Det lykkedes os da også næsten (!) at overbevise Emilie om, at hendes elskede hest "Ingar" skulle bo der - og ellers kunne der da sagtens bo et par Spælsaufår...
Men det er jo i virkeligheden vores køkkenhave, der endelig er blevet indhegnet.
12 stolper er blevet gravet ned i en dybde af 60 cm - igennem et tykt lag ler! - og jeg har knoklet med at sætte sten rundt langs kanten.
De er pinedød tunge sådan nogle 20 x 40 betonfliser, når man skal have dem op og ned et par gange hver og rette dem af med grus og hvad har vi... Varmt var det også, for de blev sat dengang det var sommerligt... Pyyh!
Efterfølgende har vi monteret planker på stolperne. Tanken var oprindeligt, at der skulle sættes hønsehegn op også, så vi kan have vores grøntsager i fred for de fritgående høns.
De fritgående høns bliver dog ikke helt fritgående alligevel. De er nemlig temmeligt gode til at flyve - og skide - og det ender med, at de i stedet får bragt alt det grønne ind i hønsegården.
Påkørte høns, høns i nabohaverne og hønselort overalt er ikke en del af drømmen om æg fra glade havehøns...
Delvist fritgående høns kan heller ikke lade sig gøre, har vi ladet os fortælle. Høns, der en gang har fået lov til at fise rundt i nabolaget, bliver frustrerede, når de igen bliver lukket inde i en hønsegård - og frustrerede høns vil vi jo helst ikke have.
De små pyller forsøger ihærdigt at stikke af, hver eneste gang lågen bliver åbnet - og sender nogle hvasse blikke mod det irriterende menneske, der holder dem tilbage. Indtil videre er det lykkedes for os at genne dem ind igen, meeeeen... en dag lykkes Søren Pind sikkert med sit udbryderforsøg, og så har vi misæren...
Nå, men køkkenhaven skal altså ikke hegnes ind med hønsetråd alligevel - men lidt maling på træværket skal der jo til, så det står på to-do-listen, sammen med den der fine, mosaikbelagte sti...
Men først til det vigtigste. Resten af jorden skal graves igennem (py-yh), kultiveres og renses for rødder - og så skal der såes. Sæsonen starter lidt sent i år, men mon ikke vi kan nå at høste lidt gulerødder, ærter og rødbeder og en hel masse salat alligevel.
Parasol? Jamen selvfølgelig har vi da en parasol i køkkenhaven! Til de stakkels små sol-slatne jordbærplanter...
:o)
Halløj.
SvarSletHar fulgt lidt med i din hønseføljeton, og tænkte at jeg kunne bidrage med lidt erfaring ift. det med at være fritgående. Jeg har dem gående frit når jeg er hjemme. Det ser ud til at vi har nogle af samme race (Isa Brown ??) og de flyver altså ingen steder. Jeg har haft mine i tre år og har aldrig haft problemer med høns, der stak af hjemmefra. Jeg har godt nok 90 cm net om hele min have (hundehegn).
Jeg har i perioder været nødt til at holde dem i hønsegården udelukkende, blandt et par måneder fra vi fik hund til vi fik spærret af, så han ikke kan komme i den del af haven, som "damerne" går i, og jeg har ikke haft "frustrerede" høns.
Håber at du kan bruge mine "erfaringer" for det er nu hyggeligt med sådanne fritgående.
Nå ja, og klatterne....ja knap så lækkert, men fantastisk gødning til haven. Jeg har sågår delt ud af hønselort til havekyndige kollegaer, der var vilde for at få god gødning til haven :)
Tak for input, Diana.
SvarSletDet vil jeg helt sikkert tage med i mine gen-overvejelser. Jeg ved ikke, om vores høns er specielt "flyvske", men de kan med garanti sagtens flyve over et 90 cm. hegn, hvis græsset er grønnere på den anden side ;o) Hønsegården er 160 cm. høj, og der er set flyvende høns i "loftshøjde".
Vi kan selvfølgelig stække dem, men det er jeg lidt... modstander af/uvidende omkring/usikker overfor...
Måske vi indhegner en del af haven, så de kan få lidt mere plads at rumstere omkring på. Så er vi også fri for at bekymre os om klatter i HELE haven.
~ Karina
Hej Karina,
SvarSletJeg ved godt det er længe siden, at du lavede dette opslag, men det ser så fint ud, så jeg er nødt til lige at spørge, da vi selv gerne vil lave et hegn. Kan du huske hvilken type træ I brugte (trykimprægneret eller lærk eller?)? Ser det lige så flot ud i dag?
Mvh. Mikkel