater nok ikke er det mest praktiske til et barn...
Nå... men den blev da næsten færdig. Manglede bare lige en smule montering...
... og så blev den så aldrig færdig.
... og blev da også håbløst for lille til hende.
Den røde stribe på ærmet er det enste levn fra den første gang denne sweater blev strikket.
Anden gang var så da Andreas var omkring 1½ - 2 år gammel. Der blev trevlet op og det røde blev erstattet med grønt... Well... næsten alt det røde. Jeg manglede lige et enkelt ærme...
Men... ak og ve... Monteringen stod stadig i vejen...
... og så blev den aldrig færdig.
Og nu er den håbløst for lille til ham...


Nu er den så trevlet HELT op. Det tog forbavsende kort tid i forhold til at strikke den.
Som når man bruger 2 timer på at lave aftensmad, som så er forsvundet i folks maver på små 15 minutter...


Garnet blev bundtet, vasket og tørret...


... og nu er jeg så gået i gang med den samme trøje for tredje gang. Nu i en str. 6 år. Håber bare, at der er garn nok...
Mon 3. gang bliver den gang, hvor den rent faktisk bliver lavet helt færdig og taget i brug?
I det mindste må man sige, at jeg "kører langt på literen"... (Eller skulle man sige bundtet?)
:o)

6 kommentarer:

  1. Dét kalder jeg tålmodighed og viljestyrke ;-) Jeg krydser fingre og hepper på, at det lykkes 3. gang, for det er godt nok en lækker trøje :-)

    SvarSlet
  2. Jeg kender det - ikke kassere noget godt garn. Held og lykke med projektet - modelle n er smaddergo'.

    SvarSlet
  3. God fornøjelse, jeg havde nok tvunget drengebarnet i en bluse med røde striber ;-)

    SvarSlet
  4. Ja, 3. gang er bestemt lykkens gang. Held og lykke med projektet. Kender kun alt for godt til et strikketøj, der ikke rigtig kan blive færdigt.

    kh mette

    SvarSlet
  5. Sikke en masse fornøjelse du kan få ud af det garn :-)

    SvarSlet
  6. Hvad...trævlede du den op, du er godt nok ikke ked af det. Vil du strikke den igen? hatten af for dig, det er et stort arbejde.

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz