Tyrkisk Granskovskage

Det her virkede som en god ide...

Andreas skal da have grantræer (For det er jo ikke jul endnu!) med i børnehaven til sin fødselsdag.

Jeg købte disse skønne grantræs-bageforme hos Isabella Smith på udsalg i januar måned for snart to år siden, og nu skulle de så endelig prøves.

Så i går aftes bagte jeg stjerner til juletræer.
I de fantastiske teflon-forme... som ikke var spor teflon-agtige... og ikke spor fantastiske!

Det første hold hang uhjælpeligt fast - på trods af, at jeg faktisk havde smurt med olie, og på trods af, at der faktisk er fedtstof i dejen...

"Sådan nogen ...#@§!*... teflonforme..."

Nå... resten af gangene penslede jeg så formene med smeltet margarine - og de slap da også (sådan rimeligt)

I dag skulle stjernerne så pyntes og sættes sammen til træer med medsendte træpinde, som skal stikkes ned igennem stjerne-tårnet. Smart...

Well...
Dem der kender mig IRL ved, at jeg kan alle de bandeord, der findes - og når jeg bliver vred eller frustreret er jeg bestemt ikke den, der holder mig tilbage.

Jeg ville virkelig ønske det anderledes...

Det endte derfor med en usædvanlig lang svada på tyrkisk, da de samlede træer insisterede på at ligne en granskov i stiv kuling fra vest (Selvfølgelig meget passende for årstiden, men...)

"Sådan noget ...#@§!*... "

Jeg endte med at være smurt ind i grøn glasur og fugtig chokoladekage og med meget hektiske røde pletter på mine kinder, før det ENDELIG lykkedes at få det ...#@§!*... til at ligne træer.

" ...#@§!*... god idé med den skov..."

Næste gang bager jeg en firkantet chokoladekage med 4 plasticflag stukket ned i!