Og så kom hun tilbage, hende Frau Putz...

Hvordan tager man tråden op igen, når man har været væk fra Bloglandia i så lang tid?
Hvor skal jeg begynde og ende?

Jeg har småcirklet omkring computeren i det sidste par uger...  uden rigtigt at kunne finde svaret på spørgsmålene...

Jeg har stadig ikke fundet svar - men tænkte, at jeg måske hellere må starte med at forsikre jer om, at der ikke er sket noget alvorligt, som har holdt mig fra Bloggen. Har skam fået et par venlige og lettere bekymrede forespørgsler, men der er altså ikke noget galt.
Der var bare lige en ferie... som var fyldt med en hel masse aktiviteter... og nogle film... og et par bøger eller otte...  Og så...
Så var der en skolestart... et par fester eller tre... nogle jobansøgninger, der skulle skrives... noget strikketøj... og en hel masse cirklen omkring computeren...

Og... så var der terror. Både i Norge... og i Bloglandia.
Der er vist ingen, der er i tvivl om, at terroristen i Norge ikke passer ind i den "normale virkelighed", som de fleste af os færdes i, på hver vores måde.
Terroristen i Bloglandia ved jeg ikke, hvordan jeg skal karakterisere. Jeg ved intet om vedkommendes "virkelighed". Jeg må blot konstatere, at vedkommende i hvert fald ikke har haft nogen, der som min mormor fortalte mig, at "hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man tie stille" - og "man skal være mod andre, som man gerne vil have dem til at være mod en selv".
Bloglandia har været ramt af personhetz af værste skuffe. Ondskabsfulde angreb på mennesket bag bloggen... og det har helt ærligt også været medvirkende til al min cirklen... Ikke fordi den har ramt mig personligt, men fordi den har ramt en hel masse af de bloggere, som jeg holder af at besøge i den del af deres liv, som de vælger at dele med os andre.

For mig er Bloglandia et sted fyldt med inspiration og glæde. Mennesker med helt almindelige liv, helt almindelige jobs, helt almindelige hverdage... som formår at dele noget af den hverdag med os andre almindelige mennesker, så vi kan se, at det "almindelige" måske ikke er så "almindeligt" alligevel. For min hverdag er så meget anderledes end den hverdag, som leves lige henne om hjørnet... og mit verdensbillede er blevet så meget mere nuanceret af min færden rundt i Bloglandia.
Nogen læser om de kendte i kulørte ugeblade. Jeg vil hellere læse om de ukendte - og om deres måde at indrette sig i det helt almindelige liv, som på overfladen ligner mit... men som alligevel er så meget anderledes.

Nå... men i mangel på noget "Great Return of the Frau Putz"-indlæg... kommer der her et billede af en lille strikkeprøve, jeg legede med i går...

Måske bliver den til et nyt projekt... måske ikke.

Men nu er jeg i hvert fald tilbage.  Jeg har savnet jer

:o)